Børn og unge behandles for angst og depression over klimaforandringer
En raekke psykologer fortaeller, at de jaevnligt har børn og unge i behandling for psykiske lidelser forårsaget af frygt for klimaforandringer.
Frygten for, at Jorden går under pga. klimaforandringerne, begynder nu at vise sig hos nogle børn og unge, så de bliver ramt af depression, angst eller OCD – tvangstanker eller tvangshandlinger.
Det fortaeller en raekke psykologer, som Jyllands-Posten har talt med.
Psykolog Trine Lind Laursen fra klinikken Lind og Karmark oplyser, at klinikken typisk får tre-fire henvendelser om måneden vedrørende psykiske problemer, der relaterer sig til klimaet – primaert hos børn og unge mellem 13 og 25 år. Eksempelvis talte hun for nylig med en mor, hvis søn ikke laengere ser nogen pointe i at stå op om morgenen og tage i skole.
»Han føler, at det hele kan vaere ligegyldigt, når Jorden alligevel går under. Her er vi ovre i det depressive spektrum. Andre reagerer ved at blive urolige og angste,« siger Trine Lind Laursen og peger på, at antallet af henvendelser det seneste år er ca. fordoblet. En tendens, som hun forventer, vil fortsaette.
»Det er meget forståeligt, at nogle unge reagerer, som de gør. Klimaet er blevet de unges kamp om deres egen fremtid. Men samtidig er det forbundet med en enorm afmagt, for det er de voksne, der sidder med magten til at tage de endegyldige beslutninger,« siger hun.
Ikke en diagnose
Også psykolog Eivind Harbeck Johansen fra klinikken Johansen & Kristoffersen fortaeller, at klinikken får en-to henvendelser om måneden, der relaterer sig helt eller delvist til klimaforandringer. Det drejer sig typisk om unge mellem 15 og 25 år, der lider af angst, depression eller OCD. Nogle gange er det også yngre børn, fortaeller han.
»At klimaet får så meget negativ omtale i medierne, er helt klart en medvirkende faktor til det. Det er ligesom efter f.eks. terrorangrebet den 11. september 2001. Der var også mange flere, der blev angste for terrorisme eller for at flyve,« siger han.
Begrebet ”klimaangst” bliver af og til brugt i klimadebatten, men klimaangst er ikke en officiel diagnose. Spørgsmålet er, om man sygeliggør en naturlig bekymring og aengstelse?
Eivind Harbeck Johansen peger på, at det ikke handler om, hvorvidt frygten er rationel – altså om det, man er bange for, rent faktisk kan ske – men om reaktionen er overdrevet og uhensigtsmaessig. Det er psykolog Trine Lind Laursen enig i.
Hun fortaeller, at nogle af de unge i behandling bruger 8-12 timer om dagen på at bekymre sig om planetens fremtid.
»De er nået til et punkt, hvor bekymringerne er invaliderende. Det ville vaere et maerkeligt argument, hvis vi først kunne behandle klimaangst, når diagnosebogen bliver revideret,« siger hun.
Barn på 10 år med angst
I november sidste år offentliggjorde Unicef og organisationen Eurochild en onlineundersøgelse, der viser, at 41 pct. af de 13.500 børn og unge i 23 europaeiske lande, der deltog i undersøgelsen, frygter klimaforandringer. Kun frygten for ikke at få et arbejde og frygten for terror og krig rangerer højere.
Men hvor udbredt det er, at børn og unge udvikler psykiske problemer pga. klimaforandringerne, er vanskeligt at svare på. Ekstern lektor ved Aarhus Universitet Simon Elsborg Nygaard peger på, at der efter hans viden ikke findes tal på det. Det samme siger Marie Särs Andersen, der er daglig leder af Angstforeningen. Børns Vilkår har i år noteret en
lille håndfuld henvendelser, hvor børn har skrevet eller ringet til Børnetelefonen og udtrykt angst for klimaforandringer.
Når der ikke er flere registreringer kan årsagen ifølge Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, vaere, at organisationen ikke saerskilt registrerer opkald og breve om klimaangst, og at det generelt ikke er et emne, som børn mener, at det er nødvendigt at ringe til Børnetelefonen om, fordi det er acceptabelt åbent at tale om klimaangst.
Det er ifølge Rasmus Kjeldahl godt, at klimaangst ikke er et tabu, for faenomenet er ifølge ham bestemt vaerd at tage alvorligt.
»Der er ikke tvivl om, at det er noget, der fylder meget hos en del børn
og unge. Når nogen går ud og siger, at der er fare for, at Jorden går under, eller at vi bliver nødt til at flytte fra vores byer, fordi vandet stiger, så er det noget, som børn oplever meget konkret og tager meget alvorligt,« siger Rasmus Kjeldahl.
Han mener, at det i forhold til at håndtere klimaangst er en god idé for voksne både at handle i forhold til klimaforandringer og at tale med deres børn om det.
»Det vil vaere en stor fejl som voksen bare at affaerdige børn, der kommer med den bekymring. Det vil den ikke blive mindre af,« siger Rasmus Kjeldahl.
Jyllands-Posten har også vaeret i kontakt med børnepsykolog Jannie Kildested, der fortaeller, at hun inden for det seneste år har haft to børn – en pige på 10 år og en dreng på ca. 14 år – i behandling for angst pga. klimaet. Angsten medførte bl.a. søvnproblemer, angstanfald og en intens optagethed af, hvad barnet og familien gjorde for klimaet – noget, der naermede sig OCD, fortaeller Jannie Kildested.
»F.eks. skulle affaldssorteringen gøres på den helt rigtige måde, for ellers ville det gå ud over klimaet, og så ville jorden gå under,« fortaeller hun.
Jannie Kildesteds råd til foraeldre er, at man overvejer, om ens barn har tendens til at tage budskaber »meget langt ind«.
»I så fald skal det ikke fyldes med bekymringer for katastrofer eller dommedagsprofetier. I stedet skal man have fokus på, at vi er i gang med at finde løsninger, der gør verden til et bedre sted.« Børns forestillinger om, hvad der kan ske, er ofte vaerre end virkeligheden. Spørg derfor ind til, hvad det konkret er, dit barn er bekymret for.
2: Søg information
Undersøg sammen med dit barn, hvilke klimaforandringer der er realistiske, og hvilken betydning det kan få. Det er afgørende, at vi gør noget, men det er ikke for sent. Så hav fokus på, hvilke løsninger der er.
3: Fortael de gode historier
Det kan vaere med til at berolige dit barn at høre, hvordan handling og nye opfindelser har gjort en forskel. Et eksempel kan vaere, hvordan nedbrydningen af ozonlaget blev stoppet.
4: Inddrag dit barn
Tal med dit barn om, hvad det selv kan gøre, og hvad I kan gøre som familie. Man skal ikke vaere bange for at give sit barn ansvar og pligter.
5: Gå forrest
Der er en irriterende sandhed i, at børn gør, som de voksne gør – ikke som de siger. Hjaelp hinanden i familien med at lave konkrete aendringer i hverdagen.
Kilde: Magasinet Skolebørn, der udgives af organisationen Skole og Foraeldre