USA har sikret fremtiden for brohovedet i Singapore

USA og Singapore har fornyet en strategisk aftale, der giver amerikansk militaer adgang til at bruge Singapore som base frem til 2035.

USA har sikret sit vigtigste militaere brohoved i Sydøstasien indtil midt i 2030’erne.

Langt fra det internationale rampelys har USA’s praesident, Donald Trump, og Singapores premierminister, Lee Hsien Loong, forlaenget en strategisk aftale, der giver amerikansk militaer adgang til flådebasen og det singaporeanske luftvåbens faciliteter.

USA har et netvaerk af baser i Japan og Sydkorea. Men for kontrollen i Sydøstasien og adgangen til Det Sydkinesiske Hav og Det Indiske Ocean via Malaccastraedet spiller faciliteterne i Singapore en nøglerolle.

Singapore har altid teamet op med USA. Bystaten blev grundlagt i 1965 under eskaleringen af Vietnamkrigen, og Singapore var fra fødslen en staerk antikommunistisk partner. Dengang stadig med den gamle britiske flådebase som grundstenen i det nationale forsvar og et vigtigt aktiv i de antikommunistiske styrkers kontrol over den vigtige vandvej.

Efter at briterne opgav deres gamle sydøstasiatiske bastion i 1971, blev der indledt et samarbejde med USA. Det blev formaliseret i en traktat i 1990 (officielt: 1990 Memorandum of Understanding Regarding United States’ Use of Facilities in Singapore) underskrevet af Singapores landsfader, Lee Kuan Yew, og USA’s davaerende vicepraesident, Dan Quayle.

Den 15-årige aftale blev fornyet i 2005 og er nu igen blevet forlaenget med 15 år frem til 2035.

Rotationsprincip

Aftalen giver USA adgang til at benytte flådebasen og luftvåbnets baser efter et rotationsprincip, der reelt sikrer en permanent amerikansk tilstedevaerelse. Et vigtigt element er, at Singapore accepterer, at USA kan bruge Singapore som center for udskiftning af personale og materiel og til optankning og reparation af fly og skibe tilknyttet den 7. amerikanske flåde.

Aftalekomplekset er siden den første traktat blevet udvidet med andre aftaler, som forsvarsmaessigt knytter staerke bånd mellem Singapore og USA.

Med sin begraensede landmasse har Singapore bl.a. behov for traeningsfaciliteter uden for landets graenser og bruger f.eks. amerikanske baser i Arizona og Idaho til luftvåbenet. Singapore har et af Sydøstasiens staerkeste luftforsvar baseret på en flåde af F-15og F-16-jagere. Et element i de nye aftaler er, at Singapore køber fire nye F-35 fighter jets med en option på at købe yderligere otte.

Med skaerpelsen af de geostrategiske fronter i Det Sydkinesiske Hav er det et afgørende element i USA’s operationelle kapacitet at have Singapore som en sikker havn.

Forhold lagt i køletasken

Forholdet til ASEAN-landene har vaeret sat på alvorlige prøver gennem de senere år. Specielt i forhold til gamle allierede som Filippinerne og Thailand.

Filippinerne lukkede allerede i 1990’erne de amerikanske baser, men har opretholdt naere militaere forbindelser under kampen mod kommunistiske guerillaer og muslimske terrorister. Det forhold blev lagt i køletasken, da praesident