Tatoveringernes hadfyldte retorik
Mennesket bag nynazisten traeder aldrig rigtig frem i velspillet, men lidt for overfladisk drama.
”Skin” er, som titlen afslører, meget fokuseret på den ydre identitet på nynazisten Bryon Widner, som efter en opvaekst i hadets tegn begynder at afsøge livets alternativer. Filmen er baseret på en sand historie om en afhopper, der formåede at forlade sin nynazistiske gruppering og finde sig et nyt liv.
Bryon er vokset op hos The Vinlanders, en gruppering ledet af Pa og Ma, som samler unge, rodløse maend op og giver dem faste rammer, masser af mad og øl, hårdhaendet disciplin og et indaedt had til alt, der ikke er amerikansk, i deres yderst snaevre fortolkning af begrebet. En dag møder Bryon Julie og hendes tre piger til et arrangement. Hun er selv født ind i en anden gruppering, men har formået at løsrive sig, og hendes tilstedevaerelse vaekker Bryons inderste ønsker om en anden tilvaerelse, men vejen ud af de taetvaevede, fuldkropstatoverede loyalitetsbånd er svaerere at finde end som så.
”Skin” fokuserer på huden, på det ydre, på adfaerden. Historien afbrydes af billeder fra den flerårige proces med at fjerne Bryons utallige hadfyldte tatoveringer med laser – og pointen med, at mennesket defineres af det ydre, understreges flere gange undervejs, blandt andet i en overtydelig scene i en bilvaskehal, hvor Bryons ydre identitet renses, mens han selv bryder sammen bag rattet.
Bryon er omgivet af ødelagte mennesker, for hvem hadet var en sidste udvej. Alkoholiske foraeldre, fravaerende foraeldre og et samfund med ryggen til har vaeret de udløsende faktorer for alle Vinlander-gruppens medlemmer, men det bliver for nem en kalkule. Verden flyder med dårlige barndomme, men heldigvis ikke med voldelige nynazister i samme omfang, så lighedstegnet virker for letkøbt.
Jamie ”Billy Elliott” Bell er ukendelig og fremragende som den pressede Bryon, og Danielle Macdonald tilsvarende nuanceret som Julie, der konstant drages mod Bryon trods hendes frygt for at tabe sig selv og sine piger til hadet og volden igen. Desvaerre får den israelskfødte instruktør Guy Nattiv aldrig rettet fokus på de indre bevaeggrunde hos personerne, og man savner den dybde og nuancering, hvis skildringen for alvor skal saette spor hos tilskueren, men ”Skin” er et langt stykke ad vejen en overbevisende ydre skildring af marginaliserede liv og deres forsøg på at komme på rette kurs igen.
DRAMA USA, 2018 Instruktion: Guy Nattiv 1 time og 58 minutter Premiere d. 17. oktober