Reduktion af CO2 og intet tab af velfaerd?

Nu har alle Folketingets partier – med undtagelse af Nye Borgerlige – det som målsaetning, at Danmarks CO2-produktion reduceres med 70 pct. i 2030. Men de borgerliges støtte er med betingelser, som alle ved, ikke kan opfyldes. Det må ikke koste danskerne velfaerd. Det er jo indlysende, at hvis det kunne gøres uden tab af velfaerd, ville alle jo have gjort det for laengst.

Så behøvede vi slet ikke IPCC, en klimalov og en klimaminister. Det er ikke det samme som, at der ikke kan laves regnestykker, som viser det modsatte. Det er masser af eksempler på, at centraladministrationen og dens konsulenter kan vise hvad som helst. De skal bare bruge de “rigtige” forudsaetninger for beregningerne.

Et eksempel var, da Klimakommissionen i 2010 lavede en udredning om prisen for at omstille fra kul og olie til biomasse. Da man jo ikke kendte den fremtidige udvikling, måtte man gaette. Man beregnede to scenarier.

I det ene antog man, at der ikke var andre end Danmark, som ville reducere CO2, så ville der komme en meget stor efterspørgsel på fossile braendsler, og markedsprisen ville blive meget høj. Så høj, at det ville blive billigere at bruge biomasse. I det andet scenarie antog man, at alle lande på kloden var meget bekymrede for klimaet, og derfor ville der komme en meget høj international afgift på CO2. Så høj, at det ville blive billigere at bruge biomasse.

Resultatet blev, at Klimakommissionen kunne meddele den undrende offentlighed, at i de scenarier, man havde gennemregnet, ville Danmark tjene på at skifte til biomasse. Det er jo indlysende, at hvis man gør det hamrende dyrt at bruge fossile braendsler, så vil alt andet vaere billigere.

Jeg frygter, at regeringen vil fremlaegge diverse fantasiregnestykker, der viser, at omstillingen ikke betyder tab af velfaerd, og at de borgerlige partier godtager regnestykkerne og stemmer for. Og danskerne betaler regningen.