Balladen om sløseri i energispareprojekter blusser op

En ny sag om tilskud til tvivlsomme itprojekter viser, at der fortsat er problemer, når energiselskaber deler kundernes penge ud til energibesparelser.

Den grønne plan var, at landets energiselskaber skulle få virksomheder og private husejere til spare på strømmen. I stedet er det endt med en ordning, hvor stavnsbundne elkunder har betalt milliarder af kroner til energispareprojekter med en yderst tvivlsom klimaeffekt.

Energispareordningen blev høvlet ned af Statsrevisorerne i 2017, da Rigsrevisionen havde kigget dybt i sagerne og fundet et hav af problemer. Politikerne fandt flere penge til kontrol og har besluttet at lukke ordningen ned efter 2020, men en ny sag om problemer med tilskud til it-projekter tyder på, at balladen ikke er forbi.

Ordningen

Det er landets energiselskaber, som har til opgave at uddele energisparetilskud på kundernes regning. Det vil sige, at det er dem, der udvaelger, hvilke projekter der skal have penge.

I praksis sker det i samarbejde med andre parter. En raekke konsulentvirksomheder har f.eks. specialiseret sig i at udføre støtteberettigede energispareprojekter. I elbranchen er det desuden udbredt, at elnetselskaberne, som uddeler tilskuddene, hyrer koncernforbundne handelsselskaber til at udføre eller indhente energibesparelserne fra eksterne aktører.

Med andre ord er der en hel del aktører i spil, som kan misbruge ordningen. Ifølge Statsrevisorernes udtalelser fra 2017 er problemet, at ordningen er skruet sammen på en måde, hvor energiselskaberne ikke har incitament til at sikre reelle energibesparelser til lavest mulige pris, fordi regningen i sidste ende havner hos monopolkunderne. Tvaertimod har der vaeret eksempler på, at elnetselskaber har hyret koncernforbundne handelsselskaber til overpris.

Da Statsrevisorerne tog fat, var kritikken fokuseret specifikt mod Energiministeriet, der fik hug for mangelfuld kontrol med en uhensigtsmaessig ordning, der gav energiselskaberne plads til at sløse med kundernes milliarder.

It-projekterne

Den nye sag handler om energibesparelser, der opnås ved at skifte ud i it-udstyr eller opgradere serverrum.

I 2018 afleverede to eksterne konsulentfirmaer en alarmerende rapport til Energistyrelsen, som konkluderede, at projekterne var propfyldt med fejl og mangler i dokumentationen, og at der var kraftige indikationer på snyd.

Energistyrelsen gik i gang med at undersøge sagerne naermere, men den vurderede samtidig, at problemerne var løst fremadrettet, fordi der allerede var blevet strammet op på reglerne.

Men i maj 2019 vendte Energistyrelsen på en tallerken og suspenderede ordningen.

»Vi blev klogere undervejs, og derfor lukkede vi området ned midlertidigt ud fra et forsigtighedshensyn,« siger Helle Agerdal Olsen, kontorchef i Energistyrelsen.

Det er ikke første gang, at Energistyrelsen har suspenderet et delområde af energispareordningen. I 2017 var det tilskuddene til hulmursisoleringer, der blev stoppet, efter at DR havde afsløret snyd. Den sag endte med 10 politianmeldelser.

Frustration

Det helt store problem i sagerne på it-området er, at reglerne har vaeret uklare. Sådan lyder det fra en raekke af de aktører, som har vaeret involveret i projekterne.

En af dem er Thomas Mardahl, der er direktør og stifter af konsulentvirksomheden E-Optimo, der har specialiseret sig i at få støtte til energispareprojekter. E-Optimo har gennemført ca. halvdelen af de undersøgte projekter på it-området, og han er frustreret over, at hans firma bliver ramt af uklare regler.

»Faktum er, at projekterne er blevet gransket, verificeret og godkendt af professionelle folk hos energiselskaberne og vaeret igennem stikprøvekontroller. Nu står vi så alligevel i en situation fire år senere, hvor man ikke synes, at det var godt nok. I vores verden gjorde vi alt det, vi skulle« siger han.

Thomas Mardahl forholder sig ikke til, at styrelsen så sent som i maj fandt det nødvendigt at lukke ordningen ned.

Elselskaberne

Langt størstedelen af de undersøgte tilskud er uddelt af tre af landets største elkoncerner, Cerius (en del af Seas-NVE), Radius (en del af Ørsted) og N1 (en del af Eniig).

Ingen af selskaberne ønsker at kommentere undersøgelserne, før de kender Energistyrelsens afgørelse.

I N1 forklarer direktør Jan Østergaard Jensen, at man har haft tillid til netselskabets koncernforbundne handelsselskab, Eniig Energi, som har leveret energibesparelserne.

»Vi har ikke haft anledning til at tro, at projekterne ikke har opfyldt reglerne i forhold til at vaere tilskudsberettiget. Derudover har vi som netselskab kontrolleret sagerne,« siger han.

I Radius har man indgået aftaler med eksterne leverandører for at få priserne presset i bund, men det indebaerer også, at de selv skal foretage egenkontrol, som så bliver fulgt op af stikprøver fra Radius.

»Vi har prøvet at finde en fornuftig balance mellem på den ene side at sikre en tilstraekkelig grad af kontrol og på den anden side at undgå meget høje kontrolomkostninger, som så skulle daekkes af forbrugerne via deres elregninger,« siger Radius’ direktør, Jens Fossar Madsen.

Energistyrelsen forventer at vaere klar med de endelige afgørelser i begyndelsen af 2020.

Vi har ikke haft anledning til at tro, at projekterne ikke har opfyldt reglerne i forhold til at vaere tilskudsberettiget. Derudover har vi som netselskab kontrolleret sagerne. JAN ØSTERGAARD JENSEN, DIREKTØR, N1