Sund fornuft at forhøje arveafgiften

Vi bør lytte til OECD, vismaendene og den økonomiske fagkundskab og annullere den skaevvridende lempelse i arveskatten.

En moralsk forkastelig dødsskat. Eller en retfaerdig og effektiv afgift.

Der findes ingen skat, som deler vandene som arveskatten. Lige nu raser debatten på ny, fordi regeringen ønsker at annullere den milliardlempelse, som VLAK-regeringen i 2017 stemte igennem med Dansk Folkeparti. Virksomhedsarvinger skal fremover betale 5 pct. i skat af virksomhedens vaerdi i stedet for de 15 pct., som vi andre skal betale, hvis vi arver kontanter fra vores afdøde mor.

Man kan af politiske årsager mene meget om arveskatten. Men hvis vi parkerer ideologien og kigger på, hvad den økonomiske fagkundskab siger om den forkaetrede skat, er konklusionen klar: Der er en stribe gode argumenter for at holde fast i arveskatten og annullere den skaevvridende saerlov. Et af de store problemer med beskatning er, at man får mindre af det, man beskatter. Hvis man har høje indkomstskatter, vil folk arbejde mindre. Hvis man brandbeskatter aktieindkomst, får man faerre investeringer og risikovillig kapital. Her er arveskatten unik. De skaevvridende effekter er staerkt begraensede.

Der er intet, der tyder på, at en høj arveskat begraenser arbejdsudbuddet, hvilket igen ville påvirke samfundets velstand negativt. Tvaertimod. To nye studier fra hhv. Norges svar på Danmarks Statistik og Den Europaeiske Centralbank (ECB) viser, at højere arveafgift faktisk øger arbejdsudbuddet og dermed skatteindtaegterne.

Helt konkret vurderer ECB, at en stor portion arv øger sandsynligheden for, at arvingen lader sig pensionere før tid. De norske forskere regner sig frem til, at lønindkomsten blandt de 5 pct. af arvingerne, der modtager de største formuer, falder med 16 pct., i flere år efter at de har modtaget arv.

Et tredje studie fra 2018 baseret på tyske tal regner på den praecise effekt. De tre økonomer finder, at for hver én euro, som staten kradser ind i arveskat, øges provenuet fra indkomstskat med knap otte cent. Kommende arvinger tilskyndes simpelthen til at arbejde, når arveskatten stiger, skriver økonomerne bag studiet, der er udgivet af det velansete forskningsorganisation National Bureau of Economic Research.

Resultaterne giver intuitivt mening: Hvis udsigten til at arve faderens pengetank reduceres, har du et staerkt incitament til at tage en uddannelse og satse på din egen karriere.

Men hvis man ruller saerskatten tilbage til 15 pct., vil det koste vaekst og arbejdspladser, lyder hovedargumentet fra arveskattens modstandere. Lad os derfor slå fast: Der er intet teoretisk eller empirisk belaeg for den påstand.

Det er vigtigt, at vi skelner mellem to niveauer: mikro (den enkelte virksomhed) og makro (samfundet). Det kan isoleret set godt vaere korrekt, at man i hr. Hansens selskab, Industrirør A/S, kommer til at skabe faerre job, hvis sønnen overtager selskabet med den nye skattesats. Men jobvaeksten i den enkelte virksomhed afhaenger af en lang raekke af variable. Den mest centrale er formentlig sønnens evner til at lede selskabet videre.

Og her kommer den centrale pointe: Der er intet, der tyder på, at tilbagerulning af skattelettelsen på makroplan vil have en negativ effekt på produktivitet, jobskabelse og velstand.

Det skyldes, at skattelettelsen begunstiger én form for ejerskifte over andre, og forskningen viser, at arvinger typisk er dårligere til at drive familievirksomheden videre.

Det kan virke nedslående, men det er sandheden. Familieoverdragede selskaber tjener markant faerre penge i forhold til sammenlignelige selskaber, viser en større kortlaegning af økonomiprofessor Morten Bennedsen og lektor Kasper Meisner Nielsen. Tilsvarende pegede Produktivitetsrådet i 2017 på, at skattefordelen sandsynligvis påvirker produktiviteten negativt, fordi den tilskynder til mindre effektive ledelses- og ejerskabsformer. Det er med afsaet i bl.a. disse studier, at både OECD og Det Økonomiske Råd gentagne gange har anbefalet at annullere saerloven.

Eller som vismaendene formulerede det i deres seneste rapport: »Formandskabet har tidligere argumentet for, at en ensretning af arvebeskatningen er fornuftig.« Man fornemmer en vis traethed i tastaturet fra topøkonomerne.

Grundlaeggende handler debatten om, hvorvidt faelleskassen skal subsidiere en bestemt ejerform. I dette tilfaelde, at sønnen eller datteren overtager familievirksomheden. Men da samfundet hverken får mere vaekst eller produktivitet ud af det, er det vanskeligt at finde argumenter for denne forfordeling.

Vi bør lytte til sagkundskaben, OECD og vismaendene og gå den modsatte vej: Vi bør øge skatten på bolig, formuekoncentration og arv og markant saenke skatten på arbejde. Her bør vi starte med at skrotte skaevvridende skattelettelser, der begunstiger magtfulde saerinteresser.

Det kan virke nedslående, men det er sandheden. Familieoverdragede selskaber tjener markant faerre penge i forhold til sammenlignelige selskaber.