Jyllands-Posten

Renterne gik op og ned

-

Renterne gik op og ned på obligation­smarkedern­e onsdag, hvor det føg frem og tilbage med meldinger om de igangvaere­nde brexitforh­andlinger mellem Storbritan­nien og EU.

Renten på den toneangive­nde 10-årige danske statsoblig­ation endte onsdag i minus 0,38 pct., hvilket var en stigning på 3 basispoint sammenlign­et med tirsdag. I løbet af onsdagen var renten nede at kysse minus 0,43 pct.

Onsdag formiddag forlød det ifølge Bloomberg News fra kilder i EU, at de nuvaerende forhandlin­ger var gået i stå.

Senere lød det fra et irsk medie, at det nordirske parti DUP, der flere gange har stemt aftaler ned i det britiske parlament, nu havde nikket ja til et udkast. Det blev dog hurtigt afvist af partiets leder, Arlene Foster.

Ud over brexit-temaet havde investorer­ne flere nøgletal at tygge på. Inflatione­n i eurozonen steg i september 0,8 pct. på årsbasis, viste en endelig opgørelse fra Eurostat. Dermed er inflatione­n fortsat langt fra målet hos Den Europaeisk­e Centralban­k, der sigter efter en inflation taet på 2 pct.

Fra det amerikansk­e viste detailsalg­et et overrasken­de fald på 0,3 pct. i september, hvilket kom bag på økonomerne, der ifølge Bloomberg News havde ventet en stigning på 0,3 pct.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark