Alternativet i selvransagende rapport: Vores valgstrategi var for svaer at forklare

Alternativets valgevaluering: Strategi var for svaer at forklare, personfiksering for stor, og sager fyldte for meget.

Som et af de sidste politiske partier, der ved folketingsvalget oplevede en massiv tilbagegang, kommer Alternativet nu med organisationens store valgevaluering.

Her konkluderer partiet på baggrund af spøgeskemaer, evalueringsmøder og onlinedebat bl.a., at »personfiksering« fyldte for meget, og at partiets strategi om at tage »mandater ud af ligningen« var for svaer at forklare.

Evalueringen beskriver også, hvordan organisationen »mange steder allerede var draenet for kraefter oven på kommunalvalget i 2017 og de sager, der havde fyldt i medierne frem mod valget«.

Samtidig beskrives det, at flere kandidater under valgkampen oplevede »interne konflikter«:

»Desvaerre har vi registreret flere eksempler på uhensigtsmaessig rivalisering, og det var ikke klart på forhånd, hvordan sådanne konflikter skulle håndteres. En del kandidater har angivet, at de i et vist omfang har oplevet konflikter.«

Alternativet fik ved folketingsvalget 2019 med sine 3 pct. af stemmerne en samlet tilbagegang på 1,8 procentpoint. Det betød knap en halvering af partiets folketingsgruppe, der gik fra ni til fem medlemmer.

Mandater ud af ligningen

Alternativet skød allerede sit hovednummer i valgkampen i gang i sommeren 2018, da det i et stort regeringsprogram bebudede at ville tage partiets »mandater ud af ligningen« og pege på Uffe Elbaek som statsminister. Den plan viste sig at vaere en vanskelig opgave at kommunikere, konkluderer evalueringen:

»Det betød desvaerre, at der kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt vi kunne finde på at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter valget. Derfor brugte vi uforholdsmaessigt meget tid under valgkampen på at skulle forklare vores position i relation til de eksisterende fløje.«

Uffe Elbaek selv ønsker ikke at stille op til interview og henviser til politisk ordfører Rasmus Nordqvist. Han er enig i store dele af evalueringen, som han mener isaer giver »stof til eftertanke om, hvordan man kommunikerer i politik. Og hvad man kan kommunikere«.

»Jeg synes, evalueringen peger på, at det var en vovet strategi. Det er jeg enig i,« siger han.

»Det kunne man jo f.eks. se, når alle mulige aviser skulle have en eller anden statsretsekspert ind og undersøge alt muligt om dronningerunder, og hvad man kan og må. Men det var den rigtige strategi at sige, at der også var behov for en anden vej end den, de store partier ville.«

Var I ikke selv med til at skabe den forvirring, da I kort efter udmeldingen selv justerede, hvad det egentlig var, I ville? »Jo, det står jo ret tydeligt i evalueringen.«

Kan man sige, at I virkelig har fået jeres mandater ud af ligningen, når I i dag står helt uden for afgørende indflydelse?

»Vi har ikke de afgørende mandater, men derfor vil jeg alligevel sige, at vi er lykkedes med en del ting på f.eks. klimadagsordenen. Så jeg synes ikke, at vi er totalt politisk irrelevante. Men vi har da ikke en styrke, som hvis vi havde de afgørende mandater. Og herinde taeller man jo mandater,« siger Nordqvist.

Kritik af Elbaek

Efter valget var flere Alternativet-profiler ude med en kras kritik af Uffe Elbaek. Bl.a. udtalte Josephine Fock, der var med til at stifte partiet i 2013, at Elbaek »fylder for meget«. Også den tidligere gruppeformand Carolina Magdalene Maier luftede lignende frustrationer og påpegede partiets »ekstremt personbårne kommunikation« og opfordrede til et lederskift »inden for en overskuelig fremtid«. Det samme gjorde tidligere MF Christian Poll, der lige som Magdalene Maier ikke opnåede genvalg.

I evalueringen evalueres der netop på »personfiksering«, uden den direkte kritik af den politiske leder naevnes.

»Det blev desvaerre ofte skadeligt for valgkampen, da personfikseringen til tider blokerede for, at vi kunne komme ud med vores bredere, politiske dagsorden,« står der bl.a.

Rasmus Nordqvist er enig i, at partiets regeringsprogram i for høj grad blev overskygget:

»Det blev i hvert fald ikke modtaget tydeligt nok, når folk fornemmede, at det bare handlede om Uffe som statsminister,« siger han.

Der var højlydt kritik af Uffe Elbaek efter valget. Hvorfor er det ikke med i evalueringen? »Det må du tale med dem, der har siddet med den, om. Og højlydt og højlydt ... det var specielt fra nogle mennesker, der ikke blev valgt. Det er ikke en højlydt diskussion, jeg hører.«

Partiet mødes lørdag til medlemsdag i Middelfart, hvor evalueringen også skal diskuteres.

Jeg synes ikke, at vi er totalt politisk irrelevante. Rasmus Nordqvist, politisk ordfører

Kritikken efter valget af partiets leder, Uffe Elbaek, fremgår ikke af evalueringen. Arkivfoto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix