Vermund vil have folkeafstemning om lempelse − Venstre blokerer

Ved hjaelp af en saerlig paragraf i grundloven, som ikke har vaeret brugt siden 1963, vil Nye Borgerlige forsøge at bremse lempelser af udlaendingepolitikken. DF støtter, men Venstre blokerer.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er så utilfreds med regeringens planer om at haeve ydelserne til visse arbejdsløse indvandrerfamilier, at hun vil tage et drastisk middel i brug for at forsøge at forhindre loven i at traede i kraft.

Lørdag holder Nye Borgerlige årsmøde i Vejle, og her vil Pernille Vermund i sin tale til medlemmerne slå til lyd for at aktivere grundlovens saerlige mulighed for at kraeve et lovforslag til folkeafstemning.

Det drejer sig om regeringens kommende forslag om et midlertidigt børnetilskud, som isaer vil gå til familier med ikkevestlig baggrund. Forslaget gør det mere attraktivt at søge mod Danmark, mener Pernille Vermund:

»Vi står i en situation, hvor et stor flertal af Folketingets politikere gik til valg på at fastholde den nuvaerende udlaendingepolitik. Inklusive Socialdemokratiet. Det løfte svigter de nu ved at gøre det stik modsatte af, hvad de lovede vaelgerne. Nemlig lempe. Derfor er det helt rimeligt at lade danskerne komme til orde i en folkeafstemning,« siger hun.

Regeringen og dens støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten, indgik i september aftalen om at give en økonomisk håndsraekning til en raekke børnefamilier med arbejdsløse foraeldre.

Tilskuddet er på 500-700 kr. pr. barn pr. måned og går til omkring 14.000 børnefamilier, hvor foraeldrene er på kontanthjaelp, uddannelseshjaelp eller integrationsydelse. Enlige forsørgere kan desuden få et supplerende tilskud på 650 kr. månedligt.

Beskaeftigelsesministeriet anslår, at 63 pct. af familierne er af ikkevestlig herkomst.

Kun benyttet én gang

Grundlovens paragraf 42 siger, at en tredjedel af Folketingets medlemmer (60 mandater) kan kraeve en folkeafstemning om et netop vedtaget lovforslag. Hvis befolkningen stemmer nej, kan forslaget ikke blive til lov.

Bestemmelsen har kun vaeret benyttet én gang. I 1963 kraevede 71 folketingsmedlemmer fra Venstre og Konservative en folkeafstemning om fire jordlovsforslag fra SR-regeringen, der alle lagde op til forskellige indskraenkninger af rådigheden over fast ejendom.

Afstemningen blev gennemført, befolkningen vendte tommelfingeren nedad, og jordlovene blev forkastet i dén omgang.

DF støtter Vermund

Nu er paragraf 42 igen på spil. Dansk Folkeparti vil gerne skrive under på Pernille Vermunds underskriftsindsamling, bekraefter naestformand Søren Espersen. Dermed står 20 mandater bag kravet om en folkeafstemning.

»Hvis Nye Borgerlige kommer med en direkte opfordring, så vil vi helt sikkert støtte den. Også vel vidende at der desvaerre ikke er nok opbakning i Folketinget p.t.,« siger Søren Espersen.

Det har han ret i. DF og NB har nemlig brug for Venstre for at samle de 60 mandater. Og V siger nej.

»Hvis vi skal have folkeafstemninger, hver gang vi er uenige med regeringen, nulstiller vi meningen med folkestyret. Men jeg forstår – og deler Nye Borgerliges frustration. Ligesom Pernille Vermund er jeg overbevist om, at det er virkelig skidt for Danmark at saette ydelserne op. Jeg mener bare ikke, at en folkeafstemning er kuren,« siger udlaendingeordfører Mads Fuglede (V).

Heller ikke De Konservative vil vaere med.

»Vores holdning er, at regeringen skal stå til regnskab for sin udlaendingepolitik ved naeste folketingsvalg,« siger gruppeformand Mai Mercado (K).

Kollegernes afvisning skuffer Pernille Vermund.

»Det er det rene hykleri først at kritisere Socialdemokratiets plan og så ikke bruge muligheden for at forhindre den ved at lade danskerne komme til orde,« siger hun.