Amnesty: Tyrkiet tvang syriske flygtninge tilbage til en krigszone
USA’s retraete var med til at udløse de seneste ugers blodige kampe i det nordøstlige Syrien. Nu vil Trump alligevel beholde tropper i Syrien.
Efter USA’s retraete fra det nordøstlige Syrien og Tyrkiets aftale med Rusland, som er rykket ind i stedet, har praesident Recep Tayyip Erdogan endelig udsigt til at få opfyldt sit ønske om en 30 km bred korridor langs den tyrkiske graense, så Ankara kan begynde at sende syriske flygtninge retur.
»Hvis denne sikkerhedszone kan blive oprettet, så kan vi trygt genbosaette mellem én til to millioner flygtninge,« sagde den tyrkiske praesident i september ved FN’s generalforsamling i New York.
Regeringen i Ankara har dog tilsyneladende ikke haft tålmodighed til at vente.
Laenge inden tyrkiske styrker i forrige uge indledte en blodig offensiv ind i de kurdisk-kontrollerede graenseregioner i Syrien for at gennemtvinge oprettelsen af den kontroversielle bufferzone, begyndte tyrkiske myndigheder at tvangsdeportere syriske flygtninge til det krigshaergede område, fastslår en ny rapport fra Amnesty International.
Menneskerettighedsorganisationen har mellem juli og oktober dokumenteret mindst 20 tilfaelde, hvor tyrkisk politi har truet, slået eller snydt flygtninge til at underskrive dokumenter, der sagde, at de ønskede at vende tilbage til Syrien. Men Amnesty vurderer, at der reelt er tale om mange hundrede.
»Tyrkiet fortjener anerkendelse for at huse mere end 3,6 mio. kvinder, maend og børn fra Syrien i over otte år, men denne generøsitet kan ikke bruges som en undskyldning for at se stort på internationale og nationale love imod at deportere mennesker til en aktiv konfliktzone,« siger Anna Shea, en researcher fra Amnesty.
Trumps nye kovending
Organisationen er også bekymret for, at Tyrkiet trods fortsatte kampe nu vil gå i gang med at returnere flere millioner syrere, eftersom en genbosaetning af flygtninge er en del af den aftale, som Erdogan tirsdag indgik med Ruslands praesident.
Kritikken kommer, samtidig med at USA’s forsvarsminister, Mark Esper, i et nyt tvist til praesident Donald Trumps forvirrende Syrienpolitik meddelte, at USA vil beholde tropper i det nordøstlige Syrien for at forhindre olieboringer i at falde i haenderne på Islamisk Stat.
Esper ville ikke sige, hvor mange soldater der vil blive tale om, ud over at tallet vil vaere mindre end de omkring 1.000 mand, som Trump for små tre uger siden trak ud af områderne naer den tyrkiske graense.
Kovendingen kommer efter voldsom kritik fra USA’s kongres, herunder også republikanere, som mener, at praesidenten med sin tilbagetraekning har svaekket USA’s nationale sikkerhedsinteresser og samtidig styrket Islamisk Stat og Rusland. Muligvis også Iran. Den største kritik har vaeret rettet mod USA’s svigt af de syriske kurdere, som var USA’s allierede i kampen mod Islamisk Stat.
Trump forsvarede i et tweet sine beslutninger: »Når disse ekspertfjolser, som har taget fejl om Mellemøsten i 20 år, spørger, hvad vi fik ud af aftalen, siger jeg bare: OLIEN,« skrev praesidenten, som skabte yderligere forvirring, da han i et andet tweet opfordrede kurdere til at flytte til den pågaeldende olieregion, der i dag er domineret af sunni-arabere.
Erdogans drøm
En sådan massefordrivelse af kurdere er netop, hvad Tyrkiets praesident håber på ved at genbosaette syriske flygtninge med arabisk baggrund i området, og det fik på Twitter USA’s tidligere FN-ambassadør Samantha Power til at beskylde Trump for at hjaelpe Erdogan med »etnisk udrensning.«
Som en del af den russisktyrkiske aftale skal de kurdiske styrker i den nyoprettede sikkerhedszone forlade området inden seks dage. Herefter vil Tyrkiet bruge sin ret til at knuse det kurdiske mandskab, advarede Erdogan torsdag. Tidligere på dagen beskyldte lederen af de kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) Tyrkiet for at have angrebet tre landsbyer i graensekorridoren til trods for den officielle pause i kampene, men Rusland sagde, at aftalen stadig forløber gnidningsfrit.