USA’s justitsminister kulegraver teori om sammensvaergelse mod Trump
Trump er overbevist om, at Rusland-undersøgelsen var et stort, internationalt komplot imod ham, og han har involveret både Italien, Australien og Storbritannien for at bevise det.
Efter tre års intens mediedaekning og en 18 måneder lang efterforskning af russernes indblanding i det amerikanske praesidentvalg er Joseph Mifsud pist vaek.
Den maltesiske professor, der for to år siden forsvandt fra sit arbejde på et universitet i Rom, spillede en hovedrolle, da FBI i sin tid begyndte at mistaenke personer i Donald Trumps praesidentkampagne for at samarbejde med Moskva.
Nu er den mystiske skikkelse tilbage i søgelyset. Mens det demokratiske flertal i Repraesentanternes Hus kulegraver Trumps mulige magtmisbrug med henblik på en eventuel rigsretssag, graver USA’s justitsminister, William Barr, i en ubekraeftet, men stadig mere udbredt teori på USA’s højrefløj om, at professoren var en del af et komplot mellem vestlige efterretningstjenester og magtfulde personer i den amerikanske stat – Trump kalder det deep state – for at sabotere Trumps praesidentkampagne og praesidentperiode.
Undersøgelsen af det angivelige raenkespil, som både Ukraine, Italien, Storbritannien og Australien nu er blevet involveret i, er laenge blevet promoveret af Trump selv.
»Jeg blev efterforsket. OK. Mig. Jeg blev efterforsket. De siger, at det kan have vaeret Storbritannien. De siger, at det kan have vaeret Australien. De siger, at det kan vaeret Italien,« lød det forleden fra praesidenten på plaenen foran Det Hvide Hus.
William Barr igangsatte undersøgelsen i maj, og den blev i denne uge opgraderet til en strafferetlig efterforskning. Det har udløst bekymring for, at Barr er blevet en motor for praesidentens ønske om haevn. I den seneste måneds tid er det blevet klart, hvor involveret justitsministeren personligt er, og i hvor stort et omfang andre lande er blevet blandet ind i denne konspirationsteori, hvilket ironisk har vaeret med til at udløse Demokraternes rigsretsundersøgelse imod Trump.
Til at stå i spidsen for efterforskningen udpegede William Barr den erfarne anklager John Durham, som tidligere har bekaempet mafianetvaerk og kortlagt CIA-tortur. Derfor overraskede det mange, da italienske aviser afslørede, at William Barr hen over sommeren to gange selv dukkede op til møder i Rom med den italienske efterretningstjeneste om Joseph Mifsuds forsvinden. Frem for at lade John Durham håndtere den slags, fik flere udenlandske ledere også en direkte anmodning fra Trump om at hjaelpe med efterforskningen.
Trumps forsvarsadvokat
Mange demokrater ser det som endnu et eksempel på, at Trump ikke skelner mellem USA’s udenrigspolitiske interesser og sine egne prioriteter; i dette tilfaelde et ønske om at underminere Ruslandundersøgelsen og beviserne for, at Moskva forsøgte at hjaelpe ham med at vinde valget.
I telefonsamtalen, som udløste rigsretsundersøgelsen, bad Trump på tilsvarende vis Ukraines praesident, Volodimir Zelenskij, grave snavs frem om tidligere vicepraesident Joe Biden – ligeledes noget, som kan gavne Trump, eftersom Biden er favorit til at blive Demokraternes praesidentvalg.
Fremgangsmåden har udløst politisk uro i både Australien og Italien, hvor oppositionspolitikere har kraevet en forklaring på, hvad der er foregået. I USA har det også givet panderynker blandt medlemmer af Senatets efterretningsudvalg. Bl.a. har demokraten Mark Warner advaret om, at en politisering af efterretningsoplysninger vil haemme lysten til at dele informationer med USA.
Det afviser konservative stemmer med, at Demokraterne blot er bange for, hvad William Barrs undersøgelse graver frem. Ifølge en tilbagevist teori var hackerangrebet mod Den Demokratiske Nationalkomite under 2016valget et setup, der involverede Ukraine, men pegede mod Moskva og resulterede i Rusland-undersøgelse mod Trump. Dette bragte Trump også op i sin omstridte samtale med Ukraines praesident.
Joseph Mifsuds rolle i den mudrede affaere skyldes et møde i april 2016 med George Papadopoulos, en rådgiver i Trumps praesidentkampagne. På mødet fortalte professoren, der lige havde vaeret i Moskva, at russerne havde tusinder af stjålne emails, der kunne skade Demokraterne. Det fremgår af rapporten fra Rusland-undersøgelsen.
Praleri gav bagslag
Dette var en oplysning, der først blev offentligt kendt to måneder senere, så da Papadopoulos en aften pralede med tilbuddet til en australsk diplomat i London, gav diplomaten oplysningen videre til amerikanske myndigheder. Da historien realiserede sig, begyndte FBI at holde øje med Papadopoulos.
Efterforskere har i et anklageskrift antydet, at Joseph Mifsud arbejdede for den russiske efterretningstjeneste.
George Papadopoulos, der senere afsonede 12 dages faengsel for at lyve over for FBI om forløbet, har spredt en alternativ teori om, at professoren var en italiensk agent (det har Italien afvist), der blev styret af CIA.
»Flere lande deltog i et internationalt plot om at underminere Trump-kampagnen,« sagde han forleden til Fox News.
Selv om Ruslands indblanding i valget er veldokumenteret, har flere fremtraedende republikanere udtrykt støtte til teorien. Lindsey Graham, en indflydelsesrig senator og loyal Trump-støtte, har i breve personligt opfordret Storbritanniens, Italiens og Australiens regeringer til at hjaelpe med at »efterforske kilden til og omfanget af den udenlandske indflydelse i 2016-valget.«
Australiens ambassadør i USA svarede ifølge Wall Street Journal tilbage, at landet selvfølgelig gerne vil assistere med at »opklare misforståelser.« Men han haeldte koldt vand på antydningerne af, at diplomaten, der gav George Papadopoulos’ oplysninger videre, var en del af et internationalt plot.
»Vi afviser den beskrivelse af hans rolle,« skrev ambassadøren.
Disse lande deltog med fuldt overlaeg i, hvad jeg mener var et internationalt plot om at underminere Trump-kampagnen. George Papadopoulos, tidligere rådgiver i Trumps 2016-valgkampagne