At kende et ansigt
Mange med en smartphone ved, hvad det går ud på. I stedet for at brugte timer på at blade billedbeholdningen igennem for at finde de fede fotos af børnene, kaeresten eller hunden, så kan søgefunktionen takket vaere ansigtsgenkendelse lynhurtigt finde alle fotos frem, hvor Niels, Poul, Kirsten, eller hvem man nu måtte lede efter, figurerer.
Det er den teknik, som politiet i en mere avanceret udgave ønsker at benytte, hvis det, som regeringen har foreslået, får lov at saette flere videokameraer op.
Hvis man samtidig tillader at benytte ansigtsgenkendelse, så kan politiet med chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skovs ord undgå at bruge mange timer og mange mennesker på manuelt at kigge video igennem.
»Hvis software kunne hjaelpe os med at lede, vil det vaere en fordel for os. En kaempe fordel,« udtalte han til Berlingske.
Ønsket om ansigtsgenkendelse er endnu et eksempel på det dilemma, som beslutningstagerne saettes i, når der skal tages stilling til, hvordan ny teknologi skal anvendes. Selve videoovervågningens indtog var et første skridt, ansigtsgenkendelse et naeste, og flere vil komme til.
Overvågning er øget kontrol og et dybt indgreb i borgernes personlige frihed. Et indgreb i det frie, åbne og tillidsbaserede samfund. Et nødvendigt indgreb, vil nogle haevde. Der er flere eksempler på, at videoovervågning har spillet en kaempe rolle i politiets opklaringsarbejde i store terrorsager og alvorlige forbrydelser.
Jørgen Bergen Skov naevner bombespraengningen ved Skat i København som et eksempel på, at videoovervågning var staerkt medvirkende til, at politiet nu står med to faengslede i sagen.
At forvalte de muligheder, som teknologien giver, er i høj grad en tillidssag. Ansigtsgenkendelse kan få store og meget ubehagelige konsekvenser, når teknikken anvendes af styrer, hvor ytringsfrihed og forsamlingsfrihed ikke er en selvfølge. Skraekeksemplet er Kina, hvor politiet anvender ansigtsgenkendelse for at spotte enkelte demonstranter. Og der er naeppe tvivl om, at det selv her kan vaere fristende at anvende ansigtsgenkendelsen for at spotte ballademagere i demonstrationer.
Der er al mulig grund til at taenke sig om, før teknikken gives fri. Hvornår og under hvilke omstaendigheder må politiet anvende den? Og er vi virkelig nået dertil, at den personlige frihed endnu en gang skal indskraenkes i kampen mod hårdkogte kriminelle? Siden terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 er skruen strammet gang på gang, hver gang med en debat om, hvorvidt vi er ved at undergrave vores egne vaerdier, principper og retssikkerheden. Danmark har forandret sig.
Selvklart skal der stilles klare og skarpt afgraensede regler op for anvendelsen af det materiale, som politiet får adgang til, hvad enten det er via videoovervågning eller ansigtsgenkendelse. Som ved alle andre personfølsomme data skal der vaere effektivt tilsyn med de data, som indsamles. Teledataskandalen står som en advarsel om, hvad forkerte data kan føre til. Men når det er sagt, så virker det også bagvendt, hvis politiet skal have forbud mod at bruge en teknik, som er udviklet, og som i mange tilfaelde vil give god mening at anvende. Hvorfor dog bruge en masse af politiets ressourcer på manuelt at lede efter noget, som teknikken kan gøre langt hurtigere for at nå samme resultat?