Hvor var juristerne henne i denne sag?

I gamle dage havde Justitsministeriet et lovkontor. Det blev til en lovafdeling. Her fandt man gerne nogle af ministeriets fremmeste jurister. Det fungerer som et nåleøje, som lovforslag skal igennem inden fremsaettelse i Folketinget. Er det holdt op med at fungere? Man skulle tro det. I JP 19/10 var en kronik af juraprofessor Eva Smith, der indeholdt en sønderlemmende kritik af af det nu vedtagne lovforslag om administrativ fratagelse af statsborgerskab.

Realiteten, hvis alt omsvøb skaeres vaek, er, at integrationsministeren efter eget skøn kan afgøre, at den pågaeldende har handlet til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Det behøver ikke komme for en domstol. Domstolskontrol vil nok også vaere temmelig illusorisk, da der er tale om en skønsmaessig afgørelse. Man kraenker grundlovens dogme om magtadskillelse og ydermere Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention

om retten til at komme for en dommer, når der skal traeffes afgørelse om frakendelse af borgerlige rettigheder. Endelig påpeger professoren, at der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilet også er i strid med fundamentale retsprincipper.

Man kan vel ikke forlange eller forvente, at de folkevalgte politikere alle skal vaere juridisk skolede og have indsigt i fundamentale juridiske principper og grundsaetninger. Men man må kunne forvente, at regeringen har jurister, der kan og tør give uhildet rådgivning og råbe op, hvis politikerne bevaeger sig uden for forfatningens, konventionernes og anerkendte fundamentale retsprincippers graenser. Derfor spørger jeg: Er dette forslag ikke blevet forelagt juristerne i ministeriets lovafdeling? Og hvis det er sket, hvordan har juristerne kunnet sige god for et sådant juridisk makvaerk?