Politikerne har bombet Danmark tilbage til inkvisitionen
Loven om at kunne fratage danske IS-krigere deres danske statsborgerskab er skandaløs og uden virkning.
Folketinget har begået det største flop i mands minde.
Nogle embedsmaend fastslår, at en dansk statsborger er fremmedkriger og har skadet Danmark, så statsborgerskabet er frataget. Og hvad så?
Skulle det forhindre en terrorist i at komme til Danmark?
Naturligvis ikke.
Enhver kan sige sig selv, at den terrorist, der virkelig vil ind i Danmark, ikke melder sig ved en af de få graensekontroller. Han går naturligvis i land et eller andet sted på den 6.000 kilometer lange og ubevogtede kyststraekning. Det har spritsmuglere altid kunnet finde ud af. En terrorist ikke mindre. Pas, aegte eller falsk eller intet pas, er ganske ligegyldigt.
Tryghed skaber loven ikke. Tvaertimod. Hos den, der kan taenke selv, vokser mistilliden til regering og folketing. Tror politikerne virkelig, at folk er så dumme, at de ikke ved, at tusinder af kilometer kyststraekning henligger pivåbent for enhver, der kan fremskaffe en båd?
Men det er slet ikke det vaerste.
Det vaerste er, at politikerne for at gennemføre dette flop undertrykker retsstaten og bomber Danmark tilbage til inkvisitionens tid. Anklager og dommer, der ellers i hundreder af år har vaeret adskilt, er igen slået sammen i én embedsmandsfunktion på et ministerkontor.
Sagsbehandlingen foregår altså bag lukkede døre i stedet for i en åben retssal. Princippet om, at enhver fra begyndelsen har krav på en forsvarer, er afskaffet. Fidusen for politikerne er jo netop, at den, der får frataget sit statsborgerskab, opholder sig langt fra Danmark og intet får at vide.
”Men han kan jo bare tjekke sin e-boks,” lyder det. Jeg ved ikke, om jeg skal le eller graede over dette udsagn, der viser en foragt for retssikkerheden, hvis lige det er svaert at komme i tanke om. Sådan behandler man ikke engang en hønsetyv.
”Men der er jo ikke tale om straf,” siger integrationsministeren.
Nej, det er vaerre. For en straf kan afsones. Det kan fratagelse af statsborgerskab ikke. Utroligt, at ministeren, der ovenikøbet har både embedsmaend og spindoktorer som barnepiger, overhovedet kan fremkomme med den slags udtalelser.
Dertil kommer, at indgrebet lovteknisk er det rene klamphuggeri. De gerninger, som loven vil ramme, er så fluffy formuleret, at retssikkerheden allerede af den grund er ikkeeksisterende.
Men man kan jo gå til domstolene, haevdes det. Jo, men den ret er jo svaerere at få end for den, der kører 10 kilometer for hurtigt. Fartsynderen kan bare sidde med haenderne i skødet, så går sagen til domstolene.
Den, der bag lukkede døre får frataget sit statsborgerskab og måske er ganske uskyldig turist i et fjernt land, skal, hvis han nogensinde får noget at vide om sin sag, selv kaempe sig igennem systemet for at få afgørelsen prøvet ved domstolene.
”Men loven er jo midlertidig, den gaelder kun halvandet år,” råber politikerne.
Sig mig engang, betyder det, at alle mulige indgreb over for danske borgere i fremtiden vil vaere tilladt, hvis blot indgrebet kun varer i halvandet år?
Der er overhovedet ingen grund til at holde hånden over fremmedkrigerne. Men ingen er fremmedkriger, før han er dømt for det.
Problemet er ikke blot, at der er vedtaget en lov, der er uden virkning, og som lider af alle mulige svigt med hensyn til retssikkerheden og er jasket igennem uden offentlig debat. Problemet er, at politikerne har vist vilje til at haste love igennem, der gør retssikkerheden ikkeeksisterende. For hver gang det sker, for hver gang føles det lettere. De moralske stopklodser, vi burde forvente hos folkevalgte, forsvinder mere og mere.
Hvem bliver mon ramt naeste gang?