Derfor braender fusionsfeberen igen i den danske bankverden

Antallet af danske banker er faldet med 60 pct., siden finanskrisen brød ud. Men vi har stadig alt for mange banker til alt for få kunder.

Da planerne om at fusionere Sydbank og Spar Nord for nylig brød sammen, ledsaget af en større udrensning i Sydbanks bestyrelse, var det langt mere end et løsrevet drama i to mellemstore banker.

Det var et symptom på, at den historiske omkalfatring af banksektoren, der har stået på siden finanskrisens udbrud, er gået ind i en ny fase. Og den kommer med sikkerhed til at saette et varigt aftryk på bankkunders, -ansattes og -aktionaerers hverdag i de kommende år.

På menukortet står storfusioner, frasalg, sparerunder, nye forretningsmodeller eller hidtil usete samarbejder mellem gamle venner og fjender. Endnu kan de fleste aktører selv vaelge, hvilken anretning de finder mest appetitlig – men det er en bunden opgave for enhver bankdirektør at foretage et valg, inden andre gør det for vedkommende.

Allerede i dag er flere end halvdelen af verdens banker så pressede af lave renter, stigende kapitalkrav, manglende efterspørgsel efter deres traditionelle produkter og stigende omkostninger til it og jura, at de slet ikke skaber vaerdi for deres ejere.

De danske banker hører som bekendt hjemme i en af verdens mest udviklede økonomier. Derfor er de bedre stillede end hovedparten af deres udenlandske kolleger. Men bedre er i dette tilfaelde ikke det samme som godt. Også herhjemme bliver alene den øvelse at videreføre den eksisterende forretning markant dyrere i de kommende år.

For det første har regeringen besluttet midlertidigt at stramme kapitalkravene to gange i løbet af 2020. For det andet skal de danske banker i perioden 2022-27 finde et stort, tocifret milliardbeløb for at bevare deres license to operate, i takt med at nye, internationale kapitalkrav fra Bank for International Settlements (BIS) bliver gennemført.

Laeg dertil, at den grundlaeggende it-drift, som i dag groft anslået aeder 5-10 pct. af bankernes omsaetning, skal suppleres af omtrent lige så store investeringer i såvel digital innovation som i de compliancefunktioner, der skal sikre, at bankerne overholder bl.a. hvidvasklovgivningen.

Så er det ikke svaert at forstå, hvorfor tanker om fusioner og strategiske kovendinger syder og bobler under finanssektorens overflade i disse uger.

Fusionsfortalerne fik yderligere vind i sejlene, da konsulentfirmaet McKinsey i mandags udgav en rapport, der udnaevner Danmark til det land, hvor storbankerne har allerstørst fordel af netop at vaere storbanker i forhold til deres små konkurrenter.

Konsulenterne har målt bankernes omkostninger i forhold til deres forretnings størrelse og er nået frem til, at de danske storbankers relative konkurrencefordel i forhold til små kolleger er 14 pct. større end i Sverige, 50 pct. større end i Tyskland og tre gange større end i USA. Det skyldes bl.a., at danske bankkunder er blandt verdens mest digitale af slagsen. Og teknologien gør kun stordriften mere attraktiv.

Den virkelighed saetter isaer de mellemstore banker – som er for store til at vaere lokale og for små til konkurrencedygtigt at finansiere den enorme transformation, der venter – under pres. Deraf relevansen af fusionssnakken mellem Spar Nord og Sydbank, men også foretagender som Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank, Nykredit Bank og Ringkjøbing Landbobank naevnes hyppigt i den eksistentielle korridorsnak om, hvem der er henholdsvis jaegere og de jagede i banksektoren for tiden.

Danmark er det land i verden, hvor storbankerne har allerstørst fordel af netop at vaere storbanker i forhold til deres små konkurrenter.

En genvej til at bevare selvstaendigheden er at samarbejde med konkurrenter om opgaver, som ikke er unikke konkurrenceparametre. Problemet er blot, at de lavthaengende frugter for laengst er plukket herhjemme med de samarbejder, der allerede er indgået om datacentraler, investeringsprodukter og realkredit.

Tilsvarende samarbejder kunne måske tage toppen af milliardregningen for de nye, juridiske compliance-opgaver, men slet ikke i et omfang, der kan skjule, at Danmark fortsat har for mange banker til for få kunder. Derfor er der naeppe nogen vej udenom, at årtiers fastlåste markedspositioner bliver brudt op og nye storbanker kommer til at se dagens lys inden for de kommende to-fem år.