Dan med alle millionerne og marmeladefabrikken

»Kender du marmeladen i blå spande? Det var min far, der fandt på det«. Sådan fortaeller Dan Højgaard Jensen, der er direktør i Industri Udvikling.

Han indrømmer – det er også et salgstrick.

Isaer i det jyske fortaeller Dan gerne, at hans far havde en marmeladefabrik, så han ved, hvordan det er som virksomhedsejer at gå af med livsvaerket – helt eller delvist.

»Kender du marmeladen i blå spande? Det var min far, der fandt på det – marmelade i blå spande med hvidt låg, Vendelbo Marmelade. Det er samme størrelse virksomheder som min fars fabrik, vi går ind i, og derfor ved jeg, hvor meget hjerteblod, der er i den slags virksomheder. Det er nogle, der har banket et livsvaerk op,« forklarer Dan Højgaard Jensen.

Nu sidder han i et lyst kontor i midten af København med udsigt til søerne og bestyrer en hulens masse millioner – faktisk taet ved halvanden milliard kroner.

Investerer i ejernes livsvaerk

Han er direktør i Industri Udvikling, som samler store millionbeløb ind fra primaert professionelle investorer, som så bliver investeret i virksomheder som farens marmeladefabrik. Og han kan snakke med de ejerledere, der kommer ind for at høre, om Industri Udvikling vil skyde penge i deres livsvaerk.

Mekanikken i det er, at Industri Udvikling køber sig ind i en veldrevet virksomhed ved, at de skyder et millionbeløb ind i selskabet og til gengaeld får en aktiepost i virksomheden. Altid en minoritetspost, altså ikke over 50 pct.

Virksomhederne har en omsaetning på mellem 75 og 500 mio. kr.

Industri Udvikling har 25 års jubilaeum i oktober i år, og da det hele begyndte, rendte Dan Højgaard Jensen rundt på Ikast Gymnasium i faerd med at gøre 3.g faerdig og med ingen som helst planer om andet end at rejse ud og se verden.

Det er altså ikke hans egen fortjeneste, når han gør status over selskabet.

Industri Udvikling opererer ved at salme penge ind til én fond ad gangen. Investorerne er både professionelle investorer som pensionsselskaber, og det er private investorer. Når en fond har samlet nok penge ind, lukker den for tilgang, og så går Dan Højgaard Jensen og hans kolleger i gang med at investere pengene i forskellige virksomheder.

Hovedreglerne er: Pengene skal skydes ind i veldrevne virksomheder, hvor Industri Udvikling tror på ledelsen og har tillid til den, for udgangspunktet er, at ledelsen driver selskabet videre selv.

Højst 50 pct. ejerandel

Industri Udvikling skyder et trecifret millionbeløb ind, får en ejerandel på højst 50 pct. og en plads i bestyrelsen og hjaelper så virksomheden med at vokse sig større eller gå ind i et nyt marked, eller hvad der nu er relevant.

Det skal tage seks år plus minus et år at investere pengene. Herefter skal det tage ca. lige så lang tid at saelge ejerandelen igen – enten ved, at ejeren køber den tilbage, en ny overtager den, eller hele virksomheden bliver solgt til f.eks. en stor kapitalfond.

I løbet af de 25 år har Industri Udvikling åbnet fem fonde.

Den første er ved at traekke sig ud af de sidste investeringer, de andre er ikke helt så langt i forløbet, og den sidste, fond 5, er ved at blive fyldt med penge. Der er nu over 500 mio. kr., og Dan Højgaard Jensen vil højest have den op på 900 mio. kr.

»Vi er ganske godt tilfredse med udviklingen i fondene. Vi skal gerne have dem op over et afkast på minimum 10 pct. Fond 1 og 2 ligger i dag mellem 11–12 pct. i afkast, og fond 3 forventes at lande mellem 10–11 pct. Fond 4, der i dag indeholder 16 selskaber, ser ud til at blive den bedste fond, vi har haft,« siger han.

De store kapitalfonde kan sagtens overgå Industri Udvikling