Arv for milliarder risikerer at havne hos de forkerte
Kun meget få danskere har valgt, hvem der skal arve deres pensionsopsparing, hvis de dør, inden pengene er brugt. Og det kan gå helt galt.
Hvert år skal pensionssektoren udbetale op mod 9 mia. kr. alene fra de op mod 8.000 danskere, som dør, før de når folkepensionsalderen. Men meget få unge har aktivt taget stilling til, hvem der skal have deres penge. Derfor havner en del af pengene hos de forkerte.
»Det er meget store milliardbeløb, der kan havne forkert. For mange udgør netop pensionsopsparingen en rigtig stor andel af deres samlede formue. Derfor er det vigtigt, at pengene går til de rette,« siger cheføkonom
Jens Christian Nielsen, Velliv.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Yougov for Danica Pension blandt 2.000 danskere, ved kun 25 pct., hvem der arver deres pension.
»Det er isaer de unge familier, som ikke ved, hvem der arver. Hver tredje 30-39-årige ved ikke, hvem der er begunstiget, mens det tilsvarende tal for dem over 60 år er 13 pct. For unge sammensatte familier kan det vaere enormt økonomisk udfordrende, hvis pengene går til den forkerte,« siger økonom Britt Ambjørn Christiansen, Danica.
Samlevers børn fik arven
Advokat Allan Ohms, Forum Advokater, har en begunstigelsessag på vej i Højesteret. Her endte en samlevers børn med at arve det meste af en mands pensionsformue, mens hans egen datter stik imod hans hensigt ikke fik en krone.
Pensionsselskabet havde aendret på raekkefølgen af begunstigede, og den staerkt ordblinde mand havde ikke forstået denne aendring og derfor ikke reageret på selskabets brev. Derfor blev samleveren prioriteret forud for datteren.
»Begunstigelser er et meget stort problem. Du bør altid vaere sikker på, hvem der er begunstiget til forsikringssummen eller kapital- og ratepensionen, så du bestemmer, hvem der skal have beløbet udbetalt ved din død,« siger Allan Ohms.
Ifølge PFA Pension har kun ca. 4 pct. af danskerne aktivt valgt at saette navn på den eller dem, der skal arve dem.
»Gør man ikke noget, ryger pengene automatisk til ”naermeste pårørende”. Så alle penge eksempelvis går til aegtefaellen og ingenting til ens børn. Eller alting til børnene fra første aegteskab og ingenting til en ny partner,« siger Carsten Holdum, pensionsøkonom PFA Pension.