»Styr jer, I skabhalse – vi har lige opjusteret«

Engang begyndte op mod 1.000 unge hvert år på en uddannelse som bankelever. I år er antallet blot 31 bankelever på landsplan.

Som så mange andre steder i erhvervslivet er den gammeldags mesterlaere blevet erstattet af en akademisk uddannelse. Det er selvfølgelig ingen skade til at laese og studere sig klogere, men nogle gange kan alt ikke bare saettes ind i et excel-ark. I Arbejdernes Landsbank vil man gerne have en blanding. For som direktøren for det hele siger, »så finder man som bankelev i mesterlaere hurtigt ud af, hvad der er godt for kunderne i praksis og ikke kun i teorien«. Direktør Gert Jonassen i AL har selv vaeret bankelev og suppleret med efteruddannelse. Når eksempelvis en fisker kommer ind i en bank, og økonomien er lidt stram, kan det skyldes, at fiskeri er saesonbetonet. Der kan vaere måneder med mange penge og måneder uden.

Det kraever en taettere kontakt med virkeligheden at forstå det, mens et excel-ark får kuller, hvis der mangler penge til den 1. i måneden – uanset hvad fremtiden så måtte bringe.

Hvis man køber aktier i et børsnoteret selskab, er det oftest i forventning om, at vaerdien over tid stiger. Inden købet kan man se på virksomhedens nøgletal, branche, forhistorie, og om direktøren og bestyrelsen vurderes til at vaere dygtige. Man kan også spørge sig selv: Hvis selskabets øverste ansvarlige – det er bestyrelsesformanden – ikke ejer ret mange aktier i virksomheden, er den så vaerd at investere i? Bestyrelsesformanden er i bund og grund aktionaerernes vagthund og sikkerhed for, at deres interesser varetages på den bedste måde. Hvis formanden ikke mener, at det er pengene vaerd at investere penge i egen virksomhed, sender det et signal. Rigtig mange formaend (de er alle maend) for landets største børsnoterede virksomheder i C25-indekset har enten ikke oplyst deres investering i selskabet eller har meget små aktieposter. Husk det, når du skal investere naeste gang, og hold dig fra selskaber, hvor formanden ikke selv tror på en vaerdiskabelse, selv om han siger noget andet. Som amerikanerne siger: »Money talks – bullshit walks«.

Det er godt, at befolkningen generelt ikke opfører sig som moder Stat. Igen og igen dukker ordet it-skandale op om den måde, staten forvalter vores penge på. I denne uge måtte skatteministeren igen udskyde beregningerne af den kommende boligskat, og gaelden til det offentlige vil stige, fordi et nyt system til inddrivelse af offentlige tilgodehavender først vil vaere i fuld drift i 2021. Ejendomsskattesystemet bliver først klar i 2024. Det er to forskellige it-systemer, men bundlinjen er den samme. Gud ved om det er muligt at skrive til skatteministeren og fortaelle ham, at it-systemet hjemme i privaten er ramt af nedbrud. Og derfor kan jeg først betale min skat for 2019 i 2025. Nogle boligejere skal have penge tilbage. Dem får de tidligst i 2024. Andre skal betale mere i grundskyld. Men regningen kommer først i 2024, og den bliver stor. Det er milliarder af kroner, det drejer sig om begge veje, og det harmonerer dårligt med den tillid til hinanden, som statsminister Mette Frederiksen efterlyser. Og det bliver svaerere og svaerere at komme med røfler til banditter i habitter, når vores allesammens Stat skalter og valter med mange borgeres økonomi.

Det er godt med en tålmodig ejerkreds og en rolig Ane Ugglahånd på roret, når alle andre render forfjamskede rundt og råber saelg, saelg, saelg.

Storbritannien har måske vedtaget at forlade EU. Storbritannien vil måske afholde et parlamentsvalg. Storbritannien vil måske holde en ny folkeafstemning. Storbritannien vil

Der er forskel på folk og ikke mindst adgangen til medierne. Avisen Politiken ryddede gladeligt en hel kulturforside for at lade deres kreative venner i filmbranchen advokere for at give filmselskaber produktionsrabatter. Det vil sige, at skatteyderne skal betale. Hvis Danmark giver disse rabatter, vil det skabe en milliardomsaetning og tusindvis af job, lyder det fra branchen. Det er samme argument, Dansk Industri bruger for lavere selskabsskatter. Politiken kunne sikkert også få Apple eller Microsoft til at sige, at det ville skabe milliardomsaetning og tusindvis af job i Danmark, hvis man havde den samme selskabsskatteprocent som Barbados, Belize eller Marshall Øerne. Men disse dynamiske effekter er som løse fugle på taget og gavner i sidste ende oftest kun selskabets aktionaerer. Ikke statskassen. Og så ville der mangle penge til vaeaeaelfaerd. Det går Politiken ellers meget op i ind i mellem.