Jyllands-Posten

Facere skal nu ud til siden på gader og torve

Det bliver lettere at gå gennem byen uden at sige nej til hververe.

- TINA BRYLD tina.bryld@jp.dk

Nej tak.

Utallige gange må man sige eller signalere det, når man gå en tur gennem Aarhus og bliver mødt at de såkaldte facere – gadehverve­re – som vil have én til at blive medlem af organisati­oner med et velgørende formål.

Det stopper nu.

I løbet af november er Aarhus Kommune klar med nye regler for facere om, hvor de må stå, så folk i højere grad selv kan vaelge, om de vil tale med dem eller ej.

»Vi er ved at vaere på plads og skal vaere det, inden julehandel­en starter for alvor,« siger sagsbehand­ler Preben Schjødt, Aarhus Kommune.

Fremover må facerne stå på 10 udvalgte steder – bl.a. Clemens Bro, Store Torv, Lille Torv, Immervad og Ryesgade – ved saerlige maerker i fortovet. »Vi har sørget for at indplacere dem taet ved ganglinjer­ne. Der er en høj grad af synlighed indbygget, for de skal ikke bare ind i en baggård, men skal stadig have lov til at vaere der på fornuftige arbejdsbet­ingelser,« siger Preben Schjødt.

»De skal vaere tro imod dette hotspot – det er herfra, deres verden går. Til gengaeld får de nu lov til at have en lillebitte bod, hvor de kan have en pc. Det har ikke før vaeret tilladt.«

En god løsning

Claus Bech, direktør for Aarhus City Forening, er godt tilfreds med, at man er nået frem til en løsning, »som tilgodeser alle parter«.

»Det glaeder mig allermest, at organisati­onerne fremover ikke må stå i gangzonern­e eller midt på torvene og stoppe folk på en måde, som mange finder generende. De skal stadig kunne udføre deres arbejde – det er jo gode formål, de arbejder for – så på denne måde, hvor de står på faste pladser, kan folk selv traeffe et valg, om de vil tale med den ene eller den anden eller slet ikke tale med nogen på samme måde, som de skal traeffe et valg, om de skal gå ind i den ene eller den anden butik.«

Claus Bech har netop vaeret til møde i København med sine kolleger fra København, Odense og Aalborg, hvor de drøftede facere.

»Det er også et stort problem i disse byer, så de venter nu med spaending på at se, hvordan modellen virker i Aarhus.«

Hos Indsamling­sorganisat­ionernes Brancheorg­anisation, Isobro, er generalsek­retaer Mette Grovermann også tilfreds.

»Vi har prøvet at finde en løsning, hvor alle der har adgang til gaderummet, kan få en oplevelse af, at deres måde at bruge det på, også bliver tilgodeset. Der er jo ikke nogen, der har mere ret til det end andre,« siger hun.

»Nu starter vi i Aarhus med en forsøgsord­ning i to år. Hvis det virker, kan det da godt vaere, at vi vil prøve det flere steder. Vi er åbne.«

 ??  ?? Facerne i Aarhus får nu nye arbejdsbet­ingelser, som de selv har vaeret med til at udvikle gennem Indsamling­sorganisat­ionernes Brancheorg­anisation, Isobro. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald
Facerne i Aarhus får nu nye arbejdsbet­ingelser, som de selv har vaeret med til at udvikle gennem Indsamling­sorganisat­ionernes Brancheorg­anisation, Isobro. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark