Fra fromt barn til en af verdens mest frygtede hadpraedikanter
Abu Bakr al-Baghdadi udråbte sig selv til kalif og leder af alle verdens muslimer. Nu menes hadpraedikanten, der perverterede islam, at have udløst sin selvmordsvest under et amerikansk angreb.
Han var verdens mest eftersøgte mand med en dusør på 25 mio. dollars på sit hoved.
Tre gange er han blevet erklaeret draebt – eller i hvert fald dødeligt såret. Men hver gang er han genopstået kort efter i enten lyd- eller videooptagelser, hvor han har opfordret sine følgere til fortsat jihad.
Nu har den 48-årige leder af terrorgruppen Islamisk Stat angiveligt taget sit eget liv ved at detonere en selvmordsvest, da han blev angrebet af amerikanske kamphelikoptere i Idlibprovinsen i det nordvestlige Syrien.
Da Islamisk Stat var på sit højeste, regerede Abu Bakr al-Baghdadi over millioner af undersåtter på et område, der strakte sig fra det nordøstlige Syrien og hele vejen ind i Irak langs floderne Tigris og Eufrat til Bagdads nordlige forstaeder.
Igennem naesten 10 år inspirerede han gennem sine hadefulde taler til ufattelige forbrydelser, og han efterlader sig et blodspor af død og ulykke og en syg ideologi, som har draebt i titusindvis og lagt store dele af Irak og Syrien i ruiner.
Et fromt og stille barn
Han var en middelmådig og ubetydelig religiøs laerd. Men han formåede at markedsføre en perverteret udgave af islam, som havde enorm tiltraekningskraft på utilpassede, vrede og fruMusab strerede unge muslimer over hele verden og fik dem til at strømme til Irak og Syrien for at blive ”hellige krigere” i Islamisk Stat.
Han er født i Samarra i Irak i 1971 i en familie af lavere middelklasse. Hans fulde navn er Ibrahim bin Awwad bin Ibrahim alRadhwi al-Hussein, og han siges at have vaeret et stille, reserveret og fromt barn.
Han studerede islamisk kultur og jura på universitetet i Baghdad og underviste ved siden af i en moske, hvor han blev stjerne på moskeens fodboldhold og fik øgenavnet ”Messi”.
Senere blev han imam ved en moske i Samarra, indtil den amerikansk ledede invasion i 2003, hvor han sluttede sig til modstandskampen mod de vestlige ”korsfarere.”
I 2004 blev arresteret af amerikanerne, og de følgende år tilbragte han i Camp Bucca, et amerikansk faengsel i det sydlige Irak, som gik under øgenavnet ”jihadist universitetet”.
Her fik han kontakt med tidligere Saddam-loyalister og diverse islamistiske ekstremister. Og da han blev løsladt i 2009, lød hans afskedshilsen ifølge vagter i lejren: »Vi ses i New York.«
Efter løsladelsen gjorde al-Baghdadi lynkarriere, omend han altid opererede i det skjulte. I 2010 overtog han ledelsen af Islamisk Stat i Irak, som var dannet fire år tidligere af jordaneren Abu al-Zarqawi. Og i 2013 fusionerede han med Islamisk Stat i Syrien.
Kort efter stormede ”Islamisk Stat i Irak og Levanten” byen Raqqa i Syrien og gjorde den til deres hovedstad, og i juni 2014 viste Abu Bakr al-Baghdadi sig for første gang offentligt som terrorgruppens leder, da han besteg talerstolen i den store al-Nour moske i Iraks naeststørste by, Mosul og udråbte sig selv til ”Kalif Ibrahim”.
Kalif med Rolex
Dermed udnaevnte han sig selv – til langt de fleste muslimers afsky – til spirituel leder af verdens 1,6 mia. muslimer.
Videoerne af hans tale afslører, at han bar et armbåndsur, formentlig et Rolex, et Sekonda eller et Omega Seamaster, som koster langt over 30.000 kr.
Efter talen i Mosul lod Abu Bakr al-Baghdadi sig ikke se offentligt i de følgende fire år. Men fra sit skjul legitimerede han de grufulde overgreb og drab på ”krigsfanger,” ”frafaldne,” ”vantro,” og på alle andre, der havde en anden opfattelse end terrororganisationen.
Han menes at have godkendt henrettelsen af den amerikanske journalist James Foley, hvis bestialske mord blev optaget på video og var medvirkende til, at Obama-administrationen besluttede at skride militaert ind.
I 2018, efter at Islamisk Stat havde lidt en raekke alvorlige nederlag, erkendte al-Baghdadi i en lydoptagelse, at hans krigere var ved at tabe slaget. Han beskrev det som Guds prøvelse, og i april i år, efter at Islamisk have tabt alt territorium, viste han sig på en video for anden og sidste gang.
Her virkede han forandret, naesten ydmyg og talte endog om forsoning.
Nu fejrer i tusindvis af familier i Syrien og Irak hans død som en glaedelig overraskelse og en retfaerdighedens sejr.
Han efterlader sig et blodspor af død og ulykke og en syg ideologi, som har lokket titusindvis af hans følgere i døden.