TIDSPLANEN
forhold til ejendomsvurderingerne, synes jeg, at det er rigtigt at prioritere gennemsigtigheden.«
Ifølge Hakon Iversen har myndighederne foretaget afvejningen med åbne øjne.
»Vi siger både mere retvisende – men faktisk endnu mere vigtigt – mere gennemskueligt. Den enkelte borger får regnestykket med alle praemisserne lagt frem, hvilket gør det meget lettere at forholde sig til, om man er uenig eller enig i vurderingen. I gamle dage fik man naermest kun et tal,« siger han og fortsaetter:
»Man kunne godt lave en model, der var mindre gennemsigtig og ramte endnu bedre i nogle områder. Men vi vil gerne have, at borgerne har en chance for at forstå hele regnestykket og alle data. Du vil kunne finde nogen, som kan lave endnu mere avancerede statistiske regressionsanalyser, men så ville vi tabe alle borgerne. Vi har vaegtet, at vi laver et system, hvor vi kan have en oplyst dialog med borgerne, hvor borgerne kan følge de enkelte datapunkter og se, hvordan de giver den vurdering, som man får i hånden. Det er afgørende, for i gennemsigtigheden tror vi også, at tilliden ligger.«
Den store test venter
Curt Liliegreen vurderer, at et nyt ejendomsvurderingssystem vil løse nogle af de problemer, der plagede det gamle system. Saerligt hvad angår vurderingen af ejerlejligheder i de store byer, der systematisk var sat for lavt, og boliger i landdistrikterne, som var vurderet for højt med den konsekvens, at ejerne har betalt for meget i boligskat.
Til gengaeld påpeger han, at en del boliger – saerligt i det åbne land – vil vaere svaere at vurdere.
Ifølge Vurderingsstyrelsen skal cirka
Den 30. oktober får 80.000 boligejere mulighed for at deltage i en test af det kommende ejendomsvurderingssystem. De får adgang til en vurdering af deres bolig, som dog ikke er juridisk bindende.
De første bindende vurderinger skal efter planen sendes i anden halvdel af 2020. Udsendelsen skal ske i etaper, og de sidste vurderinger ventes først udsendt i 2022.
Borgere, der på grund af de forkerte vurderinger har betalt for meget i boligskat de seneste år, vil få penge tilbage med renter, når de modtager en juridisk bindende vurdering. Skatteministeriet vurderer, at 800.000 boligejere skal have ca. 14 mia. kr. tilbage i skat.
De nye vurderinger danner grundlag for borgernes boligskat fra 2021. Får man først sin vurdering i 2022, vil man få efterreguleret skatten.
Et politisk flertal har aftalt, at en højere ejendomsvurdering ikke skal føre til en højere betaling af boligskat, så laenge man bliver i sin bolig. En del af stigningen skal dog betales, når boligen saelges.
Kilde: Skatteministeriet 400.000 boliger vurderes manuelt – blandt andet ved hjaelp af skråfotos taget fra luften og andre data, som man har indsamlet de seneste år. Det arbejde, hvor en sagsbehandler skal vurdere hus for hus, begynder først i 2020.
Curt Liliegreen advarer mod at oversaelge de nye ejendomsvurderinger.
»Det er utrolig vigtigt, at man ikke gejler offentligheden op til, at nu kommer et system, der er perfekt. Det system findes ikke,« siger han.
Landsformand i Parcelhusejernes Landsforening Allan Malskaer håber, at de nye ejendomsvurderinger vil vaere mere praecise, men han frygter, at systemet vil blive mødt med mistillid af boligejerne.
»Jeg frygter, at folk vil overføre den skepsis og utilfredshed, der fuldstaendig har gennemsyret holdningen til det gamle system, til de nye vurderinger. Men jeg anbefaler, at folk går ind med et åbent sind og bidrager med informationer – eller klager – hvis de finder fejl i grundlaget for vurderingerne,« siger han.
Direktør i Vurderingsstyrelsen Hakon Iversen peger på, at der i det nye system er indført et »forsigtighedsprincip«, der betyder, at grundlaget for boligskatten bliver sat 20 pct. lavere end vurderingen.
Det betyder, at en bolig vurderet til 5 mio. kr. kun beskattes af vaerdien på 4 mio. kr.
»Vi siger ikke, at det her system giver det endegyldige svar på enhver vurdering. Herunder er vi begraensede af de data, som vi har, og derfor spørger vi borgerne, inden vi vurderer, om de er enige i data. Og der vil altid vaere en usikkerhed, når man skal vurdere en ejendom, og den tager vi blandt andet højde for ved at traekke 20 pct. fra vurderingen efter forsigtighedsprincippet, så usikkerheden kommer borgerne til gode.«
til, at unge maend hyldes for at have delt seng med mange forskellige, mens unge kvinder bliver mødt med fordømmelse og skaeldsord som luder.
Det vaekker bekymring hos foreningen Sex og Samfund.
»Det er udtryk for, at der stadigvaek er meget, som vi skal arbejde på som samfund, når det kommer til ligestilling af kvinder og maends seksualitet,« siger national chef i Sex og Samfund Lene Stavngaard.
»Alle kiggede underligt«
Som ene handyr i den lille gymnasieflok sidder Joakim Christensen på 18 år og gemmer sig lidt, mens pigerne diskuterer, hvordan de har oplevet, at de er blevet ”dømt” for antallet af sexpartnere. Selv mener han ikke, at han dømmer piger for at have mange sexpartnere. Det oplever han heller ikke, at hans venner gør:
»Jeg tror, at det nogle gange er mere pigerne, der dømmer hinanden, når de siger, at de har haft sex med så og så mange.«
Den 18-årige Signe Dam Grønning bryder ind i samtalen:
»Jeg tror, at det er svaert slet ikke at have haft sex. Når man er til fest og leger ”Jeg har aldrig …”, så handler det om at have prøvet så meget som muligt, og ofte skal det have noget med sex at gøre. Da jeg var jomfru, deltog jeg ikke i den type lege. Jeg følte, at alle kiggede underligt på mig,« siger hun.
På trods af at en del unge mennesker har haft flere end 10 sexpartnere, er der også mange unge, der ikke har haft sex. 28,4 pct. af maendene og 24,2 pct. af kvinderne i alderen 15-24 år har aldrig haft sex. 64 pct. af danskerne havde sex for første gang, da de var 15-18 år. Kvinderne debuterer oftest først.
Lene Stavngaard, mener, at mange unge kommer til at tale om sex som noget, man skal praestere. Det kan ifølge hende give et enormt pres på unge – et pres, som opstår pga. flertalsmisforståelser om, hvor meget sex man tror andre har haft.
»Det kan vaekke utrolig meget bekymring hos unge, hvis de tror, at de ikke har de samme seksuelle erfaringer som flertallet af deres jaevnaldrende. Mange unge vil gerne passe ind og vaere som de andre,« siger Lene Stavngaard.
Porno er for drenge
Alle seks gymnasieelever har set porno, og det harmonerer godt med tallene fra Projekt Sexus, som viser, at de 15-24årige er den gruppe af befolkningen, hvor flest har onaneret og set porno mindst en gang om ugen det seneste år.
Men der er stor forskel på kønnene. 83,7 pct. af de unge maend og 22,6 pct. af de unge kvinder siger, at de har set porno hver uge i det seneste år.
»Altså, jeg har set porno, men det er ikke noget, som jeg bryder mig saerlig meget om. Jeg tror, at jeg har set det to gange med en dreng, og jeg synes ikke, at det var saerlig nice. Så har jeg bare holdt mig langt vaek fra det siden,« siger den 19-årige Anemone Jensen.
I Sex og Samfund understreger Lene Stavngaard, at pornografi er et pålideligt portraet af sex eller seksualitet, og at porno ikke må stå alene som de unges opfattelse af, hvad sex er.
»Pornografi er fantasi og leg. Derudover er størstedelen af den frit tilgaengelige porno produceret ud fra et mandligt perspektiv og primaert henvendt til et mandligt publikum. Det kan vaere en årsag til, at mange kvinder ikke ser porno,« siger hun.
Joakim Christensen mener også, at der ikke er meget ligestilling i porno:
»Jeg tror, at porno er langt bagefter i forhold til ligestilling. Det er fint, at vi har ligestilling nogle steder, men vi skal også have det generelt.«
Vi skal tale mere om det
Hos Sex og Samfund mener Lene Stavngaard, at der stadig bliver talt for lidt om sex, og at det stadig er tabuiseret.
»Vi bliver nødt til at løfte seksualundervisningen og sørge for tilgaengelig viden om køn, krop og seksualitet. Vores måde at tale om sex i dag bygger på normer og giver ikke et rigtigt billede af virkeligheden. Vi kan ikke bruge skam og tabu til noget, fordi det påvirker vores forhold til sex og os selv,« siger hun.
Blandt de seks gymnasieelever er der enighed om, at sex er noget, som man skal tale højt om, men det skal gøres på en måde, så alle kan vaere med.
»Sex bliver gjort til en type valuta, hvor man hele tiden skal måles på, hvor mange, hvornår, hvor ofte, og hvor vildt,« siger Camilla Marie Brøndum Andersen.