Britisk valg kan blive en beskidt affaere
Med Labours opbakning var der tirsdag endelig flertal for et decembervalg i Storbritannien.
Efter laengere tids tilløb syntes en vedtagelse af et britisk julevalg at ville falde på plads tirsdag aften. Og valget kan blive et giftigt et af slagsen.
De to hovedpersoner, premierminister Boris Johnson og Labour-leder Jeremy Corbyn, tøver ikke med at kalde hinanden de vaerste ting. Boris Johnson har flere gange kaldt Corbyn for en kylling og en mand, der ikke stoler på folket. Jeremy Corbyn har fra sin stol kaldt Boris Johnson for fuldstaendig utrovaerdig og en mand, der i høj grad vil lade briterne styre af den amerikanske praesident, Donald Trump.
Og det siger noget om splittelsen blandt politikerne, der ved redaktionens deadline syntes taet på at skulle i valgkamp, at selv om de store partier egentlig var enige om, at der skal afholdes et decembervalg, så var der uenighed til det sidste om, på praecis hvilken dato valget skal afholdes, om 16-årige skulle have lov til at stemme, og om EU-borgere, der bor i Storbritannien, skulle have lov til at deltage i valget.
De store partier, Labour og SNP, det skotske nationalparti, støttede, at flere skulle have lov til at stemme, mens regeringen var lodret imod.
Diskussionen om valgdatoen skyldes, at oppositionen ikke stoler på, at Boris Johnson ikke vil prøve at snige sin brexit-aftale tilbage i parlamentet, inden det skal opløses før valget. Det kunne nås, hvis valgdatoen var den 12. december, men ikke hvis den var den 9. december, sådan som flere partier ønskede.
Giftig stemning
Stemningen var undervejs tirsdag så giftig, at regeringen midt i det hele truede med at traekke hele det lovforslag, der skulle føre til et parlamentsvalg.
En talsmand fra Downing Street sagde, at det var udtryk for, at oppositionen bildte befolkningen ind, at de ville have et valg, men at den ved at fremlaegge forskellige aendringsforslag til det simple lovforslag om, hvorvidt der skulle vaere et valg eller ej, blot var ude på at forsinke hele processen og i sidste ende udsaette brexit.
Og sådan er positionerne i britisk politik. Ingen stoler på hinanden. Og det kommer formentlig til udtryk, når valget kommer, som i høj grad kommer til at handle om brexit, der stadig splitter landet i to.
For tre et halvt år efter briterne stemte for at forlade EU, og to år et halvt år efter det seneste parlamentsvalg i 2017, står briterne i en situation, hvor der stort set ikke er politisk enighed om noget.
»Vi er nødt til at have et nyt og revitaliseret parlament for at få gennemført folkets vilje og få gennemført brexit,« lød det fra premierminister Boris Johnson, da han argumenterede for et decembervalg i Underhuset.
De to store gamle partier, Labour og de konservative, går ind i en valgkamp, hvor de er splittet internt. Nogle konservative vil have et hårdt brexit, andre mener, at partiet med Boris Johnson i spidsen drejer for meget mod højre. Og hos Labour har der vaeret uenighed om brexitstrategien og flere steder utilfredshed med lederen, Jeremy Corbyn, ligesom der slet ikke er enighed om, hvorvidt tidspunktet for et valg er rigtig.
Partierne risikerer da også at få et svaert valg.
Valgeksperten Sir John Curtice sagde tirsdag til den nationale radiostation LBC, at det eneste, der var sikkert ved valget, var, at »der vil vaere et rekordantal medlemmer af parlamentet, der ikke kommer fra Labour eller de konservative«. Og han vurderede, at Boris Johnson er nødt til at vinde absolut flertal, hvis han skal fortsaette, for »han har ikke andre venner end sit eget parti«.
Over for de konservative står Labour, der ifølge John Curtice måske kan tage nøglerne til Downing Street, hvis de kan lokke de skotske nationalister i SNP med en ny afstemning om skotsk selvstaendighed, de grønne og det nordirske DUP, der hidtil har støttet de konservative, men som er rasende over den aftale, Boris Johnson har indgået med EU, samt liberaldemokraterne med løftet om en ny folkeafstemning om brexit.
Sidstnaevnte har laenge stået til at få et godt valg, og det vil forsøge at hente stemmer i antibrexit-valgkredse, hvor det måske kan finde stemmer i ellers staerke konservative kredse, hvor man går ind for at blive i EU. For at komplicere tingene yderligere har partiet dog i månedsvis sagt, at det ikke ønsker Jeremy Corbyn i Downing Street.
Vi er nødt til at have et nyt og revitaliseret parlament for at få gennemført folkets vilje og få gennemført brexit. Boris Johnson, premierminister
Folket mod parlamentet
Men de konservative vil forsøge at vinde folkets stemmer ved at køre den såkaldte People vs. Parliament-kampagne (folket mod parlamentet). Altså at befolkningen har stemt for brexit, at han har gjort sit for at få gennemført brexit, men hans politiske modstandere ønsker ikke at honorere folkets vilje.
Boris Johnson har de seneste uger i parlamentet flere gange slået på, at mens han har forhandlet en god aftale hjem, så vil man med Labour ved roret ikke bare skulle stemme i december, men også til en ny brexit-folkeafstemning og dermed ikke gennemføre »folkets vilje«, og samtidig vil man lade skotterne få en ny afstemning om selvstaendighed. På den måde vil de konservative forsøge at fiske i de Labourvalgkredse, isaer i det nordlige