Jyllands-Posten

Liv kunne vaere reddet under dødsbrand

Tidligere evakuering havde sparet liv under højhusbran­d i London.

- CARSTEN ELLEGAARD Jyllands-Postens korrespond­ent carsten.christense­n@jp.dk

Brandmyndi­ghederne i London bliver mødt med en sønderlemm­ende kritik for håndtering­en af katastrofe­branden i højhuset Grenfell Tower i juni 2017.

72 beboere, herunder 18 børn, døde ved katastrofe­n, men liv kunne vaere blevet reddet, hvis brandvaese­net havde handlet korrekt, hedder det i den 1.000 sider officielle rapport om katastrofe­n, der offentligg­øres onsdag. Det er det højeste antal draebte ved en enkeltbegi­venhed i London siden Anden Verdenskri­g.

I rapporten rejses der betydelig kritik af London Fire

Brigades strategi om, at beboerne i højhuse som Grenfell Tower skulle blive i lejlighede­rne, hvilket også skete ved katastrofe­n. Først to timer efter at branden var brudt ud – og hele tårnet stod i flammer – ville man aendre strategi, men da var det alt for sent.

Branden brød ud kl. 00.54 natten til den 14. juni 2017, men først kl. 02.47 besluttede man at forsøge at evakuere. Rapporten konkludere­r, at den evakuering burde vaere sket allerede omkring kl. ca. 01.30.

Men et er brandstede­t. Rapporten kritiserer også, at man på alarmcentr­alen ikke fik fat i centrale oplysninge­r om beboerne, hvor de var, og hvor alvorlig situatione­n var.

Der er samtidig kritik af den facadebela­egning, der var på bygningen, og som var medvirkend­e til, at ilden for alvor fik fat. Men også inde i bygningen var der problemer med brandsikke­rheden, ligesom brandvaese­net ikke var traenet godt nok til at håndtere en brand af den kaliber.

Ufølsom brandchef

Og hård kritik møder også Londons brandchef, Dany Cotton, der i en høring i forbindels­e med rapportens udarbejdel­se sidste år sagde, at hun ikke ville have gjort en eneste ting anderledes.

Det kalder rapportens forfatter, tidligere dommer Martin Moore-Bick, for en »usaedvanli­g ufølsom« holdning. Dany Cotton oplyste sidste år, at hun ville traede tilbage – ifølge avisen Daily Telegraph med fuld pension på ca. 16 mio. kr.

Branden opstod på fjerde sal i en fryser fra hvidevarep­roducenten Whirlpool, der risikerer at skulle betale en gigantisk erstatning til de efterladte.

 ??  ?? Brandvaese­net i London møder hård kritik i den officielle rapport over forløbet, der kostede 72 mennesker livet under katastrofe­branden i Grenfell Tower. Foto: AFP
Brandvaese­net i London møder hård kritik i den officielle rapport over forløbet, der kostede 72 mennesker livet under katastrofe­branden i Grenfell Tower. Foto: AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark