Norsk mistolkning af EU-regler har sendt uskyldige i faengsel

Afgørelser i flere tusinde norske socialsager kan vaere truffet på et forkert grundlag.

Norge har siden 2012 tolket EU-regler om sociale ydelser forkert. Det har ført til, at 48 personer er blevet uskyldigt dømt og tvunget til at tilbagebetale sociale ydelser. Af de 48 har 36 personer modtaget faengselsdomme. Det skriver den norske avis VG.

De er i første omgang blevet dømt, fordi den norske velfaerdsadministration, NAV, siden 2012 har vurderet, at det har vaeret ulovligt at modtage offentlige ydelser fra Norge, mens de midlertidigt har befundet sig i et andet EU eller EØS-land (økonomisk samarbejdsaftale mellem EU, Norge, Island og Liechtenstein).

»Hver en sten skal vendes«

Mandag kunne den norske arbejds- og socialminister Anniken Hauglie (Høyre) dog fortaelle, at man har mistolket en EU-forordning, som har ført til de fejlagtige domme. Yderligere 2.400 sager kan vaere fejlbehaeftede.

Den uheldige sag blev under stor mediebevågenhed offentliggjort på et pressemøde mandag, og her sagde Anniken Hauglie:

»Det er en alvorlig sag, hvor mennesker uretmaessigt er blevet kendt skyldige og har fået store tilbagebetalingskrav fra NAV. På baggrund af dette er flere personer blevet dømt til faengsel eller har fået andre straffe. Jeg beklager over for de berørte og deres familier.«

Hun oplyste også på pressemødet, at hun vil ivaerksaette en undersøgelse af, hvorfor man har fejltolket reglerne:

»Hver en sten skal vendes,« lød det fra Anniken Hauglie.

Sagen drejer sig om personer, der blandt andet har modtaget sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge.

NAV’s direktør, Sigrun Vågeng, var også til stede på pressemødet. Om sagen sagde hun:

»Dette er meget trist. Vi må aendre denne praksis, og vi beklager meget over for dem, som er berørte.«

Sigrun Vågeng fortalte også, at NAV vil gøre alt for at finde de berørte, og at de mennesker, som har krav på en ydelse eller kompensation, vil blive kontaktet.

Rigsadvokaten Tor-Aksel Busch oplyser, at 36 personer har modtaget ubetingede faengselsstraffe i op til otte måneder. Han kritiserer, at han ikke er blevet informeret om sagen noget før:

»Jeg skulle gerne have haft information om dette, da socialretten begyndte at stille spørgsmål ved denne praksis. Og det forstår jeg, at den gjorde i 2017. I hvert fald synes jeg, at jeg kunne vaere blevet kontaktet tidligere i 2019 og ikke 16. oktober, som det var tilfaeldet,« lyder det fra TorAksel Busch.

Et betaendt emne

Til VG fortaeller juraprofessor ved Bergens Universitet Jan Fridthjof Bernt, at der tale om en ganske spektakulaer sag:

»Jeg kender ikke til noget tilsvarende i norsk retshistorie. Jeg har aldrig set systematiske fejl i så stort et omfang.«

Årsagen til, at fejlene ikke er blevet opdaget før, tror juraprofessoren er, at de er gået ud over folk med begraensede ressourcer. Jan Fridthjof Bernt kalder det for »skraemmende, at alvorlige fejl med så store konsekvenser har kunnet ske i det moderne norske samfund«.

»Det bekraefter, at retssikkerhed stadig er afhaengig af, hvem du er og hvilke ressourcer, du har,« mener han.

Norge underskrev sammen med EU-landene, Island og Liechtenstein EØS-aftalen i 1992. Den betød, at Norge blev en del af EU’s indre marked.

Halvard Haukeland Fredriksen er også juraprofessor, og han taler om sagen som et betaendt emne:

»Det handler jo om ydelser til udlaendinge, saerligt østeuropaeiske arbejdere. Det er jo politisk betaendt med denne ”eksport” af sociale ydelser«, udtaler han til jurasitet rett24.no.

Den nuvaerende norske regering har i sit regeringsgrundlag skrevet, at man »vil arbejde for tiltag, som kan begraense og standse eksport af velfaerdsydelser«.

Jeg kender ikke til noget tilsvarende i norsk retshistorie. Jan Fridthjof Bernt, juraprofessor ved Bergens Universitet