Medieforsker: Armslaengdeprincippet skrider, og der er brug for et politisk opgør

Flere politikere vil have dab-udbuddet til at gå om. Det er et brud på armslaengdeprincippet, mener eksperter, og kan vaere farligt for vores pressefrihed.

Radio24syv lukker, og den nye dab-kanal hedder Loud. Det besluttede Radio- og tvnaevnet i sidste uge.

Men den afgørelse har fået så massiv kritik, at både Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Radikale Venstre vil have udbuddet til at gå om.

Det er dog en yderst farlig vej at bevaege sig ned ad, advarer Frands Mortensen, professor emeritus på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Han mener, ligesom flere andre eksperter, at det er et klart brud på armslaengdeprincippet.

»Det er ironisk, at Jens Rohde (medieordfører i Radikale Venstre, red.) mener, at det her er så vigtigt, at man er nødt til at bryde med armslaengdeprincippet, når det princip jo er til for at forhindre netop dét,« siger han og fortsaetter:

»Det truer de demokratiske principper, magtens tredeling og hele det skelet, vi bygger vores demokrati på.«

De får for korte arme

Hos den uafhaengige organisation Transparency International Danmark, der arbejder for at bekaempe korruption, finder formand Natascha Linn Felix det også problematisk, hvis politikere overskrider armslaengdeprincippet.

»Når politikerne begynder at blande sig nu, får de alt for korte arme. Uanset formålet skal de blande sig helt udenom, ellers bliver det et problem for den frie presse. Man må simpelthen ikke kunne få den mistanke, at medierne ikke laengere er frie, eller at politikere kan lukke munden på kritikere, der er for hårde. Det er jo det, der sker i lande, som vi slet ikke har lyst til at sammenligne os med,« forklarer hun.

Startede med Anders Fogh

Frands Mortensen mener generelt, at armslaengdeprincippet er truet, når det kommer til medie- og kulturpolitik.

»Det begyndte at skride for mange år siden. Politikerne tiltager sig mere og mere ret til at bestemme, hvordan bestemte opgaver skal løses,« forklarer han og tilføjer:

»I den gamle radiolov stod

Da Radio24syv så ud til at lukke, blev der taget initiativ til en ny dab-kanal for en fireårig periode med et tilskud på op til 70 mio. kr. årligt og uden geografiske krav.

Radio24syv havde i 2018 en lytterandel på ca. 3 pct. ifølge den seneste rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen. P1 tegnede sig for 7 pct., mens P4 var den mest lyttede kanal med knap 40 pct. der kort og godt, at udsendelserne skulle vaere alsidige og af kulturel karakter. I dag har vi en public service-lov, der fylder 25 sider eller sådan noget, hvor man meget detaljeret har besluttet, hvor meget der skal vaere af den ene og anden slags journalistik.«

Han mener, at det er et skred, der er sket op igennem 90’erne, og som kulminerede under Anders Foghs VK-regering, da Dansk Folkeparti og Venstre fik indsat nogle meget detaljerede krav til henholdsvis DR og TV 2.

»Men udviklingen stopper først, når der er et politisk flertal, der synes, at nu bliver det for fjollet at blive ved med at blande sig så meget. Man kunne dog godt mene, at der snart er brug for sådan et opgør, hvor politikerne ruller de her lange public service-kontrakter tilbage,« siger Frands Mortensen.

Lever ikke op til kravene

Både han og Carina Risvig Hamer, der er lektor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, mener dog, at der er en mulighed for at lave udbuddet om uden at bryde armslaengdeprincippet – nemlig hvis der er begået alvorlige fejl i beslutningsprocessen eller brud på udbudsreglerne. Og det mener de faktisk begge to, at der er.

Begge eksperter peger på to steder i Radio- og tv-naevnets evalueringsrapport, hvor naevnet skriver:

»Det giver anledning til at betvivle Louds evne og mulighed for at opfylde minimumskravet til public service-virksomheden og programindholdet.«

»Det er staerke ord, ikke?« spørger Frands Mortensen retorisk og tilføjer:

»De er muligvis så staerke, at man bliver nødt til at kassere Louds ansøgning. Hvis naevnet ikke engang er sikker på, at Loud kan opfylde minimumskravene for programindholdet, og man har en anden, som man ved kan leve op til det, så skal de jo have tilladelsen.«