Der er ikke meget dansktop over Folketeatrets Giro 413-musical
De medvirkendes fortolkninger af sangene er musicalens største styrke, selv om det lige så godt kunne vaere meget andet end dansktop, man havde sunget.
SÅ LAENGE MIT HJERTE SLÅR
Giro 413-musicalen ”Så laenge mit hjerte slår” havde første gang premiere på Odense Teater i 2017. Nu har Folketeatret taget den op, indsat nye skuespillere og sendt den rundt til landets teaterforeninger på en laengere danmarksturné.
Men er der overhovedet tale om en Giro 413-musical? De kendte sange som ”To lys på et bord”, ”Rigtige venner” og ”Lille sommerfugl” bliver nemlig blot brugt som mellemlaegspapir i en historiefortaelling om en sygeplejeske i 40’erne, der efter sin besidderiske mors nylige død nu for første gang skal stå på egne ben. Og det gamle radioprogram spiller kun en birolle i sygeplejersken Annes opvaekst.
Forestillingen foregår på en hospitalsstue, hvor
Anne arbejder. Her går livet både ud og ind ad de matterede glasdøre. Vi møder den ptsd-ramte, etbenede soldat, den gipsindpakkede hypokonder, den udbraendte aegtemand, den døende, demensramte enke og den fødende og bortadopterende kvinde.
Pludselig får afdelingen en ny overlaege. En mand, der er lige efter Annes mors smag. En Gustav Wincklertype. Han har kone og børn, men han elsker Anne, og hun synes da også, at hun elsker ham. Men er det nu også hendes egne følelser, eller er det mors forventninger, der stadig spøger i baghovedet?
Alt i alt er ”Så laenge mit hjerte slår” en historie, der altså ikke har meget med dansktop og musik at gøre. Ikke desto mindre haegter musikken sig generelt fint op på de mange livshistorier, der strømmer igennem hospitalsstuen – omend de kendte sange indimellem bliver udsat for lige rigeligt meget fortolkning.
At skrive ”Lille sommerfugl” om til mol, så den bliver mere melankolsk, er saerdeles velfungerende. Men en rapversion af Peter Bellis ”Teddybjørn” er en noget malplaceret oplevelse, mens hård rock-versionen af ”Medicin med det samme” er en decideret misforståelse.
MUSICAL
FOLKETEATRET Skrevet og instrueret af: Heinrich Christensen Musik og sangtekster: Diverse Scenografi: Helle Damgård Varighed: 2 timer og 30 minutter Spiller på turné til den 17. december 2019 og derefter i København til den 23. februar 2020
Det staerkeste kort
Heldigvis betyder det, at publikum holder sig fra den uvane at synge med. Det ville have vaeret fatalt for netop denne forestilling, hvis salen var begyndt at galpe hen over sangene. For det er måske forestillingens staerkeste kort på hånden, at de medvirkende virkelig kan formidle disse dansktop-sange.
Det er ikke et traditionelt musicalcast, vi har på scenen. Tvaertimod. I hovedrollen som Anne er Marie Mondrup langt mere karakterskuespiller end sanger, selv om hendes smukke vokal alligevel kom bag på denne anmelder. Over for hende er Tom Jensen perfekt som den velkaemmede Winckler-type. Sangstemmerne er noget mere rustne hos Sonja Oppenhagen og Troels II Munk, men deres dybt rørende fortolkning af ”Den allersidste dans” i livets yderste stund vil blive svaer at glemme.