EU-udspil opprioriterer de områder, danskerne opfatter som de vigtigste

EU-Kommissionens budgetudspil ligger påfaldende godt i tråd med danske ønsker.

Catharina Sørensen fungerende direktør og forskningschef, Taenketanken Europa

Hvordan vil du sikre, at EU udnytter mulighederne på det digitale område bedst muligt? Det var et af de mange spørgsmål, Danmarks kommissaer, Margrethe Vestager, blev stillet under sin høring i EuropaParlamentet i oktober. Hendes svar var indirekte henvendt til statsminister Mette Frederiksen og EU’s øvrige stats- og regeringschefer: »Den første prioritet er naturligvis at sikre, at budgettet for de naeste syv år bliver vedtaget, så vi kan komme i gang med arbejdet. Fra Kommissionens side har vi foreslået at øge vores investeringer ganI ske betragteligt, så vi bliver i stand til at udrette alt dette.«

Spørgsmålet om vedtagelse af EU’s naeste syvårige rammebudget er højaktuelt, for det nuvaerende udløber naeste år. Stats- og regeringscheferne vedtager i enstemmighed budgettet – og det er omtrent lige så sandsynligt, at de kommende forhandlinger bliver harmoniske, som at tyngdekraften ophaeves. EU-debatten om rammebudgetter er notorisk konfliktfyldt og kompleks.

De største stridsmål handler om budgettets størrelse, samt hvilke områder pengene skal gå til. De to spørgsmål haenger uløseligt sammen, men i debatten er det primaert størrelsen, der har fået spalteplads. Sammen med Sverige, Tyskland og Østrig insisterer regeringen på, at medlemslandenes bidrag ikke må overstige 1 pct. af landenes velstand (BNI). Kommissionens udgangspunkt er på 1,11 pct. af BNI, og Europa-Parlamentet og en raekke lande kraever loftet haevet til 1,3 pct.

fravaeret af Storbritannien, der tidligere har vaeret en magtfuld dansk allieret i budgetspørgsmål, er den tyske strammermelding den bedst taenkelige støtte, regeringen kunne have fået. Ikke desto mindre antyder vores yderposition, at kampen om budgetstørrelsen får svaert ved at blive en dansk vindersag. Dertil er flertallet af landenes positioner for langt vaek, og Tyskland er naeppe ubøjelig.

Regeringen bør derfor i forhandlingerne laegge mindst lige så stor vaegt på, at kampen om, hvilke områder pengene går til, bliver en dansk succes.

Det burde vaere muligt. Kommissionens udspil ligger påfaldende godt i tråd med danske ønsker. Der opprioriteres på de områder, danskerne opfatter som de vigtigste for

EU, nemlig klima og miljø, migration, ydre graenser og sikkerhed. Dertil kommer et ambitiøst oplaeg i forhold til forskning og uddannelse, herunder en fordobling af Erasmus+-programmet. Der laegges op til besparelser på områder, hvor Danmark laenge har opfordret til mindre EU, nemlig i forhold til landbrug og strukturfonde.

Danmarks udfordring er, at kravet om et lille budget medfører en risiko for, at det er på danske maerkesager, at der så bliver skåret.

Hvis 1,1 pct. skal blive til 1,0 pct., er der ikke udsigt til, at det er landbrugsstøtten og strukturfondene, der vil blive yderligere beskåret – tvaertimod tegner der sig en gruppe på 19 lande, der er imod de allerede foreslåede besparelser her. Det risikerer derfor at blive forskning, migrationsindsats eller klima, besparelserne går ud over.

YouGov har for Taenketanken Europa spurgt ind til danskernes holdninger til EU’s budget. Svarene viser, at et flertal i befolkningen laegger større vaegt på, om budgettet går til de ”rigtige” områder, end om det stiger.

Blot 15 pct. af de 1.003 respondenter svarer, at de ikke er villige til at betale mere, og naesten to tredjedele er villige til at betale lidt mere for at få styrket indsatsen. Der er isaer villighed til at betale mere for at sikre effektive klimaog migrationsløsninger.

Det er vaerd at have med i betragtning: Selvom regeringen må få svaert ved at gennemføre kravet om et loft på 1 pct. af BNI, kan budgettet godt gå hen og blive en succes set med mange danske øjne.

Danmarks udfordring er, at kravet om et lille budget medfører en risiko for, at det er på danske maerkesager, at der så bliver skåret.