Hvor forsvandt frisindet hen?
Det seksuelle frisind, som vi var mange, der kaempede for i 1960’erne, er nu kvalt i nypuritanisme. Vi er åbenbart for skrøbelige til at kunne håndtere den frihed.
forfatter, journalist, Charlottenlund
De er to unge folk, som går tur hånd i hånd en lun sommernat i 1968.
Da de kommer forbi en høstet mark, tager han fat i hende. Hun slider sig fri, råber nej og løber ind og ud mellem høstakkene. Han løber hurtigst, fanger hende, vaelter hende ned i høet og sig selv ovenpå, tøj flås af – og hun ler i kilden fryd over at blive taget, hvilken salig leg. Månen skinner ned på høet, og da alt er roligt igen, falder de i søvn i hinandens arme.
To dage efter er han i høet igen – med en anden. Hun bliver som forbraendt af jalousi, men ingen andre tager sig af det. Seksualiteten er fri.
Så kom tilbageslaget.
I 2019 går to unge folk tur hånd i hånd en lun sommernat, og historien gentager sig, bortset fra at de løber leende rundt mellem traeer, da der ingen høstakke er mere.
To dage senere løber han rundt i måneskinnet efter en anden. Den forsmåede kvinde bliver også skoldet i sjaelen af haevngerrighed – og tiden er en anden.
Hun anmelder ham til politiet for voldtaegt, hun havde jo tydeligt råbt nej.
Sex uden samtykke skal nu defineres som voldtaegt, selv uden tegn på fysisk vold.
Politianmeldelsen tages alvorligt og fører til en retssag, han får et års faengsel og en høj bødestraf.
Nypuritanismens kulde er kommet som en isnende tid i 2019. Den plager os med sin glaedesløse fordaervelse. Den giver forsmåede kvinder en slem destruktiv magt til at plage maend med. For sådan og sådan og sådan er nedrigt og kraenkende. Vi taler ikke om kriminel voldtaegt, som begås af afstumpede mandstyper, som i magtsyge smadrer en kvinde, ofte en, som er ham fremmed. Det er der lovgivning og straf imod i hele verden.
Men en gammel 68’er som mig må spørge, hvor samfundets seksuelle frisind er blevet af? For min generation har jo haft så megen glaede af det erotiske letsind i vores ungdom. Dengang var erotik og sex en faelles leg, et livsbegaer, glaede, liflighed, skyldfrit og uhøjtideligt.
Dyre ord om kaerlighed var ikke en nødvendig adgangsbillet til sex. Den fysiske forskel mellem kønnene var pirrende som forårsvinden. Endelig blev seksualitet sat fri efter årtusinder i traengsler. Hvorfor vil man så af med den igen?
Jeg kender et aegteskab, hvor kvinden tyranniserer manden så skraekkeligt. Nu har hun fundet på, at de kun må have sex om onsdagen, hvor de skal skiftes til at bestemme, hvordan samlejet skal foregå. Søger han hende i sengen på andre ugedage, er det uden samtykke og altså voldtaegt, som hun vil melde til politiet, hvis han ikke makker ret.
Resultat? Der er ingen sex mere i deres bolig, og en rar mand er blevet åndeligt kastreret i ligerettens grå tåger.´Hvorfor har ånden imellem kønnene forandret sig så skraekkeligt i 2019?
Ord som han og hun, piger og drenge betragtes oftere og oftere som kraenkende og bør udgå af sproget. Snart må folk vel kun kaldes ved deres cpr-nummer: ”Hallo du der, nummer 213382-8974, kom lige herhen.” Sådan som diktatoren Pol Pot i De Røde Khmerer, det tidligere cambodjanske kommunistparti, forsøgte at tage personnavne fra folket og erstatte deres navne med tal. For den retfaerdige ligerets skyld.
Jeg overvaeldes af et langt livs minder.
At minoritetsgrupper stiller stigende krav, hvis de får lov, det er intet nyt. Jeg husker i triste glimt de lesbiske i rødstrømpebevaegelsen i 1970’erne, hvor for mange af dem i en forståelig frihedsrus blev så aggressive, påtraengende og mandschauvinistiske over for os andre, at de måtte udskilles og danne deres egen gruppe inden for bevaegelsen.
Jeg husker intimiderende stemmer, som pressede sig på: ”Hvordan kan du vide, at du ikke kan lide sex med en kvinde, når du aldrig har prøvet det.” Og mit svar: ”Ellers tak. Jeg vil heller aldrig prøve at stikke en dolk i maven på nogen for at se, om det er sjovt.”
Også i dag søger minoriteterne mere og mere magt med egoistiske krav til omverdenen, som nu for tiden de tvekønnede, som før i folkemunde hed tvetullerne, men i nysprog skal kaldes nonbinaere.
Seksuelt frisind? Da jeg var purung, hed det sig, at unge piger ingen seksualdrift havde, før den blev vakt af manden. ”Saet hegn om dine døtre,” hed det.
Dengang i 1960 havde et skoleblad bedt mig anmelde en svensk seksualbog, der anbefalede seksuel afholdenhed før aegteskabet og kolde styrtebade til unge maend.
En af mine veninder havde lige fået en ulovlig abort, det var rystende. Det var i al hemmelighed op ad en ussel bagtrappe til en sygeplejerskes lejlighed og op at ligge på et spisebord med spredte ben. Indgrebet blev foretaget med strikkepinde, gik galt og førte til blodstyrtninger.
”Babu, babu,” skingrede en ambulance i de tider.
På hospitalet ved min feberhede venindes seng troppede politiet op: ”Hvem har gjort det? Vi skal have navn og adresse, kom så!”
Senere kunne min veninde aldrig få børn til sin store sorg.
I min boganmeldelse dengang skrev jeg, at når unge piger på 14 år var gamle nok til at bekraefte deres tro på Gud ved konfirmationen, så var de også gamle nok til at kunne beskytte sig imod uønsket graviditet med et pessar, men det kunne ingen piger under 18 år købe uden foraeldrenes tilladelse. Der fandtes ingen anden rigtig praevention til kvinder.
Bagefter blev jeg interviewet til tv, som dengang kun var Danmarks Radio og sendte i sort-hvid. Nu rullede en saedelighedsfejde hen over landet med et stormvejrs heftighed, det var for og imod. I to år rejste jeg rundt og holdt foredrag i stuvende fulde foredragssale. Jeg husker i Hvidovre, hvor en midaldrende kone rejste sig op, skaeldte ud og praesenterede sig som ”fru Bjarne Nielsen”. Og jeg svarede: ”Det kan du umuligt hedde, Bjarne er en mands navn.”
I alle foredragssale sad de fleste kvinder dengang og strikkede, selv unge piger på baenkeraekker i skolernes gymnastiksale.
Men kvindebevaegelsen gik fremad på 1.000 ben ad tunge veje. I et glimt husker jeg, at da min mor,
Elin Appel, blev valgt til Folketinget for Venstre i 1945, udbrød davaerende partiformand Knud Kristensen: ”En kvinde til? Vi har en i forvejen!”
Kvinders frihedstrang møder altid modstand, også hos ungdomsoprørets unge maend, som dengang talstaerkt og aggressivt forsøgte at erobre vores første rødstrømpemøde i København i 1970.
En langhåret fyr fra VS med pandebånd og en indisk frakke, som lugtede af ged, råbte: ”Vi skal nok bestemme, hvordan vi skal befri jer!” Fyrene måtte smides ud.
I 1973 lykkedes det os at få indført fri abort ved lov. Nu kunne den seksuelle frihed flyve frit omkring. Forudsaetningerne var der. For i 1967 blev den litteraere porno og siden billedpornoen frigivet. P-pillen og spiralen kom. Årtusinders angst for uønsket graviditet forsvandt. Desuden var tiden uden farlige kønssygdomme. The Beatles bragte musikken. Vi ville have vaeret en maerkelig ung generation, hvis vi ikke havde brugt og nydt den nye seksuelle frihed.
En tidsånd kan åbenbart ikke baere frisindet ret laenge ad gangen.
Så kom modgiften. Nypuritanismen er eksploderet så hurtigt og uventet som et bombenedslag i fredstid, det har spraengt døre ind til kraenkelsens hus med mug og skimmel.
Ud vaelter en skikkelse som Enhedslistens Nina Hedeager
Olsen, som trods et betroet job som teknik- og miljøborgmester i København spraenger alle rammer for haederlig og trovaerdig opførsel. Sagens mange slibrige og griske økonomiske aspekter er så kendte, at de ikke behøver en gentagelse.
Godt, at fortidens kvinder, som med store omkostninger banede vejen for kvinder ind i politik, ikke hører om Olsens mangel på omtanke for det embede, hun er blevet betroet.
Jamen i 1960’erne, hvis fire drukkammerater lå i samme seng en nat, var Olsen aldrig kommet igennem med at kalde et lille fuldemandsbolleri, som ikke gjaldt hende selv, for voldtaegt.
Nu politianmeldte Olsen den 30årige mand, som indimellem har vaeret hendes egen sexpartner. Jaloux? Byrettens dom på et år samt store bøder har manden appelleret til landsretten.
En tidsånd kan åbenbart ikke baere frisindet ret laenge ad gangen.
Mange mennesker er åbenbart for skrøbelige til en strukturløs frihed, men finder det til gengaeld interessant at bruge deres magt til at knaekke andres frihed.