Fra offentlig til privat: Mistillid og rå tone fik tre

Et flertal af offentlige ledere overvejer at skifte job. Tre ledere, der selv er trådt ud af det offentlige, forklarer her hvorfor.

Først siger Karin Momme nej tak til at blive fotograferet til denne artikel.

Men så sover hun på det og vender tilbage dagen efter.

»Jeg kom til at taenke over, at det var et levn fra mine år som offentlig leder. Det med ikke at ville traede frem. Og det vil jeg jo egentlig gerne prøve at gøre mig fri af,« siger hun, da hun ringer.

Karin Momme er i dag teamleder i Novo Nordisk med ansvar for rekrutteringspartnerne i virksomhedens danske forretningsenheder.

Anledningen til interviewet med hende er dog ikke hendes nuvaerende job, men hendes skifte fra en mangeårig karriere som leder i det offentlige, senest som stabschef i Greve Kommune med ansvar for hr, digitalisering og it.

»Da jeg i sin tid kom til det offentlige, havde jeg et ønske om at opleve en større mening med det hele. Men i virkeligheden oplevede jeg i stigende grad, at måden, man arbejdede på, gav mindre og mindre mening,« siger hun.

Vi har talt sammen, fordi hun ikke er den eneste, der tilsyneladende oplever frustration ved jobbet som chef i det offentlige.

En undersøgelse blandt 845 offentlige chefer, som er organiseret i Djøf, viser, at 62 pct. mener, at det er sandsynligt, at de vil finde et andet job inden for to år.

Det er flere end deres kolleger i det private ifølge de seneste undersøgelser fra blandt andet Lederne.

Selv om undersøgelsen ikke viser, at de offentlige chefer, som gerne vil søge videre, også gerne vil over i det private, så er tallene stadig alarmerende, mener man i Djøf.

»Der kan ofte vaere behov for at taenke nyt, og der er ikke plads til, at man gror fast. Men jeg mener, det er et problem, og at det kan have store konsekvenser, hvis svingdøren kører for hurtigt. Det går simpelthen ud over forståelsen for opgaverne og de borgere, der er i spil,« siger

Hanne Fugl Eskjaer, formand for Offentlige Chefer i Djøf.

Hun bliver bakket op af forsker Caroline Howard Grøn, der er lektor, ph.d. fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Stor omsaetning koster

»Vi ved, at det kan have fordele og ulemper at have høj omsaetning på chefgangen. Ser vi stor omsaetning, koster det ganske simpelt, fordi det altid tager noget tid at saette sig ind i et nyt job og blive effektiv,« siger hun.

Undersøgelsen fra Djøf indikerer tydeligt, at ledere, der oplever et lille råderum, også er mere interesserede i at skifte job.

Det giver god mening, lyder det fra Caroline Howard Grøn. Hun peger på Ledelseskommissionens arbejde, der viser, at ledere motiveres af at kunne gøre en forskel for borgerne og af at lede deres medarbejdere.

Men i stedet oplever mange ifølge Djøfs kortlaegning, at de bruger tid på at lede opad – i det politiske system og embedsverdenen.

Det genkender flere tidligere offentlige chefer, som Jyllands-Posten har talt med. Heriblandt Karin Momme.

»Det betyder, at man er i et rum, hvor alt er til forhandling og genforhandling, og hvor det er svaert at måle et tydeligt resultat,« siger hun.

Hjalte Aaberg har en lang karriere i det offentlige bag sig. Senest som regionsdirektør i Region Hovedstaden fra 2013 til udgangen af 2018.

Han mener, at ledere i den offentlige sektor bliver skraemt vaek af en øget mistillid og et forøget fokus på at undgå dårlige sager i pressen.

»Sager kommer til at fylde rigtig meget i medierne og på sociale medier. Og behovet for at bevare kontrollen fra embedsverdenen og politisk hold resulterer ofte i mikrostyring og reaktivt lederskab, hvor man bruger en masse tid på at slukke ildebrande i stedet for at bruge tid på kerneopgaven,« siger han.

I dag driver Hjalte Aaberg sit eget konsulentfirma, men som regionsdirektør var han ofte under beskydning.

Saerligt i forbindelse med det staerkt omstridte it-system Sundhedsplatformen, hvis fejl og mangler han er