Flere udlaendinge kommer til Japan, og de vil bo i byen

Japans befolkning aeldes og skrumper. Nu vil man stoppe affolkningen ved at åbne for 340.000 immigranter inden for de naeste fem år.

Der har aldrig boet så mange udlaendinge i Japan som nu, og antallet er steget med 3,6 pct. inden for det seneste år.

Japan bliver normalt betragtet som et homogent samfund uden alt for mange fremmede til at forstyrre billedet. Det er en antagelse, der bygger på, at de to største grupper af udlaendinge er kinesere og koreanere, som set med vestlige øjne nemt kan forveksles med japanere.

Faktum er, at der bor 2.830.000 udlaendinge i Japan svarende til 2,2 pct. af befolkningen. Trods et til tider anstrengt politisk forhold til Kina er der over en halv mio. kinesere med permanent ophold i Japan og omkring en kvart mio. sydkoreanere.

Det er friske tal fra udgangen af juni offentliggjort i sidste uge. De er interessante, fordi Japan som det første større industrialiserede samfund er trådt ind i en demografisk fase med en faldende størrelse af befolkningen, der samtidig bliver aeldre og aeldre. De gamle lever laengere, og de unge får faerre børn.

Sidste år forlod 1,3 mio. japanere denne verden, men der blev for første gang i nationens moderne historie født under 1 mio. børn. Fertilitetsraten siver ned mod 1,3, og lige nu bliver afstanden mellem fødsler og dødsfald bare større og større. Befolkningstallet rasler ned, og flere industrier mangler varme haender til at holde produktion og samfund kørende.

I mange år håbede man på, at udfordringen kunne løses gennem teknologiske fremskridt. Men sidste år nåede regeringen til den erkendelse, at det ikke er nok. Der er brug for nye borgere i form af immigranter i samfundets nedre regioner.

Derfor har man for første gang i nationens historie etableret et projekt for en kunstig befolkningstilvaekst gennem immigration. Ganske vist i japansk stil, hvilket vil sige i nogle stramme kasser plus en hel del bureaukrati. Men under alle omstaendigheder et nybrud og et eksperiment, som følges taet i de mange andre samfund, som møder en tilsvarende udfordring lige om lidt.

De andre østasiatiske samfund står på spring til at følge efter. I

Sydkorea er kurven formentlig også knaekket. Fertilitetsraten er under en, og allerede nu bliver der faerre sydkoreanere. I Kina bliver arbejdsstyrken mindre, samtidig med at befolkningens gennemsnitsalder stiger. Lidt laengere ude venter andre folkerige samfund som Indien og Brasilien – og visse områder af Europa.

Problemstillingen blev i sommer for første gang sat på OECD’s og G7’s dagsorden. De knaekkede kurver skaber en disruption, som ingen rigtigt ved, hvad man skal stille op med, fordi ingen rigtigt ved, hvordan det vil ramme et samfund i fredstid. Derfor følges Japan så nøje og ikke mindst eksperimentet med en bevidst import af arbejdskraft på felter, hvor man forudser et akut behov.

Et nyt lovkompleks trådte i kraft i april. Sigtet er at kanalisere 340.000 arbejdere ind i 14 udvalgte industrier inden for de naeste fem år. Der blev indført helt nye visumkategorier, der daekker nye områder. ”Specificeret faglaert arbejder” er en af dem. Den omfatter bl.a. plejere, tjenere, byggeri og landbrug. Som den største kategori forventes ansaettelse af 60.000 plejere inden for de naeste fem år og 53.000 tjenere og servitricer.

Ellers foregår immigrationen på højtuddannede områder som ingeniører eller specialister ofte med en international reference som f.eks. engelsklaerer.

Et andet sigte med loven var at skabe liv på landet. Men mens det stigende antal udlaendinge kan tolkes som en succes, er det ikke lykkedes at få opfyldt det formål. Håbet var, at man kunne skabe et modspil til vandringen fra land til by.

Det nationale immigrationsbureau konkluderer imidlertid, at det ligesom i resten af verden er storbyerne, der traekker. Af mange grunde. Højere lønninger er en af dem. Mange landsmaend samlet i et område er en anden.

»En af regeringens signaturpolitikker i kampagnen for at revitalisere affolkede regioner er at forsøge at balancere immigrationen. Men trods alle anstrengelser har immigrantarbejderne stadig en tendens til at blive tiltrukket af Japans storbyer,« hedder det mistrøstigt i en erklaering fra immigrationsbureauet.

Heller ikke immigranterne vil bo i de delvist affolkede japanske landområder. En af de tidlige japanske erfaringer er, at hvis de nye udenlandske tilflyttere skal lokkes ud i udkanten, er det nødvendigt med konkrete initiativer som bedre løn, billigere bolig eller andre lokkende tilbud.

De andre østasiatiske samfund står på spring til at følge efter.