Letbane løser midlertidigt problemer med frost
Det anlaeg, som skulle hjaelpe mod frostproblemer på letbanen, kan først leveres til januar. Der arbejdes derfor på en manuel løsning.
Endnu en vinter naermer sig, og for letbanen betyder de faldende temperaturer begyndelsen på, hvad der kunne ligne en ny tradition. Efterårets første nattefrost bød nemlig endnu en gang på driftsforstyrrelser for Aarhus Letbane, som tirsdag morgen måtte aflyse samtlige afgange mellem Aarhus og Grenaa.
»Vi kører iskørsel i nat på nogle specifikke straekninger. Det vil sige, at vi kører mellem Ryomgård og Grenaa i stedet for at køre hele vejen ind til Aarhus, hvor vi ikke har haft nogen problemer,« siger Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane.
6
Med iskørsel henviser han til, at letbanen i løbet af natten lader en vogn køre på straekningen uden passagerer. Kørslen kan vaere med til at forhindre, at der kommer så meget frost på køreledningerne, at letbanetogene ikke kan få strømtilførsel nok til at køre.
Iskørsel ikke permanent
I løbet af naetterne sidste vinter igangsatte letbanen også iskørsel på hele letbanestraekningen. Men iskørslen er ikke en permanent løsning.
»Oplevelsen var, at iskørslen ikke gav den fornødne effekt sidste år. Og derfor satte vi et projekt i gang for at finde ud af, hvad man så kan gøre,« siger Michael Borre.
Da letbanen endnu er den eneste i Danmark, var der ikke meget hjaelp at hente indenlands, og Aarhus Letbane så derfor mod Bergen, hvor man har løst frostproblemet ved om natten at smøre glykol på køreledningerne. Glykol forhindrer, at der ikke kan dannes frost på ledningerne.
»Der er desvaerre lang leverancetid på anlaegget (til glykol, red.), hvilket vil sige, at vi først får leveret det til januar,« siger Michael Borre.
Ny midlertidig løsning
På grund af den lange leveringstid, og at natten til tirsdag formentlig ikke bliver den eneste med nattefrost inden januar, har Aarhus Letbane sat sin entreprenør til at arbejde på en løsning, hvor glykol kan påføres manuelt.
»Det vil blive noget med en unimog og nogle sporspaerringer, og det bliver selvfølgelig noget dyrere end med den maskine, vi har bestilt hjem,« siger Michael Borre, som håber, at løsningen kan testes i løbet af denne uge.
»Det er jo ikke sikkert, det bliver den endelige løsning. Vi har lige brugt et par millioner kroner på maskinen, så vi skal jo ikke ud at bruge flere hundrede tusind på noget midlertidigt. Men det er jo en fin investering at lave noget midlertidigt, for det vigtigste er jo at holde togene i gang,« siger han.