Bente Iversen sover hos sin syge bror i frygt for mangelfuld overvågning

Siden 2017 har Nygårdsvej Boform i Højbjerg for voksne med svaere handicap haft fem forskellige ledere. En pårørende forklarer, at hun har overtaget meget af sygeplejen og efterlyser en paedagogisk retning.

De seneste mange år har den 67-årige Ejnar Skov vaeret plaget af nogle kraftige lungebetaendelser. Ikke sådan nogle som hos de fleste giver feber, hoste og slim i en uge eller to, men sådan nogle, hvor han jaevnligt skal have suget sekret fra munden for at kunne traekke vejret, have penicillinbehandlinger og er i fare for at dø.

Det har skaerpet de problemer, som Bente Iversen oplever på Nygårdsvej Boform i Højbjerg, hvor hendes multihandicappede storebror, Ejnar Skov, bor.

»Det har virkelig vaeret en kamp. Jeg har enkelte gange overnattet hos min bror, fordi jeg var utryg ved, at han skulle ligge alene, når han har vaeret alvorligt syg. Der er kun en eller to nattevagter i huset, og den eneste overvågning er en babyalarm over min brors seng,« siger hun.

Vask, mad, i seng

Ejnar Skovs hoved falder langsomt ned mod den højre skulder. Han er spaendt fast i en kørestol, og en fletkurv med dimser, som han godt kan lide at sortere, er stillet foran ham. Ejnar Skov har en god dag og er taet på at falde i søvn, mens Bente Iversen fortaeller om udviklingen på Nygårdsvej Boform, der i dag har 21 beboere og har vaeret Ejnar Skovs hjem i 26 år, siden bostedet blev indviet i juli 1993.

I begyndelsen var der virkelig liv, forklarer Bente Iversen. Medarbejdere og beboere hyggede og udviklede sig sammen, og der var overskud til paedagogisk arbejde, som kunne vaere så simpelt, som at Ejnar Skov hjalp med at skraelle kartofler.

»Men isaer de seneste tre år er det, som om sparekniven virkelig har ramt, og det kan virkelig maerkes på beboernes og personalets trivsel. Der bliver sjaeldent sat gang i aktiviteter, og personalet har ingen tid til at udføre paedagogiske opgaver. I dag handler det meget om at udføre basale behov. Beboerne skal op, de skal vaskes, der skal sørges for mad, og beboerne skal i seng igen,« siger hun.

En tilfaeldig tv-kanal

Ejnar Skov blev født med en hjerneskade i 1952 på Grønland, fordi hans mor, uvidende om sin graviditet, fik røntgenstråler i forbindelse med en tuberkulosesygdom. Da det ikke var muligt at behandle Ejnar Skovs epilepsianfald på Grønland, blev han sendt til Danmark, og familien fulgte med. I 19591960 blev Ejnar Skovs to søstre født, og ifølge Bente Iversen har familien altid vaeret meget taet.

Først som 40-årig flyttede Ejnar Skov hjemmefra og ind på Nygårdsvej Boform. Dengang var han meget social, hjalp med at daekke bord, deltog i de mange aktiviteter på stedet og kørte andre beboere rundt i kørestol.

I dag sker der ikke meget i beboernes hverdag, siger Bente Iversen. De bruger et par formiddagstimer på at synge og spille musik i aktivitetshuset. Men ellers bliver beboerne ofte kørt ind i bostedets dagligstue, hvor der bliver taendt for en tilfaeldig kanal på tv’et.

»Det er ikke, fordi personalet ikke vil. Medarbejderne er supergode, også de ufaglaerte. Men der er blevet skåret ned på personale, og man har taget ufaglaert personale ind. Det kan vaere et problem, i forhold til hvor tunge problemer beboerne har. Der er nødt til at komme kompetencer og flere medarbejdere ind i huset, for at personalet kan udføre det arbejde, de skal,« siger Bente Iversen, der mener, at stedet lider under fravaeret af en fast paedagogisk linje:

»Det er et ledelsesmaessigt ansvar. Men jeg tror, det er svaert at skabe en linje, fordi der ikke har vaeret en fast ledelse, som over laengere tid har formået at implementere tingene.«

Mest sondemad

En opgørelse foretaget af Aarhus Kommune for JP Aarhus over ledelsesskift på kommunens 34 bosteder for voksne med handicap viser, at over halvdelen har oplevet to eller flere ledelsesskift fra begyndelsen af 2017 til og med august 2019. Nygårdsvej Boform har en traels rekord med fem forskellige ledere i perioden.

Den manglende paedagogiske linje har ifølge Bente Iversen bl.a. betydet, at pårørende, kontaktpersoner og

ledelsen ikke laengere holder årlige paedagogiske udviklingssamtaler om Ejnar Skov. Den seneste foregik i 2016.

»Under samtalerne lagde vi planer for, hvad der skulle ske for Ejner. Måske var han blevet dårligere på nogle punkter, som kraevede mere fokus fra personalet, eller måske skulle man arbejde med, at han skulle blive ved med at spise for at opretholde den funktion. I dag får han hovedsageligt sondemad,« siger hun, der langsomt har overtaget en stor del af den sygeplejefaglige indsats for Ejner Skov.

»Jeg har forklaret ufaglaert personale, hvordan tingene skulle gøres,« siger hun og hiver et haefte frem fra en hylde, som hun selv har skrevet og printet, »den her mappe beskriver, hvornår Ejnar skal suges for sekret, og hvordan

Jeg har henvendt mig til pressen, fordi hvis der ikke er nogle, der begynder at reagere på, hvad vi ser og oplever omkring vores pårørende på Nygårdsvej, sker der ingen ting. Bente Iversen, søster til Ejnar Skov, der er handicappet og har boet på Nygårdsvej Boform i 26 år