Børne- og ungebyråd ønsker bedre seksualundervisning
De aarhusianske folkeskoleelever skal have bedre seksualundervisning, foreslår Børne- og ungebyrådet. Byrådspartier anerkender udfordringen, men vil finde en anden model.
Sexundervisningen på Aarhus-skolerne skal gøres bedre. Punktet har vaeret en naesten fast bestanddel af forslagene fra de seneste Børneog ungebyråd i Aarhus Kommune, og onsdag skal Aarhus Byråd se på forslaget igen.
Denne gang har Børne- og ungebyrådet stillet forslag om, at Aarhus Kommune bl.a. opretter en digital portal med undervisningsmaterialer til brug i seksualundervisningen i den lokale folkeskole. Men kun et af forslagene, som omhandler et »taettere samarbejde mellem kerneaktører og Børne- og ungebyrådet for at sikre, at seksualundervisningen følger med tiden«, ser ud til at blive realiseret i denne omgang.
»En digital portal om seksualundervisning er ikke en kommunal opgave. Der er et behov for bedre undervisningsmateriale, men som udgangspunkt er det en statslig opgave. Det er kommunen ikke den bedste til at udvikle,« siger børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF), som understreger, at der heller ikke er afsat penge til forslaget i det budgetforlig, som et flertal af byrådet blev enigt om i september.
Men Metoo-debatten og sociale kraenkelser på digitale platforme kraever, at emnerne saettes på dagsordenen, påpeger rådmanden, der laegger op til, at byrådet siger ja til Børne- og ungebyrådets forslag om at oprette en følgegruppe. Gruppen skal årligt diskutere seksualundervisningen i Aarhus og se på lokale data og muligheder angående seksualundervisning.
»Der er et åbenlyst ønske og behov for viden til de unge. Et taettere samarbejde mellem kerneaktører og Børneog ungebyrådet kan vi lave inden for det eksisterende budget, og det vil jeg gerne komme i mål med,« siger Thomas Medom.
Afventer udmøntning
Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune diskuterede i juni i år sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen. Naestformanden i udvalget,
Anders Winnerskjold (S), understreger, at Socialdemokratiet i Aarhus Byråd gerne vil adressere problematikken tydeligere sammen med de unge. Socialdemokratiet vil bruge midler fra en pulje om sundhedsfremme fra det seneste budgetforlig til området.
»Forligspartierne blev bl.a. enige om at mindske den psykiske sårbarhed isaer blandt unge og herunder at saette fokus på digital dannelse og seksuel sundhed. Derfor foreslår vi, at vi prioriterer nogle af pengene fra den pulje til denne sag. Vi ser en stigning i antallet af unge, som ikke er tilfredse med deres egen krop. Det er en problematik, som fylder enormt meget. Det skal det ikke, når man er ung,« siger han.
Ifølge budgetforliget skal puljen til sundhedsfremme udmøntes via en indstilling fra direktørgruppen i Aarhus Kommune. Den indstilling er stadig undervejs, oplyser Anders Winnerskjold.
Eleverne i folkeskolen har obligatorisk seksualundervisning fra 0. til 9. klassetrin med laeringsmål, der er defineret efter børnenes alder. Ifølge forslaget fra det lokale Børne- og ungebyråd taler mange børn og unge ikke om seksualitet med deres foraeldre, og derfor er det ifølge de unge politikere vigtigt, at der skabes et rum i seksualundervisningen på skolerne, hvor unge kan blive oplyst, reflektere og stille spørgsmål sammen med en kvalificeret voksen.
»Graenserne for, hvad der skal undervises i i seksualundervisningen, bliver hele tiden udvidet. Der er kommet et tiltraengt fokus på kønsidentitet, samtykke og digital dannelse i seksualundervisningen,« skriver Børne- og ungebyrådet i forslaget.