Aarhus Kommune overhørte advarsler om rutebilstation
Aarhus Kommune fik allerede i 2010 anbefalinger om at renovere det kollapstruede betondaek ved Aarhus Rutebilstation. Men kommunen fulgte ikke op.
Allerede i 2010 pegede bygningseksperter på, at der var brug for udbedringer af betondaekket over p-kaelderen ved Aarhus Rutebilstation. Men Aarhus Kommune overhørte anbefalingerne. Det oplyser Katharina Nyborg, ØSTJYLLAND, side 6-7
chef for Ejendomme hos Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der ejer rutebilstationen.
»Vi burde have reageret på den rapport, som Rambøll lavede i 2010. Jeg kan se nu, at der er nogle udbedringsforslag i rapporten. Der blev også foreslået, at man lavede supplerende undersøgelser. Jeg kan ikke af sagsbehandlingen se, hvorfor man ikke reagerede. Det skal vi dykke mere ned i nu,« siger Katharina Nyborg, der oplyser, at p-kaelderen under rutebilstationen siden 2010 er blevet besigtiget løbende, men ikke af ingeniører med ekspertise på området.
I rapporten fra rådgivningsvirksomheden Rambøll i 2010 blev det slået fast, at der var skader på taget i p-kaelderen, som ligger under rutebilstationen. Natten til onsdag spaerrede Aarhus Kommune området af, da risikoen for et kollaps af betondaekket ikke kan udelukkes.
Ango Winther (S), naestformand i teknisk udvalg i Aarhus Kommune, vil tage sagen op med Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø:
»Hvis der lige pludselig er overhaengende fare for, at det hele falder sammen, og man ikke har fulgt op på det siden 2010, er det da et svigt i forvaltningen.«
Det er Keld Hvalsø (EL), formand for Teknisk udvalg, enig i.
»Når man ved, der er en risiko, skal der vaere et løbende tilsyn. Det kan vaere alvorligt,« siger formanden, der vil stille spørgsmål til forvaltningen og forventer at få en generel orientering om sagen og en beskrivelse af, hvordan der bliver lavet risikovurderinger.
Rådgivningsfirmaet Orbicon har netop lavet en ny risikovurdering, der konkluderer, at det ikke er forsvarligt at benytte arealerne, hverken over eller under betondaekket på grund af risikoen for kollaps. Derfor gav kommunen tirsdag aften et påbud til trafikselskabet Midttrafik om omgående at rømme store dele af rutebilstationen.
Teknikrådmand Bünyamin Simsek ønskede onsdag ikke at kommentere sagen.
AARHUS, side 10