Laksen bed på i naboens have - nu når oversvømmelser helt til Christiansborg

Vandet fra de store åer presser lodsejerne mange steder i Jylland. Politikere og eksperter kraever handling. I Bjerringbro fangede en mand en fisk i naboens have.

»Jeg kan også lige fortaelle dig noget positivt. Jeg fangede en laks i naboens have på 85 cm. Den vejede 5,5 kg,« siger Johannes Ditlefsen fra Bjerringbro med et grin.

Ellers er der for mange lodsejere langs Danmarks største vandløb, Gudenå, ikke meget at grine af i disse dage. De har måttet se vandet stige og stige i en for årstiden så usaedvanlig grad, at marker, haver, stier og veje står under vand. Også langs Storå i Vestjylland og flere steder langs åerne omkring Vejle har situationen vaeret kritisk.

Trods fisk på krogen efterlyser både Johannes Ditlefsen, lokalpolitikere, landspolitikere og én af landets førende eksperter i vandløb nu handling. For oversvømmelserne er blot en forsmag på, hvad der i fremtiden venter lodsejerne taet på åerne.

»Samfundet er medskyldig i, at åerne går over deres bredder. Derfor er miljøministeren nødt til at forholde sig til det,« siger folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen, der er valgt for Venstre i Midtjylland og bor taet på Gudenå.

Han mener bl.a., at loven omkring beredskabet skal justeres, fordi lodsejere, der bliver ramt af oversvømmelser for tiden, ikke har ret til hjaelp fra beredskabet. Samtidig vil han have set på hele forsikringsdelen, så der kan komme hjaelp til de nødstedte. Endelig har han stillet en raekke spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin og efterlyst, at de berørte kommuner skrider til handling, skaerer grøde samt fjerner aflejringer, når vandløb går over deres bredder.

Fremtiden er her allerede

Allerede i august, da vandet fra Gudenå også oversvømmede Johannes Ditlefsens grund, forudså én af landets førende eksperter i vandløb, Morten Lauge Fejerskov, at meget mere er i vente. Og han fik ret.

»Fremtiden kommer, før man ved af det,« siger Morten Lauge Fejerskov.

Han er seniorspecialist i vandløb i ingeniørfirmaet Niras og har en ph.d. i vandløbsøkologi. Tidligere har han vaeret lektor i naturgeografi på Aalborg Universitet.

Det var regnvejret fredag og lørdag i sidste uge, der udløste de mange oversvømmelser, der blev forvaerret af, at det i forvejen har regnet meget i efteråret, og at grundvandet står højt.

Således måtte politiet bl.a. spaerre Sørkelvej ved Sminge øst for Silkeborg på grund af oversvømmelser fra Gjern Å. Ved Svostrup Kro lidt nordøst for Silkeborg kører pumperne på højtryk, og der er blevet opsat vandspaerrer. Men det er ikke lykkedes at holde vandet helt vaek fra den historiske kro.

I Holstebro er det kun lige lykkedes at undgå, at midtbyen er blevet oversvømmet af vandmasserne fra Storå.

»Det var ved at gå galt – og vi står på en top 10 liste over de mest udfordrede områder i Danmark,« siger byens borgmester H.C. Østerby (S).

Kommunen er i fuld gang med at bygge en daemning, der skal forhindre, at bymidten bliver sat under vand, som det senest skete i 2015, men en indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening har ifølge borgmesteren stoppet projektet – formentlig i halvandet til to år.

»Derfor skal der ikke komme ret meget mere vand, så ryger vi i problemer igen,« konstaterer borgmesteren, der ikke mener, at det er grødeskaering eller en dybere å, der er brug for. Den planlagte daemning, vil derimod kunne bruges til at saette et stort område under vand, så vandet fra Storå ikke ender inde midt i Holstebro.

Problemerne omkring Gudenå er en udvikling, der har vaeret undervejs i nogle år. Det er en kombination af mere regn på usaedvanlige tidspunkter, en anderledes vedligeholdelse af vandløbene samt invasion af den lille, invasive art vandremuslingen, der har formeret sig i stort antal. Den har filtreret vandet, så det er blevet helt klart, hvilket har givet planterne optimale betingelser for vaekst. Flere bundplanter betyder langsommere gennemløb i åen.

Mere vand på vej

Konsekvensen er ifølge Morten Lauge Fejerskov, at vandstanden i Silkeborg Langsø på 10 år er steget med ca. en meter. Situationen bliver sandsynligvis vaerre i fremtiden, for der vil falde mere vand på ”de forkerte tidspunkter” i skybrudssituationer om sommeren, hvor gennemstrømningen møder mest modstand.

Tidligere var det normalt, at vandet stod højest i søer og vandløb om foråret, når sneen smeltede. Men de senere år er nedbøren faldet mere uforudsigeligt og på tidspunkter, hvor der normalt ikke falder så meget nedbør.

»Der er ikke andet at gøre end at finde ud af, om det er muligt at lave en helhedsplan for f.eks. Gudenå, der kan føre til, at man holder vand tilbage i de små vandløb ved at lave vådområder, der kan opsuge vandet, så det langsommere bliver ledt ud i de store vandløb.«

Og hvis det ikke kan det?

»Så må man kigge på de områder, der bliver oversvømmet. Der kan daemninger og pumpedigelaug vaere en løsning – men en unaturlig løsning. En anden er at kigge på, om berørte ejendomme ligger uheldigt, og om de berørte lodsejere måske kan få en kompensation for at flytte.«

Vandet er endnu ikke nået op til Johannes Ditlefsens hus ved åbredden.

Naboens baenk nede ved åen har vaeret helt vaek – og en anden baenk på hans egen grund er daekket op over saedet. Vandet skal dog stadig stige måske omkring en halv meter, før det rammer hans hus. Ovre på kommunens sportsplads ligger der også en stor sø, fortaeller Johannes Ditlefsen. Han efterlyser politisk enighed om handling.

»Det er jo gået galt. Vores å er nogle steder blevet syv-otte meter bredere, vores gamle traeer langs åen er gået ud, og buskene er vaek. Det er jo fordi, de drukner.«

Men hvad vil du sige til politikerne?

»Jeg har haft fat i ørerne af dem mange gange. Sagt, at de skal oprense åen ordentligt og pleje vores største vandløb. Det har de ikke gjort.«

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin, men den socialdemokratiske miljøordfører, Mette Gjerskov, er enig i, at der skal ske noget:

»Det er et samfundsproblem, som samfundet er nødt til at forholde sig til, når åerne løber over deres bredder. Derfor laver regeringen en klimalov. Og når den er på plads, skal der laves en klimahandlingsplan, der skal fortaelle, hvordan man skal håndtere klimaforandringerne,« siger Mette Gjerskov, der fortaeller, at emnet i høj grad har nået Folketinget.

Det er jo gået galt. Vores å er nogle steder blevet syvotte meter bredere, vores gamle traeer langs åen er gået ud, og buskene er vaek. Johannes Ditlefsen, lodsejer, Bjerringbro