Dyb splittelse om rigsret mod Trump

Demokraterne gør nu klar til offentlige høringer, der ventes at munde ud i en rigsretssag mod Donald Trump i det nye år, men Republikanerne har slået kreds om den traengte praesident.

Larmen var øredøvende i salen i Repraesentanternes Hus torsdag i minutterne inden, at udfaldet af afstemningen om resolution nr. 660 stod klart.

Naesten alle kammerets 435 medlemmer var til stede, og der blev snakket højrøstet på kryds og tvaers i salen, mens man fra det taetpakkede pressegalleri på balkonen holdt skarpt øje med, om nogle af medlemmerne havde brudt med partilinjen.

Kl. 11.29 stod det så klart, at Repraesentanternes Hus for kun fjerde gang i amerikansk parlamentarisk historie officielt havde sat kurs mod en rigsretssag mod en siddende praesident.

»Hvad angår denne resolution, var der 232 for og 196 imod. Resolutionen er vedtaget,« lød det fra podiet.

Dermed var en afstemning med meget få fortilfaelde afgjort.

Den vedtagne resolution udstikker de formelle rammer for den forundersøgelse, der ventes at munde ud i en rigsretssag mod praesident Donald Trump.

Vedtagelsen åbner i praksis for en stribe offentlige høringer i Repraesentanternes Hus, inden kammeret – formentlig på denne side af jul – beslutter, om der skal rejses tiltale mod Trump.

Sidste gang, Repraesentanternes Hus kom så langt i forberedelserne af en rigsretssag, var i 1998, da den davaerende praesident, Bill Clinton, blev tiltalt og siden frikendt efter en rettergang i Senatet.

Begge parter havde da også rullet det tunge retoriske skyts ud i dagens anledning.

»Det, som står på spil i alt dette, er intet mindre end vores demokrati,« sagde Nancy Pelosi, den demokratiske formand for Repraesentanternes Hus, før afstemningen.

Republikanernes leder i kammeret, Kevin McCarthy, lagde heller ikke fingrene imellem. Demokraterne »misbruger deres beføjelser til at underminere det amerikanske demokrati,« sagde McCarthy.

Partidisciplinen vejede tilsyneladende tungere end argumenternes kraft: Kun to demokrater stemte nej til resolutionen og ikke en eneste republikaner krydsede partilinjen.

Det Hvide Hus var hurtigt ude at kommentere beslutningen.

»Nancy Pelosi og Demokraternes vanvittige besaettelse af den illegitime proces hen mod en rigsret skader ikke praesident Trump, den skader det amerikanske folk,« lød det i en udtalelse fra Trumps pressesekretaer, Stephanie Grisham.

»Den største heksejagt i amerikansk historie,« skrev Trump selv på Twitter.

En trist dag i Kongressen

Forundersøgelsen, der har involveret en raekke lukkede afhøringer af vidner, begyndte i Kongressen i september, men torsdag var første gang, Repraesentanternes Hus stemte om en resolution om spørgsmålet.

I timerne inden beslutningen var stemningen koncentreret, naesten højtidelig, i Kongressens imposante korridorer.

»Du ved, at det er en stor dag, når de tyske journalister er her,« lød en af kommentarerne i det taetpakkede pressegalleri.

I en pressekonference afholdt i et studie i Kongressens kaelder – et enormt netvaerk af gange komplet med egen mini-metro – lagde Nancy Pelosi inden afstemningen ansigtet i de alvorlige folder.

»Dette er en trist dag. Det er en trist dag, fordi ingen bliver medlemmer af Kongressen for at rejse rigsretssag mod en praesident,« sagde Pelosi foran mindst 20 tvkameraer.

»Vi holder os til fakta og til sandheden,« forsikrede Pelosi, der understregede, at torsdagens afstemning ikke afgør, om Repraesentanternes Hus rejser tiltale mod Trump.

»Beslutningen om at rejse tiltale er ikke truffet,« sagde hun.

Få venter dog, at det demokratiske flertal vil aendre kurs over de kommende uger, og det anses for overvejende sandsynligt, at sagen kommer for Senatet i det nye år.

Populaer og forhadt

Det er ikke hver dag, at man på Capitol Hill stemmer om et forslag, der kan munde ud i en rigsretssag mod en siddende praesident. Faktisk er det kun sket tre gange tidligere i historien: I 1868 mod praesident Andrew Johnson, i 1974 mod Richard Nixon og i 1998 mod Bill Clinton.

Ingen praesident er nogensinde blevet afsat efter en rigsretssag – Richard Nixon trak sig i august 1974, inden en sådan sag kom i gang –og indtil videre ser det ikke ud til, at Trump er i overhaengende fare for at blive den første. For afstemningen

torsdag viste, at Republikanerne fortsat står bag praesidenten, der er lige så populaer i sit eget parti, som han er forhadt blandt Demokraterne.

Meningsmålinger viser en stigende opbakning bag en rigsretssag blandt demokratiske og uafhaengige vaelgere, mens der kun er marginal bevaegelse blandt Republikanerne. Ifølge et gennemsnit af meningsmålingerne støtter cirka 48 pct. af amerikanerne under en eller anden form en rigsretssag mod Trump, mens ca. 44 pct. er imod, fremgår det af tal fra den politiske Fivethirtyeight.

Blandt demokratiske vaelgere bakker 84 pct. op, mens tallet blandt republikanere er bare 11 pct. I den vigtige uafhaengige vaelgergruppe støtter 46 pct. en rigsretssag.

Trumps tilhaengere peger nettjeneste på, at dele af det demokratiske parti har talt om en rigsretssag stort set fra det øjeblik, Trump satte fod i Det Ovale Kontor i januar 2017.

Belastende vidneudsagn

En raekke vidneudsagn afgivet bag lukkede døre de