Kammerat V.V. Putin klar til at affyre sit nye ”Satan 2”-missil

Navnet på den russiske praesident dukker op alle vegne i disse dage. Fra missilaffyringer fra ubåde til Syrien, Balkan, Afrika og Sydamerika. Vladimir Putins personlige KGB-profil viser, at han var en god kommunist.

Måske er det bare en tilfaeldighed, at de russiske myndigheder valgte at afklassificere Vladimir Putins KGB-profil netop nu, da praesidenten med stor strategisk autoritet spiller sine kort i en kaotisk verden.

»Kammerat V.V. Putin fortsaetter med at forbedre sit ideologiske og politiske niveau,« lyder det rosende i profilen, der også understreger den tidligere sovjetiske spions »moralske stabilitet« og hans »velfortjente autoritet«.

I de seneste måneder har Rusland med Putin i spidsen vist stor autoritet rundtom i verden, og ifølge den russiske avis Vedomosti gør den militaere stormagt klar til at afprøve sit nye langtraekkende missil.

Putin har tidligere pralet med, at det avancerede RS-28 Sarmat-missil er så hurtigt og intelligent, at det ikke kan stoppes af noget missilforsvar. Det skal afløse R-36missilet, som Nato gav kaelenavnet ”SS-18 Satan”-missilet. Det nye våben har derfor allerede i Vesten fået navnet ”Satan 2”.

”Satan 2” kan smadre Frankrig

Ifølge den britiske avis The Times citerer Vedomosti kilder taet på det russiske forsvarsministerium for, at prøveflyvninger af det nye missil vil begynde i januar. Fra en silo på rumbasen Plesetsk Cosmodrome i Arkhangelsk Oblast ca. 800 km nord for Moskva i det vestlige Rusland skal missilet flyve 5.800 km til Kamtjatka-halvøen i russisk fjernøsten.

Mindst fire følgende testaffyringer vil blive foretaget, før det vil blive besluttet, om systemet kan tages i brug i 2021. Et enkelt ”Satan 2”-missil vil vaere i stand til at ødelaegge et område på størrelse med Frankrig.

I 2011 meddelte Rusland, at det vil bruge 650 mia. dollars på at modernisere sit atomforsvar og konventionelle våben. Det er muligvis planen fuldstaendig at udskifte landets 320 silobaserede missiler med de nuvaerende i alt 1.000 atomspraenghoveder.

I programmet indgår også en opdatering af Ruslands strategiske ubåde, der lige nu viser russiske muskler i Nordatlanten. I den største øvelse siden Den Kolde Krig sendte Putin forleden 10 ubåde af sted fra flådebasen i Murmansk, heraf 8 atomdrevne.

Rusland lancerer kamp-isbryder

Ifølge Norges efterretningstjeneste sejlede ubådene ind i Norskehavet omtrent samtidig med, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mødtes med den norske konge og statsminister for at mindes 75-året for sovjetiske soldaters befrielse af Kirkenes ved Norges arktiske graense med Rusland fra nazisterne.

Målet for øvelsen var angiveligt at demonstrere, at de russiske flådefartøjer kan sejle, hvor de har lyst, og at tjekke Natolandenes evne til at spore ubåde.

For at understrege kapaciteten affyrede ubåden ”Prince Vladimir” fra Hvidehavet et Bulava-missil, der landede 10 tidszoner vaek på Kamtjatka-halvøen.

Flådeøvelsen er et led i Ruslands øgede aktiviteter i Arktis. Russerne har opfundet en ny skibstype, en tungt bevaebnet kampisbryder, der forleden blev sat i vandet i Sankt Petersborg for at sikre Ruslands økonomiske interesser i form af såvel olie og gas som de nye handelsruter mellem Europa og Asien. Bevaebnet med maskingevaerer og krydsermissiler vil to nye militaere isbrydere blive i stand til at smadre igennem is på op til 1,7 meter. Opkaldt efter videnskabsmanden Ivan Papanin fra 1930’erne skal den første vaere klar i 2023.

Fremvisningen af specialkøretøjer og udstyr til arktiske forhold på de seneste års russiske militaerparader har tydeligt signaleret, at det russiske militaer forbereder sig på en ny tid med smeltende ismasser. Rusland har også en saerlig arktisk brigade med rensdyrslaeder, og det russiske forsvar er i gang med at genopbygge flere arktiske baser fra sovjettiden komplet med biografer, sportshaller og billardrum.

Putin udnytter svaghed

I de seneste måneder har Putin og Rusland vaeret her og der og alle vegne. JyllandsPosten har beskrevet, hvordan Putin har vist sig at vaere en mester i at udnytte de tomrum, som andre lande efterlader:

N Ruslands praesident forvandlede USA’s tilbagetraekning fra det nordlige Syrien til en strategisk sejr for sig selv og for sin allierede, Syriens hersker, Bashar al-Assad.

N EU’s afvisning af Nordmakedonien og Albanien blev af Serbiens praesident udlagt som en laerestreg for hele Balkan. Efter en faelles militaerøvelse mellem Nato-partneren Serbien og Rusland raekker Moskva nu ud efter de to lande.

N I sidste uge rullede Putin den røde løber ud for to snese af lederne fra Afrikas 54 lande i OL-byen Sotji ved Sortehavet for at øge samhandelen og genskabe Sovjetunionens indflydelse på kontinentet under Den Kolde Krig.

KGB var en god praesidentskole

Og som om Europa, Mellemøsten, Arktis og Afrika ikke var nok for den sanktionsramte russiske praesident, er Putin i gang med at styrke forholdet til sine latinamerikanske venner i Cuba og Venezuela.

Under et besøg forleden hos Putin i Moskva lagde Cubas praesident, Diaz-Canel, vaegt på, at Rusland og Cuba står sammen mod trusler fra USA. Han fastslog, at han med interesse følger Ruslands stadig vigtigere rolle med at bryde det amerikanske verdensherredømme.

Både Rusland og Cuba støtter en anden af USA’s fjender i regionen, Venezuela, hvis praesident, Nicolas Maduro, mødtes med Putin i Moskva i september.

Ifølge KGB-profilen, der nu er offentliggjort og kan laeses i Sankt Petersborgs statsarkiv, har Putin øvet sig laenge og igennem hele sin karriere som efterretningsagent fra 1975 til 1991.

Som udstationeret i DDR fra 1985 til 1990 for den sovjetiske efterretningstjeneste var Vladimir Putin konstant i stand til at forbedre sig, fremgår det af hans karakterbog.

Putin har selv fortalt, at hans tid i KGB var en god skole for hans senere job i Kreml.

Vladimir Putin er konstant i stand til at forbedre sig. Konklusion i praesidentens netop offentliggjorte KGB-profil udstillet i Sankt Petersborgs statsarkiv