Radio24syv takkede af: »Min hverdag bliver virkelig tom«
Torsdag sendte Radio24syv for sidste gang. Hundredvis af mennesker var mødt op med sørgebind, blomster og champagne.
»Det bliver så tomt, det er helt åndssvagt!«
Sådan lød det fra den 32årige Freja Eva Lockenwitz, da Jyllands-Posten mødte hende torsdag eftermiddag ude foran Radio24syv på Vesterbro i København.
Til daglig er hun klassisk sangerinde, men torsdag havde hun brugt det meste af dagen på at hylde Radio24syv og specielt Den Korte Radioavis og på at købe ind til sorte sørgebind, som hun siddende på jorden delte ud til de mange fremmødte.
På gaden var der stimlet hundredvis af mennesker sammen, og ud af højttalerne strømmede det sidste afsnit nogensinde af den satiriske kaempesucces Den Korte Radioavis, som blev indspillet inde i den bygning, som alle havde øjnene vendt imod.
De var mødt op for at tage afsked med Radio24syv, som lukkede og slukkede ved midnat torsdag, fordi kanalen tabte det omtalte dabudbud til radioen Loud.
Ind imellem blev der klappet og hujet højt, når Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm leverede et af sine skarpe budskaber eller råbte af Speaker-Allan.
Freja Eva Lockenwitz beskrev stemningen som meget ambivalent, fordi det både var en fejring af »deres bedste ven« og et farvel.
»Jeg har aldrig på den måde involveret mig følelsesmaessigt i en radio, det er jo helt åndssvagt, når man taenker over det. Men min hverdag bliver virkelig tom – ikke mindst pga. Den Korte Radioavis, som har vaeret en fast følgesvend i virkelig mange år,« sagde hun og tilføjede:
»Men det her fremmøde viser, at folk er kommet op af stolene, og jeg tror, vi er inspirerede af radioens kampgejst. Der er noget principielt galt i, at politikerne kan lukke en radio, der har så stor tilslutning – specielt efter denne her vanvittige udbudsrunde, som, jeg synes, har vaeret helt hen i vejret.«
Freja Eva Lockenwitz håbede at hele fadaesen omkring lukningen kan vaere med til at ruske op i mediebilledet.
»Jeg synes, det er sørgeligt, hvis det hele skal vaere … Hvad er det nu, de kalder det på Loud? Konstruktive nyheder. Konstruktive nyheder my ass,« sagde hun.
Det blev ved med at strømme folk til og rundt omkring blev der åbnet flere champagneflasker.
I folkemaengden stod også den 45-årige Stine Boa, der til daglig arbejder som paedagog, med to buketter blomster i hånden.
»Vi bliver nødt til at markere det her,« sagde hun med et alvorligt udtryk i ansigtet:
»Det er et stort stort tab og en ridse i vores ytringsfrihed og i vores demokrati. Det her stikker dybt, og jeg er bekymret for fremtiden. Blomsterne er en måde at markere det på, og når jeg går herfra, skal jeg over og laegge dem ved hovedindgangen.«
Hverdagens vitamin
Stine Boa forklarede, at programmer som ”Det vi taler om”, ”Det naeste kapitel” og ”Politiradio” har vaeret hendes vitaminpiller i hverdagen, og hun tror ikke, at nogen anden radio vil kunne overtage Radio24syvs plads:
»Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg troede på det, men det gør jeg på ingen måde. Inderst inde håber vi nok bare alle sammen, at udbuddet går om, og at vi ikke skal sige rigtig farvel.«
Det håb delte den 22-årige studerende Markus Grauenhorst Zerling, og faktisk er det ham, der har inviteret de mange fans via facebookgruppen ”Bevar Radio24syv,” som han er medstifter af.
»Vi har vaeret i mod planen om at lukke radioen helt fra starten, så vi har prøvet at lave noget lyd og noget postyr for at få folket med, og det er lykkedes rigtig godt. Vi har lige rundet 20.000 medlemmer i gruppen, og folk har vaeret så engagerede. Det har vaeret smukt at se, men det har jo desvaerre ikke vaeret nok,« fortalte han og tilføjede, at han regnede med at blive hele aftenen, for bl.a. at se det live-orkester, der kl. 24 spiller radioen ud fra taget af bygningen.
Medarbejderne rydder op
På vej videre ind på radioen mødte Jyllands-Postens udsendte Ida Herskind, der er tillidsrepraesentant og morgenvaert på kanalen. Hun havde brugt det meste af formiddagen på at rydde op og smide ud fra skrivebord og skuffer.
»Folk går rundt og saetter små post-it-sedler på de ting, de gerne vil have, og er i gang med at overføre dokumenter og lydfiler, de gerne vil beholde,« fortalte hun, og tilføjede:
»Men stemningen er egentlig god. Folk har fint tøj på, og vi skal spise og feste senere. Det er nok først i morgen, når vi vågner op med tømmermaend, at vi får et chok, og det rigtigt går op for os.«
Hun troede ikke på, at 24syv kunne reddes, selv om politikerne for tiden diskuterer, om dab-udbuddet bør gå om.
»Nej jeg kan ikke forholde mig til det journalistisk. Jeg er helt faerdig med at spekulere over det. I halvandet år har det vaeret et cirkus, og nu har jeg brug for, at der bliver sat punktum,« sagde hun.
»I dag skal vi drikke«
Inde på radioen var stemningen hektisk. Folk virkede både forvirrede, glade og melankolske på samme tid, og det mindede lidt om den stemning, der er på sidste skoledag på en efterskole. Men også lidt om stemningen til et ligoptog.
Nyhedschef Kristoffer Eriksen løb rundt på gangene, programcheferne Mikael Berthelsen og Mads Brügger var omringet af journalister fra andre medier, og man kunne høre medarbejderne tale om, hvor vildt det var, at så mange var mødt op nede på gaden.
Der var også stadig kampgejst tilbage at spore, og Mads Brügger lignede faktisk personificeringen af
en, der havde taenkt sig at gå ud med støvlerne på.
»Jeg er selvfølgelig ked af det og rasende, men det er først, hvis udbuddet ikke går om, at jeg mister min sidste barnetro på vores frie presse og vores demokrati,« sagde han og tilføjede, at det ikke er umuligt at, Radio24syv kan bygges op igen, hvis de får en chance mere.
»Men i dag skal vi bare fejre og drikke,« siger han.
Ind ad vinduet til et af radiostudierne kunne man se Frederik Cilius og Rasmus Bruun, der gjorde klar til at slukke for mikrofonerne for sidste gang.
»Det var en fornøjelse, en aere og et privilegium. Og så kan I i øvrigt rende mig i røven,« sagde Frederik Cilius, alias Kirsten Birgit, og så lød der et jubelbrøl nede fra pladsen.
De to radiovaerter krammede hinanden og kom ud af studiet.
»Det er virkelig, virkelig rørende det her,« sagde Frederik Cilius, »og nu går vi lige ind og henter alle vores radiopriser og går ned og deler dem ud til det publikum, der har fortjent dem.«
Med en hale af journalister og kollegaer efter sig, der allesammen klappede de to vaerter på skuldrene, gik de ind og pillede de mange priser ned fra vaeggen i et tilstødende lokale. På vejen stak de begge to hovedet ud af to vinduer og vinkede til de mange fans, der stod nede på gaden.
»Tuuusind tusind tak skal i ha’ allesammen,« råbte Rasmus Bruun, »og hør lige her, vi vil gerne invitere jer på fri bar ovre på Stjernen om en halv time. Vi kommer over og fejrer med jer.«