Logisk fusion

Få industrier er i disse år under så hårdt pres som bilindustrien. Klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere den menneskeskabte udledning af drivhusgasser har kastet bilproducenterne ud i en forceret elektrificering, da transportsektoren ikke blot udgør en af de store klimasyndere, men også grundlaeggende råder over en teknologi, der kan overflødiggøre brugen af fossile braendsler.

Der er tale om en udvikling, der kraever investeringer, som vil skulle måles i billioner af kroner, og ingen steder er presset større end i Europa. Allerede fra modelåret 2021, der reelt begynder naeste efterår, må den gennemsnitlige udledning fra nye personbiler kun vaere på 95 gram CO2 pr. kilometer.

Udfordringen for bilindustrien er, at denne EU-norm skal måles på flådebasis. Producerer man f.eks. fire mio. biler årligt, må gennemsnitsudledningen ikke overstige ovennaevnte graense. Gør den det, vanker der bøder på 95 euro pr. gram CO2 pr. køretøj. Er gennemsnitsudledningen eksempelvis 115 gram CO2 pr. km, vil producenten som udgangspunkt blive pålagt en bøde på 1.900 euro pr. køretøj eller 57 mia. kr. for hele årsproduktionen på fire mio. biler.

Det er i dette perspektiv, at man skal se fusionen mellem franske Groupe PSA, der omfatter bilmaerkerne Peugeot, Citroën, Vauxhall og Opel, og italiensk-amerikanske Fiat Chrysler Automobiles, der bl.a. omfatter maerkerne Alfa Romeo, Fiat, Chrysler, Dodge, Jeep, Maserati og Ferrari.

Hvis sammenlaegningen godkendes, er der tale om den største konsolidering i bilindustrien i to årtier, og mere end nogen sker den af nødvendighed. Isaer Fiat Chrysler har en flådesammensaetning, der ikke blot hviler tungt på biler med forbraendingsmotorer, men i saerlig grad køretøjer med en udledning langt over de 95 gram CO2 pr. km. Tillige skiller de to bilkoncerner sig ud ved ikke just at vaere førende, når det gaelder elbiler. Fiat Chrysler henter tyngden af sin indtjening fra salget af firhjulstraekkere, der taeller saerdeles negativt i klimaregnskabet, og der venter en voldsom udviklingsopgave, hvis denne meget efterspurgte type biler skal omstilles fra volumentunge forbraendingsmotorer til elmotorer.

Den fusionerede bilkoncern har endnu ikke fået noget navn, men vil som udgangspunkt sidde på naesten en fjerdedel af det europaeiske personbilmarked – kun overgået af tyske Volkswagen (VW). Indtil videre er informationerne sparsomme, men det synes klart, at PSA-Fiat vil vaelge samme fremgangsmåde som VW og skabe et antal elbilsplatforme, som de forskellige maerker så kan give deres saerpraeg. Herigennem vil kunne skabes synergier, der frigør økonomiske ressourcer til den nødvendige omstilling og udvikling.

I en markedsøkonomi er det isoleret set ikke positivt med en konsolidering, der giver én koncern naesten en fjerdedel af markedet, men med det økonomiske og politiske pres, som bilindustrien er under, er der tale om en logisk udvikling.

Når der politisk er noget naer konsensus om, at Europa inden for en kortere årraekke skal have en eldreven bilpark, er producenterne tvunget ud i en ressourceoptimering af historiske dimensioner, og inden den er tilendebragt, vil teknologien bag selvkørende biler vaere nået et sådant stadie, at de gradvist vil komme til at dominere trafikbilledet.

I konsekvens af klimaforandringerne står vi foran så store forandringer, at erhvervslivet er tvunget til at taenke såvel kreativt som ukonventionelt, og det vil udløse andre fusioner, da selv de største, globale koncerner naeppe magter at løfte udfordringerne på egen hånd.