Nyt samarbejde gør dansk terrorsikring klogere, paenere og mere effektiv
Bl.a. den nylige terrorsikring af Christiansborg er foregået langt mere professionelt og gennem et bredere branchesamarbejde, end tilfaeldet har vaeret tidligere.
koncernchef i Perimeter Protection Group (PPG), Charlottenlund
Da en raekke europaeiske storbyer i 2016 og 2017 blev ramt af terrorangreb fra køretøjer mod menneskemaengder, stod også Danmark over for en ny trussel. Men det skortede på sikkerhedsprocedurer og lignende erfaringer, man kunne laene sig op ad, med det resultat, at der reaktivt blev opsat dystre, ineffektive betonklodser rundt om i byerne.
For at skabe et bedre fundament for god terrorsikring har aktører på tvaers af branchen – lige fra professorer, kommuner og PET til entreprenører, arkitekter, koncertarrangører og producenter af terrorsikringsløsninger – de seneste to år indgået i et nyoprettet netvaerk for at blive klogere på faenomenet terrorsikring, og hvordan man mest effektivt og aestetisk daemmer op for terrortruslen.
Flere og flere sikkerhedsansvarlige i kommunerne har indset, at hverken betonklodser eller potteplanter kan stoppe en lastbil, så laenge de ikke er certificerede, hvilket flytbare barrierer sjaeldent er.
Vi er kort sagt gået fra siloarbejde til samarbejde. Og det betyder, at der i branchen er etableret nye retningslinjer og visioner, som aldrig før har vaeret officielt defineret.
Disse er for nylig blevet formuleret i en grønbog om smart terrorsikring, som Stine Ilum, ph.d.studerende og forsker ved Københavns Universitet, har stået i spidsen for – med input fra en vifte af branchens centrale aktører. Grønbogen er en sammenfatning af den viden og de erfaringsudvekslinger, der er fremkommet af den netvaerksgruppe, som ligeledes har vaeret ledt af Stine Ilum. Bogen var også omdrejningspunktet for et større arrangement om smart terrorsikring på Folkemødet på Bornholm i år.
Både netvaerksgruppen, grønbogen og debatten på Folkemødet synes kort sagt at have skabt enighed om følgende teser:
1. Der skal kun terrorsikres, hvis det skønnes nødvendigt. Terrorsikring skal bero på en konkret trusselsvurdering fra PET eller andre sikkerhedsorganer. Og terrorsikringsløsninger skal vaere certificerede og have bestået officielle crashtests. Det gaelder om at finde en balance, hvor man hverken plastrer byerne til med terrorsikring eller forholder sig ignorant til terrortruslen.
2. Terrorsikring skal passe ind i byrummet og så vidt muligt beklaedes, udsmykkes eller baere andre formål end sikringen alene. En pullert, som er et staerkt stålrør, kan f.eks. – foruden at beskytte effektivt mod angreb fra køretøjer – fungere som et cykelstativ, en baenk eller noget helt tredje. Kun fantasien saetter graenser.
Den gode nyhed er, at disse guidelines synes at virke. For der bliver terrorsikret klogere end nogensinde før.
Flere og flere sikkerhedsansvarlige i kommunerne har indset, at hverken betonklodser eller potteplanter kan stoppe en lastbil, så laenge de ikke er certificerede, hvilket flytbare barrierer sjaeldent er.
Og de seneste store projekter i Danmark, herunder den nylige terrorsikring af Christiansborg, er foregået langt mere professionelt og gennem et bredere branchesamarbejde, end tilfaeldet har vaeret tidligere.
På baggrund af en konkret trusselsvurdering fra PET er Christiansborg Slotsplads f.eks. blevet sikret med certificerede pullerter skjult af store granitkugler, der takket vaere dygtige arkitekter smukt matcher Christiansborgs facade.
Et så vellykket resultat er kulminationen af den vidensdeling og det branchesamarbejde, der er dyrket mellem myndigheder, eksterne eksperter og leverandører de seneste to år.
Og det lover saerdeles godt for fremtidens sikkerhed og tryghed i danske byer.