Lars Olsen går ind til en »utrolig stor forskel« som klubtraener
Fredag skal Lars Olsen stå i spidsen for et klubhold efter otte år som landsholdstraener.
Forskellen mellem at vaere fodboldtraener for et landshold og et klubhold et stor. Det siger Bo Johansson, der har prøvet begge dele – han har endda vaeret landstraener to gange, for både Island og
Danmark, mens han har traenet 12 forskellige klubhold.
»Som klubtraener møder man spillerne hver dag og snakker med dem om alt muligt. Men på landsholdet ser man ikke spillerne mere end 12-15 gange om året, når der er kamp. Så der er utrolig stor forskel på at vaere landsholdstraener og klubtraener,« siger Bo Johansson.
I Esbjerg har Lars Olsen netop taget skridtet fra landshold til klubhold, da han forud for ansaettelsen i Esbjerg fB i begyndelsen af denne uge var landstraener for Faerøerne i otte år.
Det var netop det skridt, som Bo Johansson tog, da han i 1992 skiftede Island ud med Silkeborg IF.
»Det var vanskeligt at komme ind, men jeg satsede på at laere mine spillere at kende. De skal vide, hvem jeg er, men jeg skal også vide, hvem spillerne er. Det brugte jeg meget tid på, og det kan man som klubtraener, men ikke som landstraener, hvor man kun ser spillerne få timer, hver gang man spiller,« siger Bo Johansson.
Hans opskrift på god mandskabsbehandling på klubplan er at behandle alle ens.
»Man skal prøve at vaere sig selv og ikke forestille at vaere nogen anden, også selv om at man har med forskellige spillere at gøre. Man skal ikke prioritere dem, der er bedre end de andre, for de får i forvejen en masse positiv opmaerksomhed, endda også af traeneren. Det er mere vigtigt, at man håndterer alle spillerne lige,« siger Bo Johansson, der vandt det danske mesterskab med Silkeborg i 1994.
Her kom han taet på sine spillere.
»Forskellen på lands- og klubtraener har noget at gøre med, hvordan man laerer spillerne at kende som personer, og det laerer man meget mere som klubtraener. Der har man naermest alle timerne i døgnet, hvor man møder spillerne, og der laerer man jo, hvad deres børn hedder – alting,« siger Bo Johansson.
På landsholdet er traeneren også laengere vaek fra fodbolden i hverdagen.
»På landsholdet er der alt fra praesidenter til dem på kontoret, som hjaelper til, og som man skal samarbejde med, men den daglige fodbold findes i klubfodbolden,« siger Bo Johansson, der traenede Danmark i perioden 1996-2000.
»Jeg laerte selvfølgelig spillerne at kende, da vi var samlet i over 30 dage i 1998 i Frankrig, men det er i princippet kun en gang hvert fjerde år, at det kan lade sig gøre, ellers er det fra kamp til kamp,« siger Bo Johansson.
Lars Olsen erkender, at han nok er lidt rusten i forhold til opgaven som klubtraener, men han mener, at han ikke skal bruge saerlig lang tid for at finde rollen igen. Han har sammenlagt vaeret klubtraener i hhv. Randers og OB i otte år.
Opgaven i Esbjerg er ganske simpel for den 58-årige sjaellaender. Han skal overleve med holdet, der er indblandet i nedrykningsspillet med kun to sejre i 14 kampe.
»Jeg har selvfølgelig skullet taenke den opgave igennem, inden jeg tog jobbet, for det er en saeson, hvor der skal findes tre nedrykkere, og i øjeblikket ligger Esbjerg naestsidst, men jeg har en staerk tro på, at vi kan aendre det,« siger Lars Olsen.
Fredag møder Esbjerg AC Horsens på hjemmebane, og det er et af fire hold, som virker haegtet af toppen af Superligaen.
»Hvis vi skal overleve, kraever det nogle point, og at vi vinder nogle kampe, og det skal helst starte mod Horsens, for når man kigger på tabellen, er det en vigtig kamp,« siger Lars Olsen.
Forskellen på lands- og klubtraener har noget at gøre med, hvordan man laerer spillerne at kende som personer, og det laerer man meget mere som klubtraener.
Bo Johansson, fhv. landsholds- og klubtraener