Jyllands-Posten

Kommunerne flokkes om Spar Nord – er med til at booste udlånet

Spar Nord har boostet bankens forretning med landets kommuner, efter at den er blevet udnaevnt som systemisk vigtig bank. Udlånet vokser i alt 7 pct., viser regnskabet for årets første ni måneder af 2019.

- CLAUS IVERSEN KRISTOFFER BRAHM claus.iversen@finans.dk kristoffer.brahm@finans.dk

Det er på mange måder dyrt at blive udnaevnt som systemisk vigtig bank, fordi regulering­en og kapitalkra­v øges. Men der er også fordele forbundet med det, og det er øget adgang til flere storkunder – herunder landets kommuner.

For Spar Nords vedkommend­e har udnaevnels­en som systemisk vigtig bank, som trådte i kraft den 2. januar i år, konkret betydet, at banken igen er begyndt at få flere offentlige kunder ind gennem filialdøre­ne.

»Vi har fået tre kommuner som kunder i løbet af i år. På dette felt alene er vi vokset med omkring 600 mio. kr. Og det er vel cirka en fjerdedel af vores udlånsvaek­st indtil nu i år, så det er vi ganske godt tilfredse med,« siger Lasse Nyby, adm. direktør i Spar Nord.

Interessan­te kunder

Jyllands-Posten erfarer, at det er Slagelse, Helsingør og Horsens Kommune, som har valgt Spar Nord som bankforbin­delse. Kommuner er interessan­te for banker, fordi de ikke bare kommer og saetter skatteindt­aegterne ind på en konto.

»Kommuner låner også en del penge i dag. Her vil vi gerne vaere med, for det er ikke uinteressa­nt for os at have vores penge stående der som udlån i stedet for i eksempelvi­s realkredit­obligation­er i det nuvaerende rentemiljø,« siger Lasse Nyby med henvisning til, at renterne i dag er negative på mange obligation­er.

Netop de negative renter er noget, som optager en stor del af en bankdirekt­ørs tankevirks­omhed i øjeblikket. Også for Lasse Nyby. Spar Nord har besluttet, at kunderne skal betale for at have deres penge stående i banken, når rådhusklok­kerne på Københavns Rådhus ringer 2020 ind, hvis beløbet overstiger 750.000 kr.

Lasse Nyby advarer dog kunderne mod bare at haeve pengene og sy dem ind i madrassen derhjemme. Eller aflevere dem i en bankboks i en af Spar Nords 49 filialer.

»For det første vil vi slet ikke have dem liggende i vores bankbokse, for det kan blive noget af en laekkerbis­ken for personer med forkerte intentione­r. For det andet skal kunderne huske at taenke over, at situatione­n kan aendre sig, og renten kan stige igen, og i dag accepterer banker altså ikke bare kunder, som kommer med store beløb i kontanter på grund af lovgivning­en, så det kan vaere forbundet med bøvl at få dem tilbage i systemet igen,« siger Lasse Nyby.

Der har allerede vaeret enkelte, få kunder, som har haevet penge for ikke at blive ramt af de negative renter, men de fleste bliver ikke ramt af graensen på 1,5 mio. kr., hvis man er en husstand bestående af to voksne.

Den nordjyske bankdirekt­ør afviser i øvrigt ikke, at graensen kan komme endnu laengere ned, men det afhaenger bl.a. af, hvordan resten af konkurrent­erne reagerer.

Udsigt til lavere indtjening

Spar Nord har allerede opjusteret forventnin­gerne til resultatet for 2019 flere gange, men den øverste chef advarer mod at tro, at traeerne vokser ind i himlen.

»Merindtjen­ingen er affødt af rentefalde­t, som vi har tjent 100 mio. kr. ekstra på som følge af kundernes mange konverteri­nger af realkredit­lån. Vores kursbehold­ning er steget tilsvarend­e som følge af rentefalde­t, og det er penge, som jo ikke kommer igen. Vi kommer derfor til at tjene faerre penge naeste år, for det er ikke naturligt med en egenkapita­lforrentni­ng, som er tocifret i det nuvaerende rentemiljø,« siger Lasse Nyby.

Jeres udlån vokser maerkbart i årets første ni måneder, mens flere af jeres konkurrent­ers udlån skrumper. Tager I for meget risiko ind på bøgerne i forhold til andre?

»Vi synes ikke selv, at vi tager ekstra risiko ind. Vi vokser 7 pct. på vores bank- og realkredit­udlån, men det sker inden for rammerne af den samme kreditpoli­tik, som vi har haft de sidste 10 år. Vi siger stadig nej til mange kunder. Vaeksten kommer isaer fra de 18 afdelinger (filialer, red.), som vi oprettede uden for Nordjyllan­d i årene 2002 til 2009,« siger Lasse Nyby.

Har I efterhånde­n volumen nok til at kunne stå på egne ben også på lang sigt?

»Når vi kigger på vores indtjening og sammenlign­er den med konkurrent­ernes, synes vi jo, at det ser ret godt ud, og at vi er store nok. Vi har dog også vaeret åbne om, at vi synes, at der skal ske noget på konsolider­ingssiden i sektoren, fordi banker generelt er pressede i dag som følge af øgede omkostning­er og negative renter, så vi har vaeret klare fortalere for en konsolider­ing og var jo også på banen i forhold til bl.a. Danske Andelskass­ers Bank, som så ikke faldt ud, som vi ønskede,« siger Lasse Nyby.

Vil I kun diskutere konsolider­ing, hvis det er med jer som fortsaette­nde bank?

»Det har vi sigtet efter hidtil. Når vi kigger på vores egenkapita­lforrentni­ng samt medarbejde­r- og kundetilfr­edshed og sammenlign­er os med konkurrent­erne, så er der intet, som tilsiger, at vi skal krybe i ly hos andre,« siger Lasse Nyby.

Vi erfarer, at du har deltaget i et møde med din bestyrelse­sformand, hvor også Sydbanks adm. direktør, Karen Frøsig, og den davaerende bestyrelse­sformand Torben Nielsen, deltog. Var det ikke netop for at drøfte en mulig fusion?

»Det har vi afholdt os fra at sige noget om, så det er kun noget, som vi har laest i avisen. Vi holder fast i, at vi gerne deltager i en konsolider­ing og gerne drikker kaffe, hvis der er nogen, som måtte ønske det,« siger Lasse Nyby.

 ??  ?? Spar Nord nyder godt af, at boligejere omlaegger lån, da det giver ekstra gebyrer i kassen. Adm. direktør i Spar Nord Lasse Nyby advarer dog mod at tro, at traeerne vokser ind i himlen. Foto: René Schütze
Spar Nord nyder godt af, at boligejere omlaegger lån, da det giver ekstra gebyrer i kassen. Adm. direktør i Spar Nord Lasse Nyby advarer dog mod at tro, at traeerne vokser ind i himlen. Foto: René Schütze

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark