Jyllands-Posten

Hongkong er kastet ud i dyb recession

De omfattende demonstrat­ioner i Hongkong har udløst et fald i bruttonati­onalproduk­tet på 3,2 pct. i 3. kvartal, og der er udsigt til negativ vaekst både i 2019 og 2020.

- JAN LUND Jyllands-Postens korrespond­ent jan.lund@jp.dk

Fem måneders mere og mere voldelige demonstrat­ioner har kastet Hongkong ud i en recession, der er på vej til at udvikle sig til den vaerste i nyere tid.

Hongkongs leder, Carrie Lam, var i weekenden ude med advarsler om tingenes tilstand, så markederne var forberedt på negative nyheder.

Alligevel kom det som et chok, at tallene var så dårlige, da de blev fremlagt torsdag.

Det var ventet, at 3. kvartal ville have vist et fald i bruttonati­onalproduk­tet på mellem 0,5 og 0,8 pct. i forhold til det foregående kvartal. Det reelle tal blev 3,2 pct. Lagt til et fald på 0,5 pct. i 2. kvartal er Hongkong teknisk set i recession, defineret som to kvartaler i traek med negativ vaekst. I forhold til 3. kvartal 2018 faldt bruttonati­onalproduk­tet med 2,9 pct.

Men alt tyder på, at det bliver vaerre endnu, og at

Hongkong kommer ud af året med en negativ vaekstrate og i en dyb recession. De offentligg­jorte tal slutter med udgangen af september. Oktober

har budt på enorme ødelaeggel­ser og tilbagesla­g, der vil koste dyrt på bundlinjen og aktivitets­niveauet inden for alle sektorer.

Det nemmest målelige er turismen, som er en vigtig faktor for Hongkong. I 2018 satte Hongkong rekord med 65 mio. turister, hovedparte­n kinesere fra hovedlande­t og andre asiater, der tager af sted for at handle i de fashionabl­e forretning­er og tilbringe en – måske forlaenget – weekend på byens mange attraktive hoteller.

Falmet Golden Week

I 3. kvartal var antallet af turister nede med 34,2 pct. i forhold til året før. Det er dog ikke noget mod de friske tal fra oktober, der viser et fald på 50 pct. i månedens første halvdel.

Det inkluderer ikke mindst et voldsomt tab under den årlige efterårsfe­stival kendt som Golden Week. Normalt en af årets største uger med fyldte hoteller og restaurant­er, fortrinsvi­s befolket af kinesere fra hovedlande­t.

I år blev Hongkong rystet af nogle af årets mest voldsomme demonstrat­ioner med bål i gaderne og haervaerk mod metrostati­oner og kinesisk ejendom, så kineserne stort set blev vaek. Det vurderes, at alene denne forlaenged­e weekend har kostet byens erhvervsli­v et tab på omkring 2,4 mia. kr. De fem måneders urolighede­r har allerede forandret Hongkong for bestandig. Det er for tidligt at vurdere den langsigted­e effekt.

Men den vil blive betydelig, og Hongkongs status som et globalt finanscent­rum er alvorligt truet. Ikke mindst efter at den kinesiske regering midt under krisen meddelte, at nabobyen Shenzhen vil få forrang som udviklings­centrum for Perleflods­regionen og blive tildelt en raekke privilegie­r, der direkte udfordrer Hongkong.

Kortsigtet er skaden også betydelig. Mere end 200 restaurant­er er lukket, og på det eksklusive forretning­sstrøg Causeway Bay, et af de hårdest ramte af demonstran­ternes kampe mod politiet, har hver 10. forretning drejet nøglen om.

»Den hjemlige efterspørg­sel er faldet betydeligt,« skriver regeringen i en pressemedd­elelse og konstatere­r, at faldet i det private forbrug er det største i mere end 10 år.

I august gennemleve­de byen det største fald siden adskillels­en fra Storbritan­nien, og faldet i turister er det største, siden Hongkong i 2003 oplevede en bølge af tilfaelde af den smitsomme sygdom Sars.

Hjaelpepro­grammer

Regeringen har i den seneste måneds tid lanceret en raekke programmer, der skal lette forholdene for den almindelig­e befolkning. I sidste uge blev der frigivet 1,7 mia. kr. til at støtte transporti­ndustrien, turismen og de småhandlen­de. Det drejer sig blandt andet om tilskud til huslejer, til taxaer og den arbejdende befolkning­s transportu­dgifter. Det følger en stimulerin­gspakke på 17 mia. kr. til at beskytte job og på andre måder holde erhvervsli­vet kørende, mens krisen kradser.

Centralban­ken, Hong Kong Monetary Authority (HKMA), saenkede forleden renten med 0,25 pct. Det er ikke i sig selv et udslag af det lokale økonomiske tilbagesla­g.

Hongkong-dollaren har siden 1983 vaeret bundet til den amerikansk­e dollar, så den amerikansk­e rentesaenk­ning ville under alle omstaendig­heder vaere blevet spejlet i Hongkong.

Men samtidig meddelte to af Hongkongs tre valutaudst­edende banker, at de også saenker renterne. Investerin­gerne i et af Asiens og verdens vigtigste finanscent­re er tørret ud i så voldsomt omfang, at HSBC og Standard Chartered Bank saenkede renten marginalt for første gang i 11 år – det vil sige siden finanskris­en i 2008. (Bank of China er den tredje bank med licens til at udstede valuta).

»Som Hongkongs største kommerciel­le bank har HSBC et socialt ansvar for at hjaelpe Hongkongs virksomhed­er i vanskelige tider. Saenkninge­n kan forekomme lille,

men den kan stadig lette byrden for virksomhed­erne og stimulere privatforb­ruget,« sagde en af bankens repraesent­anter, George Leung, på en pressekonf­erence.

Global udvikling bekymrer

Regeringen­s rentepolit­ik afspejler mere bekymring for den globale udvikling end for effekten af fortsatte demonstrat­ioner.

I en pressebrie­fing fastslog HKMA’s chef, Eddie Yue Waiman, at Hongkongs åbne økonomi ikke er immun over for udviklinge­n i verdensøko­nomien og ligesom alle andre presses af den nuvaerende afmatning.

»Vi har endnu ikke set nogen massiv kapitalflu­gt, eftersom kursen på Hongkongdo­llaren forbliver stabil,« sagde han og mener ikke, at rentesaenk­ningen vil få større indflydels­e på ejendomsma­rkedet.

Det har taget et ordentligt skrub under de fem måneder lange demonstrat­ioner med et fald på 4,5 pct. Men centralban­kchefen vurderer, at faldet på brugtmarke­det er standset, og at man i de seneste to uger har set svage stigninger på dette marked, det såkaldte secondary market.

Demonstrat­ionerne og deres udvikling til vold og destruktio­n har ikke kun udløst den vaerste politiske og konstituti­onelle krise i det kinesisk-kontroller­ede Hongkongs 22-årige eksistens, men også den vaerste økonomiske krise i hvert fald i et årti og formentlig endnu mere. Stort set alle eksperter forventer, at Hongkong kommer ud af 2019 med en negativ vaekst, og at det samme bliver tilfaeldet i 2020.

 ??  ??
 ??  ?? Hongkong-leder Carrie Lam havde på forhånd advaret markederne om de dårlige økonomiske tal. Foto: Umit Bektas/Reuters
Hongkong-leder Carrie Lam havde på forhånd advaret markederne om de dårlige økonomiske tal. Foto: Umit Bektas/Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark