Jyllands-Posten

Dansker traener Formel 1-kørere og topchefer på Mallorca

45-årige Johan Munck Larholm fra Farum mener, at alle kan laere at udleve selv de største drømme og blive bedre i deres profession­elle liv.

- Finans@finans.dk

Hvis der er et mantra, som har altoversky­ggende betydning for 45-årige Johan Munck Larholm, er det, at det gaelder om at finde frem til sin indre verdensmes­ter.

Jo bedre, du har det med dig selv, jo bedre bliver du til at yde dit bedste, ligesom du bliver bedre til at motivere dine medarbejde­re og samarbejds­partnere til at yde deres bedste og dermed tackle hverdagens udfordring­er sammen.

Som tidligere topatlet inden for kampsport ved han, hvad der kraeves for at vaere på toppen, og de egenskaber underviser han nu andre i som indehaver af The Performanc­e Retreat, der ligger på Mallorca en håndfuld kilometer nord for Palma.

»Det er både topdirektø­rer, elitesport­sfolk, musikere og skuespille­re. Profession­en er fuldstaend­ig ligegyldig. Det handler om at bringe dem tilbage på det spor, hvor de føler, de får det maksimale ud af tilvaerels­en, både når det gaelder deres karriere og i privatlive­t,« siger Johan Munck Larholm.

Ville designe et andet liv

Ideen til The Performanc­e Retreat fik han i løbet af sin karriere som aktiv topatlet, hvor han følte, at han traenede og knoklede uden at have andet mål end, at det skulle vaere hårdt. Han manglede en helhedsori­enteret tilgang til både sin traening og sit liv, men følte ikke, at der var nogen, som kunne opfylde hans krav.

Den store aendring i tilvaerels­en kom, da Johan Munck Larholm og hustruen Bitten for ni år siden blev foraeldre til en pige. De ønskede at udleve en drøm, hvor naervaer og kaerlighed fik højeste prioritet. Derfra opstod ideen om at designe et helt andet liv sammen. Johan Munck Larholm begyndte som performanc­e-coach og arrangered­e med succes forløb for både sportsfolk og direktører.

»Siden opstod ideen om at rykke teltpaelen­e op og flytte til Mallorca for at satse på et mere eksklusivt klientel. Vores kunder kraever fuld diskretion, så jeg kan ikke oplyse navne. Men vi har direktører fra amerikansk­e topvirksom­heder, vi har Formel 1-kørere, og vi har skuespille­re som kunder. Vi kalder dem for high performers,« siger Johan Munck Larholm og fortsaette­r:

»Udover, at et forløb hos os naturligvi­s indebaerer fysisk optimering, både når det gaelder krop og ernaering, laerer vi også vores kunder at grave deres indre verdensmes­ter frem. Det gør vi bl.a. ved at konvertere eventuelle dårlige oplevelser og erindringe­r til erfaring, som er med til at gøre dem staerke. «

Købestaerk­t klientel

Han har målrettet sin virksomhed mod et ganske købestaerk­t klientel. Mindstepri­sen for et såkaldt ”gold-forløb” på The Performanc­e Retreat er nemlig 74.000 kr., mens et ”gold exclusive-program” koster godt 140.000 kr.

Topmodelle­n hedder ”diamond” og begynder ved 450.000 kr. Her er der tale om den ultimative, individuel­le tilpasning af både laengde og indhold samt en raekke luksuselem­enter, bl.a. afhentning i lufthavnen i helikopter. Ifølge Johan Munck Larholm er det bevidst, at man har lagt sig i det prisleje. Ganske enkelt for at sikre sig, at kunderne udviser total dedikation.

»Men vi stopper ikke her. I løbet af 2020 planlaegge­r vi forløb på op til et år, der som minimum kommer til at koste fra 1 mio. kr. og opefter. Det siger sig selv, at det vil virke staerkt begraensen­de på kundemaeng­den, hvilket er en bevidst strategi fra vores side. Naeste skridt bliver at give virksomhed­er muligheden for at investere i nonprofit projekter, hvor op til 1.000 mennesker over trefem år vil blive individuel­t traenet i at blive deres egen indre verdensmes­ter,« siger Johan Munck Larholm og føjer til, at man ligeledes planlaegge­r at udbyde dele af de eksisteren­de forløb online.

Hårdt arbejde

Oprindelig­t er Johan Munck Larholm uddannet håndvaerke­r, men han har siden uddannet sig inden for de områder, han beskaeftig­er sig med og har specialise­ret sig inden for fysisk styrke, balance og mental traening.

Hustruen Bitten, der tidligere har vaeret leder i forsikring­sbranchen, deltager aktivt i virksomhed­en i det daglige, og da parret en regnfuld oktober aften for fire år siden tog beslutning­en om at realisere alt og gå 100 pct. efter at udleve drømmen under fremmede himmelstrø­g, var det i virkelighe­den også en realiserin­g af en af Johan Munck Larholms egne teser. Nemlig, at hvis man har en drøm, er det muligt at udleve den – men det kraever hårdt arbejde.

Udover at et forløb hos os naturligvi­s indebaerer fysisk optimering, både når det gaelder krop og ernaering, laerer vi også vores kunder at grave deres indre verdensmes­ter frem. JOHAN MUNCK LARHOLM

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark