Er Kinas vaekst på vej mod nyt dyk efter opbremsning i investeringer i infrastruktur?
Bnp-vaeksten i Kina har gennem mange år vaeret holdt oppe af store offentlige investeringer i infrastruktur, men landets regering skal hastigt til at finde på andre løsninger.
Antallet af vejbroer i Kina er steget fra 658.000 i 2010 til 851.000 sidste år. Den udvikling beskriver også ganske godt den samlede udvikling af infrastruktur i landet, og som omskrevet til det nationale regnskab er de signifikante, og berømte, anlaegsinvesteringer, der har holdt bnp-vaekstraterne oppe.
Hvis man betragter udviklingen i byggeriet af vejbroer, har tendensen vaeret, at der er blevet bygget et faerre antal broer hvert år siden 2010. Men nu har investeringerne i infrastruktur stået på i så mange år, at man mangler broer at bygge, idet der nu begynder at blive faerre anlaegsbyggerier, som giver økonomisk rationel mening at udføre.
Grafikken ovenfor viser, hvorledes den årlige vaekst i udlån er faldende i år, og her peger flere økonomer på, at der optages faerre lån til infrastrukturinvesteringer. Dette sker ofte gennem specielle selskabskonstruktioner på provins- eller regionalt niveau, hvor man i mange tilfaelde også inddrager rentabiliteten i projekterne.
Parallelt hermed bemaerker jeg, at den årlige stigningstakt i provinsernes salg af land er fortsat faldende, men stigningstakten er dog stadig positiv. Der er ikke nogen direkte sammenhaeng med anlaegsinvesteringerne, bortset fra at nogle af infrastrukturinvesteringerne giver indtaegter i form af brugerbetaling. Begge udviklinger betragter jeg dog som strukturelle og langfristede, hvorfor det har en stor betydning for Kinas økonomi.
Nyt fald på vej?
Betyder denne udvikling, at Kinas bnp-vaekstrate er på vej endnu laengere ned? Det er et centralt spørgsmål, men det endnu mere centrale er, om den kinesiske økonomi kan aendre så meget kurs, at der kan kompenseres for de vejbroer, man nu ikke laengere kan bygge flere af, hvis fornuften da skal råde. Utvivlsomt vil dette optage en raekke økonomer i stigende omfang, men for investorer generelt er temaet også vaerd at beskaeftige sig med.
I alle lande, der udvikler sig, gaelder det, at investeringer i infrastruktur er saerdeles vaerdifuldt for den videre økonomiske vaekst, taenk blot på den første vej eller jernbane fra A til B.
Men som økonomien udvikler sig, falder den marginale nyttevaerdi af mere infrastruktur mod nul eller kan sågar vaere negativ.
For offentlige investeringer i infrastruktur gaelder der også, set ud fra et rationelt økonomisk synspunkt, at investeringerne skal give en positiv forrentning. Det kan ikke altid måles praecist, men der kan laves fornuftige beregninger på indikationer af afkast af infrastrukturinvesteringer. Debatten om en investering i infrastruktur nu også vil give et positivt afkast eller ej, oplever man f.eks. også her i Danmark.
Nøjagtigt de samme overvejelser gaelder udbygningen af infrastrukturen i Kina. Landet er enormt, og der er stadig utallige steder, hvor der mangler bedre infrastruktur, men eksempelvis bliver de broer, man kunne bygge, mindre rentable jaevnfør ovenstående betragtninger.
Potentielt negativt
Jeg forventer fortsat, at man i Kina bygger infrastruktur, hvor noget er mere fornuftigt end andet. Det sker i alle lande, hvor netop hensynet til det pågaeldende lands bnp-vaekst spiller en rolle. Men hvis man officielt i Kina forsøger at holde bnp-vaeksten på de 6 pct. med urentable brobyggerier, vurderer jeg det negativt.
Kinas bnp-vaekst reagerer ekstremt hurtigt på offentlige investeringer, så allerede i det kommende 4. kvartal kan det afsløres, om regeringen vaelger den bekymrende vej med blot at øge anlaegsinvesteringerne.
Efter min vurdering er et af de centrale punkter dog, at Kinas økonomi gennemgår en strukturel aendring gennem det beskrevne. Investeringer i infrastruktur er ikke laengere en så sund økonomisk vaekst som tidligere, og den vaekst skal erstattes af en anden vaekst.
I den strukturelle aendring indgår også elementet med provinserne, der eventuelt får faerre indtaegter fra salg af byggegrunde; dette, mener jeg dog, har en laengere tidshorisont. Der kommer et tidspunkt, hvor den indtaegtskilde for provinserne også aendres, og derfor argumenterer jeg, at der ligeledes er tale om en strukturel aendring i indtaegtsgrundlaget, som sker over tid og, hvor der skal findes en delvis erstatning.
Det rigtigt interessante er, om Kina kan skabe andre positive, strukturelle aendringer i økonomien, der kan kompensere for de faerre broer, der bygges. Uden tvivl vil en løsning på handelskonflikten med USA resultere i mere optimisme i Kinas industrisektor, og jeg kunne forestille mig, at investeringslysten kommer delvist tilbage. Dermed kan et videre fald i landets bnp-vaekstrate blive udsat på kort sigt, men det er formentlig også den maksimale positive effekt, der kommer fra den front.
En ny vaekstvej
Kinas ledelse har for flere år siden set udviklingen komme og slået ind på en ny vaekstvej med reformer kombineret med større fokus på at øge det private forbrug. Nogle reformer har vaeret gode og bidraget til en mere fleksibel økonomi, hvilket igen skaber bedre grobund for økonomisk vaekst.
Alligevel har reformerne ikke vaeret så signifikant skelsaettende, at jeg betragter dem som bidragende til en langfristet strukturel positiv aendring.
Gode reformer, som f.eks. den markante skattelettelse for mellemindkomsterne sidste år, er vaerd at bemaerke. Denne bidrog til forøget privatforbrug i år, men reformer, hvor et kontrolelement bliver opgivet, kan jeg svaert forestille mig.
Konsekvensen er, at reformerne primaert vil have omfordeling for øje, hvilket udmaerket kan vaere penge fra statskassen til private forbrugere. Det giver jeg ekstra opmaerksomhed de naeste tre måneder, for hvis der er stilstand, vil investorerne reagere negativt.
Reformer nødvendige
Omvendt skal reformerne ikke blot vaere småaendringer, for i min optik skal man i Beijing komme med saerdeles spaendende udspil for at aendre de strukturelle aendringer, der giver et vedvarende pres på bnp-vaeksten. Min vurdering er, at aktiemarkedet vil blive skuffet, hvis der ikke kommer initiativer inden laenge.
Resultatet af den seneste skattereform er, at 80 mio. lønmodtagere i Kina ikke betaler indkomstskat laengere – her kunne den nemme og spaendende løsning vaere at lempe indkomstbeskatningen yderligere, således at endnu flere lønmodtagere gøres skattefri.
Lundgreen's Capital
rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesenteret i Danmark og Kina. Lundgreen's Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen's China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.
rer hjemmesiden højere. Indekseringen kan tage op til et par måneder, men så er man i hvert fald i gang – også selvom man har et arbejde ved siden af.
Hvis man er i tvivl om SEO-optimeringen, så findes der talrige YouTube-tutorials, der hjaelper med at rangere højere på Google. Nogle af dem er så gode, at man kan blive professionel inden for relativ kort tid.
Dette setup kunne man i realiteten lave med andre produkter. Man kunne saelge vaerktøjer, sengetøj eller cykler. Det fantastiske er, at mange virksomheder ikke er saerlig gode til at SEOoptimere og de bruger ej ressourcer på det. Derfor kan din virksomhed vaere et slags bindeled mellem kunden og samarbejdspartneren, og hvor man efter aftale deler omsaetningen med sin samarbejdspartner. Og så har man naesten ingen udgifter, før et reelt salg er gået igennem, fordi der ikke bliver produceret noget, og man ikke har et lager.
Det er klart, at man skal betale lidt indskud for at starte virksomheden op som et anpartsselskab, tage nogle gode billeder og betale et månedligt fee for at have hjemmesiden. Men ellers kraever det ikke meget mere – og derfor vil jeg mene, at det aldrig har vaeret nemmere at blive ivaerksaetter.