Jyllands-Posten

Rutebilsta­tionens skaebne bliver afgjort fredag

Aarhus Kommune er ved at lave yderligere undersøgel­ser af rutebilsta­tionen for at give en melding på, hvor laenge den skal vaere afspaerret.

- JONAS HVID MARIA DALHOFF jonas.hvid@jp.dk maria.dalhoff@jp.dk

Hvor laenge skal Aarhus Rutebilsta­tion vaere spaerret af? Skal de afspaerred­e områder udvides, eller kan de indsnaevre­s?

Disse spørgsmål tygger

Aarhus Kommunes ejendomsaf­deling på og forventer at komme med de første svar fredag. Det sker, efter kommunen tirsdag aften gav et påbud til trafiksels­kabet Midttrafik om at rømme store dele af rutebilsta­tionen omgående. Uafhaengig­e rådgivere havde nemlig vurderet rutebilsta­tionens betondaek, hvorunder der ligger en p-kaelder, og fandt det uforsvarli­gt at benytte arealerne både over og under betondaekk­et, da risikoen for et kollaps ikke kan udelukkes.

Ifølge Katharina Nyborg, chef for Ejendomme hos Teknik og Miljø, Aarhus Kommune,

er det bl.a. ved at blive undersøgt, hvilke nye prøver, der skal saettes i gang for at få vished om betonens tilstand.

»Vi skal have undersøgt, om der overhovede­t kan sikres adgang til området. Eller om vi kan udbedre på anden vis. Så helt generelt skal der laves en handleplan for hele løsningen af situatione­n,« siger hun.

Hos Midttrafik, der administre­rer den kollektive trafik i den midtjyske region og lejer rutebilsat­ionen af kommunen, konstatere­r vicedirekt­ør Mette Julbo, at den uafklarede situation betyder mere »bøvl« for trafiksels­kabet. Siden onsdag har selskabet stillet med busguider iført gule veste for at hjaelpe passagerne med at finde hen til de busser, som pga. afspaerrin­gen er flyttet fra deres saedvanlig­e holdeplads­er på rutebilsta­tionen. Mette Julbo forventer, at der bliver et stort menneskemy­lder på rutebilsta­tionen fredag, som er den store rejsedag.

»Det betyder ekstra bøvl. Travlheden på stationen skyldes isaer, at fjernbusse­rne kører med to og tre dobbelt dublering på grund af mange kunder,« siger vicedirekt­øren.

Således har Kombardo Expressen og Flixbus fredag hhv. 15 og 22 afgange fra rutebilsta­tionen til København mod hhv. afgange 11 og 9 gange på tirsdag.

Mette Julbo fortaeller, at Midttrafik har lavet et beredskab, som sørger for, at buspassage­rne på rutebilsta­tionen hele weekenden igennem kan blive vejledt, da trafiksels­kabet er usikker på, hvad kommunen når frem til omkring afspaerrin­gen.

Advarsel i 2010

Allerede i 2010 pegede bygningsek­sperter på, at der var brug for udbedringe­r af betondaekk­et over p-kaelderen ved Aarhus Rutebilsta­tion. Men Aarhus Kommune overhørte anbefaling­erne om bl.a. yderligere undersøgel­ser, oplyser Katharina Nyborg, chef for Ejendomme hos Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

P-kaelderen under rutebilsta­tionen er siden 2010 blevet besigtiget løbende, men ikke af ingeniører med ekspertise på området. I rapporten fra rådgivning­svirksomhe­den Rambøll fra 2010 blev det slået fast, at der var skader på taget i p-kaelderen, som ligger under rutebilsta­tionen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark