»Man kan kun undervurdere øllets betydning i dansk historie«
I forbindelse med årets j-dag inviterer Den Gamle By til en tidlig start på dagen med sit arrangement Bent J-Dag, som byder på julehygge og ølhistorie.
»Hernede har vi bryggeriet,« siger Allan Leth Frandsen, imens han låser haengelåsen på den røde traedør op. Han skubber døren op og lukker lyset ind i kaelderlokalet.
Langs den ene vaeg står der store kar. Der er ikke noget i dem lige nu, men det er der fredag den 1. november, når Den Gamle By afholder Bent J-Dag. Her vil det nemlig vaere muligt at se ølbrygningsprocessen, som den var i 1800-tallet, hvor man brugte åbne kar. Allan Leth Frandsen, der er vicedirektør i Den Gamle By og ølhistoriker, viser igen ud af bryggeriet.
»Herovre har vi Ølkaelderen, den er også åben til Bent J-Dag,« fortaeller Allan Leth Frandsen, idet han lukker døren til bryggeriet bag sig.
Tvaers over gårdhaven findes døren til Ølkaelderen. Her er der i forbindelse med Bent J-Dag opstillet en udstilling, der viser julebryggens historie. Herinde vil Allan Leth Frandsen også holde speedforedrag om samme emne. Den danske julebryg har nemlig en lang og traditionsrig historie.
Allan Leth Frandsen har arbejdet med at spore julebryggens historie i Danmark, hvilket kommer til udtryk igennem udstillingen.
Den første julebryg
Øl har vaeret en del af dansk kultur og jul siden vikingetiden. Før industrialiseringen i Danmark var der en tradition kaldet juletønden. En tønde med juleøl, som der blev drukket af i højtiden.
»Hvis man ikke tror, at øl har haft en stor betydning i Danmark, så skal man bare koncentrere sig om, at når juletønden med juleøllet var tom, så var julen slut. Man kan kun undervurdere øllets betydning i dansk historie,« fortaeller Allan Leth Frandsen.
Den første reklame for julebryg, der er fundet, er et avisudklip fra 1892. Allan Leth Frandsen forklarer, at man i Tyskland i mange år havde haft en saerlig staerk øl, der kun kom til påske. Men i 1892 blev der bragt en reklame for en dansk version af øllet under navnet julebryg.
»Det er den første annonce, jeg har kunnet finde, hvor ordet julebryg er indgået, og jeg har vaeret rigtigt mange aviser igennem,« fortaeller Allan Leth Frandsen.
I 1905 begyndte der så at komme egentlig julebryg på markedet, blandt andet fra Bryggeriet Odense og Silkeborg Bryghus. Men inden det nåede at sprede sig til hele landet, blev bryggeriet af den staerke øl stoppet i 1916 på grund af Første Verdenskrig.
»Der bliver udstedt forbud mod at brygge staerkt øl, fordi man ikke skal bruge korn til sådan noget pjat. Efter krigen, som stopper i 1918, kommer der nogle meget skrappe afgifter på staerk øl,« fortaeller Allan Leth Frandsen.
En fast variant
Allan Leth Frandsen åbner en af de papkasser, der står stablet på gulvet nede i Ølkaelderen. Inde i kasserne gemmer dette års udgave af Den Gamle Bys egen julebryg sig. Årets julebryg er et resultat af en årlig konkurrence mellem to forskellige øl. Hvert år kan gaesterne smage to varianter og stemme om, hvilken de bedst kan lide. Vinderen bliver naeste års julebryg. Men naeste år bliver det anderledes.
»Vi kunne godt taenke os at have én julebryg, der er Den Gamle Bys julebryg. I år vil vi stadig have en konkurrence med to forskellige julebryg, men med det formål, at den, der vinder, bliver den, der kommer år efter år,« fortaeller
Allan Leth Frandsen.
Han stiller flasken på den bar, der er ved indgangen til Ølkaelderen, og fortaeller videre, at de ofte har oplevet forespørgsler efter de julebryg, der er at finde til arrangementet hvert år. Derfor har de nu valgt selv at producere en fast julebryg.
Arrangement Bent J-Dag var sidste år meget velbesøgt. Så i år er området blevet udvidet for at give mere plads til de besøgende. Det betyder, at der i år også vil vaere åbent på Winekes Kaelder, hvor der sidste år kun var åbent på Bent J. Til arrangementet vil torvet vaere pyntet op, og det vil vaere muligt at finde boder med mad.
Juleøllen vinder frem
Der skulle gå over 10 år efter Første Verdenskrig, inden et nyt bryggeri satte sig for at lave en julebryg. I 1929 kom der en julebryg fra Tønder Aktie-bryggeri, som skulle starte den anden bølge af julebryg i Danmark. Herefter udsendte flere forskellige bryggerier deres egne varianter.
»Det kører så frem til 1940, inden der sker fuldstaendigt det samme som under Første Verdenskrig. Det kan ikke nytte noget at brygge staerk øl. Man må kun brygge øl med pilsnerstyrke,« fortaeller Allan Leth Frandsen.
Med ophaevelsen af forbuddet kunne den tredje bølge af julebryg saettes i gang. I 1953 udkom Karlsminde Bryggeri med en julebryg og startede dermed igen produktionen af julebryg. I årene efter ankommer alle de juleøl, der er kendte i dag.
Et af de bryggerier, der mestrede sig i markedsføring af sin øl, var Tuborg.
Efter dets julebryg udkom i 1981, har bryggeriet gjort sig selv danmarkskendt med den velkendte julekanereklame. I 1990 kom Tuborg så med et endnu større bidrag til julebryggen, da j-dag blev lanceret.
Dagen, hvorpå begivenheden faldt, er blevet aendret flere gange.
Men nu er det den første fredag i november, klokken 20.59, at sneen falder.
»Vi kunne godt taenke os at have én julebryg, der er Den Gamle Bys julebryg,« Allan Leth Frandsen, vicedirektør i Den Gamle By.