Alderen er imod, men erfaringen på Ronni Jensens side
Diskoskasteren Ronni Jensen fra Aarhus 1900 vil under dette års VM i paraatletik i Dubai i finalen – og så håber han med lidt held at få en medalje med hjem.
Til dagens traening har Ronni Jensen ikke meget selskab.
Faktisk er han helt alene på det lille udendørs kasteanlaeg, der naermest ligger gemt omme på bagsiden af Aarhus Stadion, travbanen og cykelbanen. Der er kun ham – og så hans fire diskosskiver, som han hiver frem fra rygsaekken én efter én med den raske højre hånd.
»Det er svaert for andre at forstå, hvorfor det er så fedt at kaste diskos. Det er det der med, at du aldrig nogensinde laver det perfekte kast. Du kaster og taenker »den var fandeme god,« men der skal lige rettes det og det,« fortaeller Ronni Jensen.
Og lige nu er det den vilje til at søge det perfekte kast, der skal til for at bevare disciplinen, for det er ikke vejret, som på denne årstid traekker én op af laenestolen derhjemme.
Under dagens traening er der ikke den store motivation at hente i vejret. Bladene er efterhånden drysset af traeerne, de lavthaengende skyer skygger for solen, og så har vinterens kulde vist sit ansigt de seneste par naetter.
Så spørgsmålet er, hvorfor det overhovedet giver mening at sende diskosskiverne ud over den store graesplaene igen og igen?
Svaret er ret simpelt. Fra den 7. til den 11. november afholdes VM i paraatletik i Dubai, og Ronni Jensen er én blandt 11 danske landsholdsatleter, der er udtaget til at konkurrere til årets mesterskab.
Har fået respekt
VM-mesterskaber har han prøvet mange gange før, men alligevel er meget anderledes nu, for i de seneste år oplever Ronni Jensen faktisk, at flere og flere følger med i hans resultater.
Over årene har Ronni Jensen oplevet, at de handicappede atleter har fået langt større anerkendelse og respekt.
»Da jeg startede med at kaste i 2003, blev vi mest bare tålt. Vi måtte vaere her, men der var ikke støtte at hente fra klubben. Det har nogle af de tidligere paraatleter vaeret med til at aendre på. I dag kan vi også ringe til andre atletikklubber og få lov til at vaere med i deres staevner for raske. Vi deltager udenfor konkurrence, men får resultater med, som vi kan indberette.«
Og saerligt efter de paralympiske lege (PL) i London i 2012 har medierne også vaeret meget mere med til at eksponere handicapidraetten.
»Der skete et stort skift i opfattelsen efter den massive tv-daekning, der ikke var set før. Og det var det samme under EM sidste år i Berlin. Så det kommer mere og mere, at medierne begynder at se os som atleter og ikke bare handicapatleter.«
En operation gik galt
Ronni Jensen har det handicap, der hedder cerebral parese. Det er en delvis lammelse af hans venstre side af kroppen, som han fik under en operation for en tumor i hjernen, da han var fire år gammel
»Under operationen ramte de nervebanerne til den venstre side. Jeg kan ikke huske ret meget fra dengang, men i de første par år sad jeg i kørestol og var siden igennem et laengere genoptraeningsforløb. Så fra at have siddet i kørestol og siden både har kunnet løbe rundt og har spillet fodbold, så er det gået meget godt.«
Til mesterskaber deltager Ronni Jensen i den handicapgruppe, hvor deltagerne har nedsat funktion i to lemmer.
»Der kan man vaere mere eller mindre heldig. Jeg ligger sådan midt i feltet. Der er nogle, der f.eks. kan lave baenkpres med to haender, og det kan jeg kun med den ene arm. Vi kaster kun med én arm, men i det optimale kast hjaelper den venstre arm med at traekke kroppen rundt og give et sidste smaek. Min lille fordel er til gengaeld, at jeg har en god funktion i fødderne og kan komme godt rundt på venstre fod.«
Traening giver overskud
Den 39-årige Ronni Jensen er efterhånden erfaren, når det kommer til de større mesterskaber. Dette års para- eller handicap-VM er hans sjette deltagelse i et VM, og over de seneste 15 år har han deltaget i flere end 10 EM, VM og PL. Det er en baggrund, han bruger til at kompensere for den svaekkelse, der møder langt de fleste idraetsudøvere med alderen.
»I forhold til tidligere er jeg gået et par meter ned i mine praestationer, men jeg har også fået en ny traener, hvor der har vaeret en masse indkøring af nye ting og teknik. Det har gjort, at jeg ligger under min personlige rekord, men det gør mine konkurrenter egentlig også, fordi de er også blevet aeldre.«
Og at skulle stoppe er da heller ikke en del af de naermeste planer, for allerede naeste år ligger der PL i Tokyo og venter, og selve traeningen løfter desuden hverdagen.
»Traeningen giver mig overskud i hverdagen, man bliver glad og positiv. Jeg kan komme hjem fra arbejde og vaere demotiveret, men så kommer jeg ud og får traenet igennem, og når jeg kommer hjem, er jeg frisk og glad.«
En anden grund til, at Ron
Alt skal lykkes på dagen, og jeg har jo 15 års erfaring i at stille op i konkurrencer. Ronni Jensen, diskoskaster og paraatlet
ni Jensen bliver ved, er den gode effekt, traeningen har på hans handicap. Selv om den delvise lammelse i den venstre side af kroppen ikke bliver bedre af traeningen, så forhindrer den en forvaerring.
»Min traening gør meget, for jeg sidder ikke bare stille, og musklerne bliver holdt ved lige. Når jeg f.eks. slaeber vaegtskiver til styrketraening, bruger jeg også venstre arm, så den bevarer styrke, men den dag, jeg engang holder med atletikken, skal det stadig holdes i gang, så armen ikke pludselig sidder som en krølle oppe ved skulderen.«
Håber på metal
Ronni Jensen straeber efter en fjerdeplads til dette års VM. Den hidtil bedste praestation var under PL i Rio, da han fik en femteplads, og til dette mesterskab forventer han som minimum en finaleplads blandt de otte bedste.
Hvis overraskelsen skal ske til VM i Dubai, handler det desuden om at have den rette mentale ballast med. Her taler Ronni Jensens lange erfaring for en god praestation. »Min personlige rekord er 48,11 meter, så der skal noget ekstra til, men der bliver sjaeldent sat personlige rekorder til et mesterskab, for på et konkurrencestadion med masser af publikummer kan det vaere svaert at praestere 100 pct.«
Den erfaring gjorde Ronni Jensen selv under PL i London i 2012, hvor han praesterede langt under niveau.
»Der var pludselig et fyldt stadion med 80.000 mennesker. Der taenkte jeg pludselig »fuck«, og så kom adrenalinen. Det kan man bare ikke styre og traene sig fra. Det handler om erfaring,« siger Ronni Jensen og giver et bud på sit håb for VM:
»Alt skal lykkes på dagen, og jeg har jo 15 års erfaring i at stille op i konkurrencer, så alt det udenom påvirker mig ikke så meget som mine yngre konkurrenter, men hvis jeg skal have metal med hjem fra VM, skal jeg nok kaste 49 meter.«
Og selv hvis Ronni Jensen praesterer at kaste de 49 meter, så vil der med garanti vaere et nyt mål, for et kast bliver aldrig hélt perfekt. Der er altid noget, som lige kan optimeres hjemme på traeningsanlaegget.