Jyllands-Posten

»Jo mere jeg skriver, desto bedre har jeg det«

Kira Skov er aktuel med flere sange om tabet af sin mand. Fredag udgiver hun sit nye album ”I nat blir vi gamle”, hvor hun for første gang synger på dansk.

- KASPER SCHÜTT-JENSEN kasper.schutt@jp.dk

Du er meldt savnet i hele universet

Vi har råbt det fra bjerget og ud over vandet

Vi har vendt hver en sten igennem hele landet

Sådan synger Kira Skov på sit aktuelle album ”I nat blir vi gamle”, som udkommer fredag.

Den 20. februar 2017 om morgenen blev Kira Skov vaekket af nyheden om, at hendes mand, bassisten Nicolai Munch-Hansen, som hun har to børn sammen med, var død.

Han blev 39 år. »Dødsårsage­n er endnu ukendt, men skyldes formentlig en utilsigtet fatal kombinatio­n af euforisere­nde stoffer og alkohol,« lød det efterfølge­nde fra Kira Skovs management.

Hun skrev sange til ham og udgav dem på albummet ”The Echo Of You” (2018), og nu adresserer sangskrive­ren atter tabet af sin mand.

»Da Nicolai døde, forsvandt fremtiden, som jeg havde forestille­t mig den. Jeg havde brug for at arbejde hen imod noget konkret. Sangskrivn­ingen blev det konkrete, der holdt mig oppe,« siger den 43-årige Kira Skov, da vi saetter hende staevne blandt plader og musikinstr­umenter i hjemmet i København.

»Det er det, jeg gør. Jeg rejser mig, skriver sange og tager rundt i landet og spiller dem for folk. Det er mit arbejde, det er det, der har hjulpet mig igennem. Sangene danner et rum, som jeg ikke kan finde andre steder. Et meditativt rum, som skaber balance i mit liv. Jeg er sådan en, der har gang i meget og handler hurtigt, men i sangskrivn­ingen finder jeg ro. Jo mere jeg skriver, desto bedre har jeg det.«

Man kan ikke please alle

Vi taler om den australske rockstjern­e Nick Cave, som på sine to seneste vaerker – ”Skeleton Tree” (2016) og det netop udkomne dobbeltalb­um ”Ghosteen” – har adresseret tabet af sin 15-årige søn Arthur, som i sommeren 2015 styrtede ned fra en klippe naer hjemmet i Brighton, England og døde af sine kvaestelse­r.

»Jeg forstår hans projekt,« siger Kira Skov.

»Processen slutter aldrig for ham. Fans kan ikke forvente at få den gamle Nick Cave tilbage, og han skylder jo heller ikke nogen noget. Jeg kender det fra min egen karriere – blot i mindre målestok. Man må vaere tro imod sig selv og det sted, man befinder sig. Det kan godt vaere, at nogle lyttere falder fra, men så er der andre, der kommer til. Man kan ikke please alle. Hvis man forsøger at please sit publikum, så er det for svaert at skabe noget interessan­t.«

Første gang på dansk

Det er første gang, at Kira Skov udgiver en plade på dansk.

»Jeg har altid sagt, at der ville komme en plade på dansk en dag, men det trak altså ud. Jeg skrev faktisk digte på dansk som teenager, men så rejste jeg jo til USA og England, og så var det ligesom mest naturligt at synge på engelsk,« siger hun, som i 1993 rejste til London, hvor hun mødte guitariste­n Eve, som hun rejste til USA sammen med.

Sammen dannede de bandet Butterfly Species, der eksistered­e frem til 1997, hvorefter Kira Skov flyttede tilbage til London, hvor hun har arbejdet sammen med stjerner som det internatio­nale triphop-navn Tricky.

»Jeg har laest så meget litteratur på engelsk, hørt så mange plader på engelsk og sunget så meget på engelsk, at sproget føles som mit eget. Men man kan sige noget andet på dansk, og der er en anden musikalite­t i det danske sprog, det har jeg laert under arbejdet på denne plade,« siger Kira Skov.

Det var ellers ikke meningen, at der skulle komme en ny plade fra Kira Skov nu. Hun havde travlt med andre projekter og drømte egentlig om en pause fra at udsende plader.

Siden debuten med Kira & The Kindred Spirits fra 2002 har Kira naermest årligt vaeret igennem en proces med planlaegni­ng, indspilnin­g og udgivelse af et nyt album.

Planen var at fordybe sig i et bogprojekt. Kira Skov havde taget en pause fra turnélivet og afsat tid alene på landet for at fordybe sig i at skrive.

»Jeg arbejdede på en biografi – om mit liv, om min sorg, om Nicolai og alt det der,« siger Kira Skov og går i stå.

»Det blev bare for tungt. For privat. Også i forhold til vores børn. Jeg var ikke klar til at skrive sådan en bog, men det kan vaere, at den kommer senere.«

Kira Skovs protestsan­g

Kira Skov samlede – naermest ubevidst – guitaren op, og en

del af de personlige tekster, der oprindelig­t var tiltaenkt bogprojekt­et, blev til sange. Hvor ”The Echo Of You” består af sange til Nicolai Munch-Hansen, favner Kira Skov bredere på det nye album:

Der er udsolgt på hylden, på pulten, i skabet og i skaenken, i skuffen, vi lukker nu

Der er udsolgt bag disken, gardinerne er trukket og lyset er slukket det braender ud Og hvor skal vi nu hen? Vi leder efter det vi har glemt

»Ja, lad os bare kalde det min protestsan­g,« siger hun.

»Det er en sang, som – både i teksten, det høje tempo og den stakåndede stemning – handler om klimaet. Sangen bygger på en følelse af, at vi har brugt alle ressourcer­ne.«

Sorgen sover

Ja, klimaet er på dagsordene­n – i den politiske debat og i kunsten – men de personlige sange om sorg er svaere at komme uden om på dette album. Isaer vuggesange­n ”Sorgen sover” rammer hårdt, hvis man – som denne skribent – har små børn:

Sorgen sover lille barn

Indeni er såret friskt og varmt og taenkt kloden drejer stadig rundt

Tror du vi skal ses igen hvor går sjaelen hen mor

Får vi nye kroppe mor

Der hvor vi skal hen

Sangen er inspireret af Kira Skovs nu syv-årige søn Morgans spørgsmål i forbindels­e med farens død.

»Får vi nye kroppe? Morgan stillede nogle spørgsmål, som var så svaere at svare på. Hvordan forklarer man børn de her ting? Vi kan have vores teorier, men vi ved jo ikke, hvad der sker efter døden,« siger Kira Skov, som sørger for at holde balancen i sin sangskrivn­ing.

Teksterne må gerne vaere personlige, men ikke private.

»Der skal vaere noget universelt over sangene, så folk kan spejle sig i dem og laese deres egen sorg ind i dem og føle sig set. Det er rart, at der på den måde kan komme noget meningsful­dt ud af noget meningsløs­t. Vi har brug for at italesaett­e sorgen i bøger og på plader, for sorgen kan vaere så frygtelig ensom. Det er noget kulturelt:

Vi har det med at gemme alt det svaere af vejen. Sorgen bliver gemt af vejen, ligesom de syge bliver gemt af vejen. Det er ikke sundt.«

Publikum graed

Snart skal Kira Skov ud på spillested­erne med de nye sange.

»Ja, det bliver da hårdt at synge de her sange, men det er lige så hårdt at lade vaere, sikkert hårdere,« siger hun.

Da Kira Skov turnerede med sangene fra ”The Echo Of You”, var stemningen i koncertsal­ene anderledes end vanligt.

»Det var nyt for mig, at folk stod og graed under koncertern­e.«

Kira Skov leder efter ordene: »Jeg oplevede noget berøringsa­ngst hos publikum. Alle vidste jo, hvad der var sket i mit liv, men ingen vidste rigtigt, hvor de skulle kigge hen. Jeg fandt ud af, at jeg – allerede i begyndelse­n af en optraeden – måtte adressere mit tab mellem numrene for at løsne stemningen lidt op. Det virkede,« siger Kira Skov, som ikke selv graed under koncertern­e.

»Jeg har graedt så rigeligt på andre tidspunkte­r.«

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark