ØKONOMISK ERSTATNING
Når der opsaettes nye højspaendingsledninger, giver staten erstatning til husstande inden for 280 meter, men når ministeren fortaeller, at 8.100 husstande saettes fri for udsigten til de eksisterende ledninger, er alle boliger inden for 500 meter talt med.
Også Kim Hansens, selv om han åbenlyst ikke lider under det nuvaerende ledningsnet.
»Det er nok mere relevant at spørge dem, der bor i naerheden af masterne,« svarer han på spørgsmålet om, hvordan det er at vaere generet af højspaendingsmaster.
»Jeg er overhovedet ikke generet, for jeg kan jo ikke engang se dem herfra. Så det undrer mig, at I kommer til mig,« siger Kim Hansen, der bor omkring 430 meter fra de eksisterende ledninger.
Vi fortsaetter eftersøgningen af folk, der vil fortaelle om livet taet på masterne.
360 meter fra de strømførende ledninger – på Darumvej – bor Mette Nielsen.
Er du generet af højspaendingsmaster? »Er der master her?«
Nede mod havnen? »Det er ikke noget, som vi maerker til,« siger hun og traeder ud ad døråbningen for at kigge ned mod vandet.
Det eneste, der generer Mette Nielsens udsyn, er bygningen på den anden side af vejen. Indtil for nylig var den en Aldi-butik, men nu er der kommet et eventcenter, som er klistret til i skrigende gule farver, og som tilbyder paintball, lasergame og »den vildeste polterabend«.
Personer med boliger, der ligger mindre end 80 meter fra de kommende 400 kilovolthøjspaendingsledninger (den naermeste ledning), får et købstilbud fra Energinet. De, der ikke ønsker at saelge deres bolig til Energinet, tilbydes en erstatning på 50-75 pct. af boligens handelsvaerdi.
Personer med boliger, der ligger mellem 80 og 280 m fra naermeste ledning, tilbydes en erstatning fra 50 pct. ved 80 meter faldende til 0 pct. ved 280 meter.
Personer med boliger, der ligger laengere vaek end 280 meter, tilbydes ikke erstatning. Det begrundes i dansk retspraksis, som opererer med en naboretlig tålegraense.
Kilde: Energinet
Mette Nielsen har hørt i pressen, at der skal opsaettes 400 kilovolt-ledninger gennem det åbne, jyske land, og hun bryder sig ikke om det. For nok har hendes blik aldrig fanget de master, der står nede mod havnen, men hun tager ofte bilen og kører ud i naturen, og derude laegger hun maerke til masterne.
»De er altså ikke kønne at kigge på. Der er kun én løsning, og det er at få dem ned i jorden,« siger hun, der – viser det sig nu – troede, hun optrådte i et underholdningsshow, da hun åbnede døren og fik et spørgsmål om højspaendingsledninger.
»Jeg troede, det var en joke. Jeg taenkte: Er det skjult kamera?« siger hun.
Laengere henne ad Darumvej møder vi for første gang på turen en person, som er bekendt med eksistensen af de lokale højspaendingsledninger.
»Jeg ved godt, at de er der, men jeg føler mig ikke generet, for jeg kan ikke se dem inde fra mit hus,« lyder det fra Lars Øhlenschlaeger, der har omkring 380 meter til masterne.
Samme toner kommer fra Jørn Carstensen, der i 10 år har boet i et hus i den yderste del af ministeriets definerede mastezone – 450 meter fra ledningerne.
Laegger du maerke til masterne? »Nej. Jeg har faktisk slet ikke taenkt over det.«
Man siger fra politisk hold, at nok kommer de store master, men til gengaeld fjernes de små.
Hvad mener du om det?
»Med den afstand, vi har til dem, er det lige meget. Men jeg kan godt forstå, at de, der får masterne lige i baghaven og kan se masterne og måske får forringet husprisen, går op i det.«
Der er ikke den store begejstring at spore over nedtagningen af de eksisterende højspaendingsledninger i Esbjerg. Men hvad med de boligejere, der bor naermest ledningerne?
Husene i bunden af Lorents Møllers Vej er noget af det taetteste, man kommer på højspaendingsledningerne her i bydelen, så vi saetter kursen den vej.
Mellem Thøger Christensen i nummer 32 og de eksisterende ledninger er der omkring 210 meter – afstanden er altså inden for den graense, hvor staten betaler erstatning, når nye master saettes op.
Men Thøger Christensen laegger ikke maerke til dem – og det gør hans hustru heller ikke, understreger han.
»De generer os overhovedet ikke. Vi laegger slet ikke maerke til, at de er der,« siger han.
Ser du dem slet ikke?
»Nej, det gør jeg ikke. Det gør jeg overhovedet ikke,« siger han og kommer med et råd, som – hvis det efterleves – giver de danske elforbrugere en milliardbesparelse.
Energinet forventer, at prisen for at laegge 150 kilovolt-nettet i jorden i de seks kommuner løber op i 1,4 mia. kr. Et beløb, som forbrugerne kommer til at betale over tarifferne på elregningen. Det koster ca. 5 kr. ekstra for en almindelig husstand.
Men når masterne ikke generer folk, giver det ikke mening at fjerne dem, mener Thøger Christensen:
»De kan absolut lige så godt blive stående.«
»Det er en lille detalje i et 2x2-meter maleri sammen med 23 andre lignelser, som Jesus fortalte. Detaljen indgår i den lignelse, der hedder ”Den rige mand og Lazarus”. Den handler om en rig mand, der bor i et stort flot hus og aldrig taenker på den fattige fyr, der ligger uden for på hans dørtrin. Jesus fordømmer den måde at opføre sig på over for ens medmennesker. Og jeg kom så i et interview til at sige, at situationen er inspireret af »den nuvaerende naestformand i Venstre«. Ordet inspiration er jo meget almindeligt, når man taler om kunst.«
Du kunne have ladet vaere med at naevne Inger Støjberg. Fortryder du det?
»Nej, for jeg taler frit fra leveren, når jeg udtaler mig, og også når jeg maler. Hele udsmykningen er nutidige fortolkninger af de fire evangelier. Men jeg kan vaere bange for, at der kommer en udtalelse fra Helsingør Stift om, at maleriet ikke skal haenge i kirken. Det ville jeg blive påvirket af, men mest af alt vil det vaere synd for den danske folkekirke, at man ikke kan have den slags billeder i kirken.«
Nogle siger, at det ikke er billedet i sig selv, der er problemet, men det faktum, at du naevner Støjberg og dermed lukker politik ind i kirken, og det gør du vel også?
»Ja, men så kommer vi ind i det maerkelige ingenmandsland, hvor etik, politik og moral pludselig blandes sammen. Der kan man vaelge at traekke ordet politik frem som noget vaesentligt. Jeg traekker ordet etik frem, men så kommer pressen pludselig og putter politik på det, og det har ikke vaeret min intention at lave et politisk portraet, eller at det skulle blaeses op. Kirken har sin kirkelige lovgivning, og det er den, der bliver reageret ud fra.«
Det er jo også til en kirke, at du har leveret din kunst?
»Man kan også opfatte det som en påmindelse om den fornyelse, som folkekirken traenger til. Det her er et forsøg på at sparke nogle aktualiteter ind. Det gør de fleste praester jo også, hvis de holder en god gudstjeneste. Hvis det ikke kan accepteres, er det bare aergerligt.
Risikerer du ikke at skraemme de kirkegaengere vaek, som er enige med Inger Støjberg? »Folk bliver da ikke skraemt vaek af kritik. Enten tager man det til sig, eller også afviser man det.«
Mener du, at der bør vaere plads til politik i det kirkelige rum? »Man skal måske overveje at forholde sig mere til aktuelle problematikker. Man kan ikke undgå, at politik sniger sig ind, det er jo alle steder i vores samfund. Og når man taler om etik, kan man ikke undgå politik. Det kunne Jesus heller ikke.«
Kunstnere lader sig altid inspirere, og kirkerummet skal kunne klare at forholde sig til aktualiteter, mener billedkunstner Erik Hagens.